Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 9. 1 mars 1912 - Vagabonderende strømmer i Kristiania - Nyaste metoder för extraktion af kisbränder och malmer medelst klorerande rostning, referat av Arthur Raméns föredrag, av Kr. E.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 mars 1912
TEKNISK UKEBLAD
119
naar man skal forsøke at fastsætte
skinne-potentialer langs linjerne.
Man blir derfor tvungen til at ta sin
tilflugt til middelværdier, som man ogsaa
altid i saadanne tilfælder gjør. Vi
regner derved hverken sikrere eller usikrere
end om man anvendte
momentanværdierne, idet man i intet tilfælde kan si om
der frembringes vagabonderende strømmer
svarende til de virkelige eller beregnede
potentialforskjeller, idet jernets passivitet
er ukjendt. Paa den anden side vil de
midlere vagabonderende strømmer
frembringe de samme ødelæggelser som
momentanværdierne.
De strømforbruk som er lagt til grund
for beregningen, er fundet ved at dividere
aarets samtlige forbrukte kilowatttimer
med spændingen og driftstiden. Derved
faaes 764.2 amp. for Kristiania
Sporvei-selskap og 554.4 for Kristiania elektriske
Sporvei. Vognene er derefter tænkt
anbragt paa linjerne saaledes, at disse
strømstyrker kan være passpnde under
hensyntagen til de forskjellige driftsforhold ,^pg
derefter er igjen utregnet en midlere
aars-værdi for hver vogn.
Motstanden av skinnerne er ved
forskjellige maalinger bestemt til 0.192 ohm
pr. m.
Beregningen av de midiere
skinnepotentialer er derefter blit utført under
forutsætninger, som er betegnet med
alternativerne a, b og c.
Alternativet a forutsætter, at
Ankertorvets understation leverer strøm bare til
Kristiania Sporveisselskaps vogner, mens
Majorstuens kraftverk helt overtar
strøm-leveransen til Kristiania elektriske
sporveis linjer.
Alternativet b er basert paa, at
Ankertorvets understation foruten Kristiania
sporveisselskaps linjer ogsaa leverer strøm
til de av Kristiania elektriske sporveis
linjer, som ligger østenfor strømbryteren
paa hjørnet av Drammensveien og
Parkveien.
Alternativet c forutsætter, at
Ankertorvets understation leverer strøm til begge
selskapers samlede linjer.
Alternativet a. Av beregningen
frem-gaar der, at der for dette alternativ ikke
paa noget sted findes nogen overskridelse
av den tilladte beregnede potentialforskjel
ved Kristiania Sporveisselskaps linjer.
Indenfor beltegrænsen er det høieste
potential 2.04 volt i Vinjes gate, mens
Vaaler-engen og Oslo optrær med potentialerne
1.78 resp. 1.63 volt. Det laveste
potentialtal er 4- 0.31 paa hjørnet av
Josefine-gaten og Hægdehougsveien. Den
maksimale potentialforskjel biir derfor 2.35 volt
mellem Hægdehougsveien og Vinjes gate,
mens 2.5 volt endnu er tilladt.
Utløper-stykket fra Vinjes gate til Sagene har en
længde av 1 070 m., mens
potentialfor-skjellen paa dette stykke utgjør 0.43 volt.
1 volt paa kilometeren er tilladt.
Paa Kristiania elektriske sporveis
linjer opviser dette alternativ det
ugunstigste resultat.
Det maksimale spændingsavfald for
denne sporvei forekommer mellem
Majorstuen og Bygdø og utgjør 8.58 volt, mens
den mellem Majorstuen og Jernbanetorvet
naar op til 7.83 volt; mellem Bygdø og
Jernbanetorvet er derimot
spændingsfor-skjellen bare 0.75 volt.
Den maksimale spændingsforskjel paa
det samlede sporveisnet som ligger
indenfor beltegrænsen, optrær mellem
Majorstuen og Vinjesgaten (Sagenelinjen). Her
utgjør den 8.77 volt.
Alternativet b. Beregningen viser, at en
forsky tning av potenti alværdierne har
fundet sted i Kristiania Sporveisselskaps
linjer, som følge av den strømforøkelse der
resulterer fra de vestlige bydeler.
Potentialerne i den vestlige del av nettet er
hævet, mens Grefsenlinjen hvis
strømstyrke er forblit den samme som den før
var, opviser lavere potentialer.
Ved dette alternativ overskrides
værdien for den efter reglerne tilladte
potentialforskjel paa Sagenelinjen ved
Vinje-gatens beltegrænse. Potentialet er her
2.77 volt mot 2.35, som er den
maksimale ved alternativ a.
Spændingstapene ved de to utløpere
ligger likesom ved alternativ a langt under
den tilladte grænse.
For Kristiania elektriske sporvei
utgjør den maksimale spændingsforskjel 4.96
volt mellem Bygdø og Majorstuen.
Derimot utgjør den mellem Majorstuen og
Jernbanetorvet bare 2.57 volt.
