Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 11. 15 mars 1912 - Revision av bygningsloven for Kristiania av 26 mai 1899, av Th. Svane - Om aeroplaners likevegt og hvilke veier man bør gaa for at gjøre flyvemaskinerne sikre, av Einar Sem-Jacobsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15 mars 1912
TEKNISK UKEBLAD
143
2 værelser og kjøkken — med et
minimum av trapper. Systemet som er
meget anvendt og med rette skattet i
Stor-brittannien har mange fordeler med
hensyn til ildsikkerhet, og har dertil ikke
mindst flere fordeler i hygienisk
henseende. Det er dertil uten tvil det
billigste system, naar det gjælder de her
omhandlede bygninger. Systemet vilde
ogsaa uten tvil passe godt for vort klima
og er enkelt og greit.
Forslaget vandt imidlertid ikke bifald og
er derfor heller ikke kommet til anvendelse
hos os, mens det i Storbritannien
benyttes meget og med stor fordel. Systemet
er imidlertid i fuld overensstemmelse med
bygningsloven, saa ingen kan motsætte
sig dets anvendelse.
Istedenfor dette gode og berettigede
system begyndte man imidlertid fort væk
at bygge arbeiderboliger med utvendige
nødbalkoner, der skulde danne en
nødforbindelse mellem en bygnings to trapper.
Dette system har i stor utstrækning været
benyttet, omendskjønt det aldeles ikke
opfylder lovens bestemmelser uten at der
gives dispensation, og omendskjønt det er
beheftet med flere mangler end det
førstnævnte, som det er en efterlignelse av.
I de mange aar jeg har behandlet disse
byggeanmeldelser, har jeg hat anledning
til at se en hel del mere og mindre
praktiske eller heldige løsninger. Men kun i
4 tilfælder kan jeg erindre at ha set
lovens bestemmelse fuldt ut overholdt.