For sporveiene betragtet som et hele
er denne maate at utføre
strømfordelingen paa at foretrække fremfor alternativet
a, da potentialdifferenserne ved
Kristiania elektriske sporvei som er de der
op-naar de høiere værdier, herved er blit
betydelig formindsket.
Alternativet c. For Kristiania
Sporveisselskaps vedkommende vil tallet 2.5
overskrides paa 5 punkter, nemlig Fæstningen
(2.77), hjørnet av Pilestrædet og St. Olafs
gate (3,52), hjørnet av Josefinegaten og
Hægdehougsveien (4,72), Teresegaten (5.2)
og Vinjegaten (3.7). Aarsaken hertil er
let at overskue, og bestaar i at
understationens kabler og Kristiania
sporveisselskaps linjer er blit belastet med en
hel del strøm fra de vestre bydeler, som
i de andre alternativer fløt til
Majorstuens kraftverk.
Kristiania elektriske sporvei blir her
ugunstig stillet. Samtlige punkter har
tildels betydelig høiere potentialer end
det som er tilladt i de nye regler. Det
er let at indse, at saalænge hele strømmen
leveres av Ankertorvets understation, saa
kan Kristiania elektriske sporveis linjer
betragtes som forlængelse av Kristiania
sporveisselskap, og det er ganske naturlig
at i et saadant tilfælde potentialet vokser,
jo mere man nærmer sig sporveisnettets
periferi.
Disse beregnede maalinger synes at
stemme saa godt med de tidligere av
elektricitetsverket virkelig utførte
spændings-maalinger, at nogen nærmere
sammenstilling av dem er overflødig.
De av elektricitetsverket utførte direkte
maalinger av styrken av de i kabler og rør
flytende strømmer, beviser ikke at disse
strømmer skyldes sporveiene. De gir
heller intet holdepunkt til bedømmelsen av
strømmenes farlighet, da der ikke er
kon
statert paa hvilken maate og med hvor
stor tæthet de forlater rørene.
I motsætning til de tidligere utførte
maalinger beskrives i det efterfølgende
nye maalinger, som ikke er beheftet med
de væsentligste ufuldkommenheter, som
klæbet ved de første.
(Fortsættes.)
Nyaste Metoder för Extraktion
af Kisbränder och Malmer
medelst klorerande Röstning.
Referat af öfveringeniør Arthur Raméns föredrag i
P. F. den 28de november 1911.
(Slutning fra nr. 8, side 115.)
Jag har redan nämnt att vid den nya
processen nästan allt godset erhålles uti
vattenlöslig form och detta är spec.
fallet vid arbete med spanska kiser,
hvilket har sin forklaring i att dessa kiser
verka kraftigare som kontaktsubstans än
t. ex. de norska. De från ugnen gående
gaserna kondenseras uti torn af något
snar-liknande den konstruktion, som användes
vid svafvelsyrefabrikerna. Ugnsgaserna
innehålla SO2 och Cl, hvilka omsättas
enligt reaktionen
(8) so2 4- Cl2 + 2 H2O = H2 SO4 + 2 HC1.
Den utvunna syran som erhåller en
styrka af ca. 5 °/0 är mer än tillräcklig
för urlakning af den oxid och klorur, som
till äfventyrs befinner sig uti rostgodset,
hvarför någon syra numera ej behöfver
inköpas. Urlakningen af malmen sker uti
stora sumpar af trä och man har numera
lyckats göra sådan konstruktion att det
förr använda blyet, som genom ständiga
reparationer fördyrade processen blir
um-bärligt. Läkningen tager en tid af c:a
40 timmar och kan man uti de
norska kiserna, om c:a 3 å 4 % Cu, enligt års
resultat komma till en halt af endast
0,06 °/0 Cu, som kvarlämnas uti
purple-oren. Det är gifvet att man för fyllning
och tömning af sumparna med fördel på
nya verk kommer att använda sig af
lämpliga maskinella anordningar, kranar
o. d., hvarigenom arbetskostnaden blir
relativt ringa.
Utfällningen af kopparn sker i
allmänhet med tillhjälp af s. k. cementering
eller kopparns utfällning på järn. Denna
process är af en rent elektrolytisk
karaktär i det att järnet som positivare går i
lösning under utfällning af den
negativare metallen. Huruvida denna process
är dyrare eller billigare än en rent
elektrolytisk utfällning af luten medelst
tillhjälp af elektrisk ström beror helt och
hållet på strömpriset och skrotpriset. I
de flesta fall torde utfällningen med
billigt skrot blifva billigare. Vid
utfällningen af kopparn ur de vunna lutarna
har man vid Helsingborgs) Kopparverk
med fördel använt sig af mekaniska
konstruktioner, hvarigenom lutarna hållas uti
en kraftig rörelse under utfällningen.
Man kan härigenom påskynda processen
och tillvarataga det reaktionsvärme, som
frigöres. Härigenom har processen
betydligt förbilligats i det att man icke be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
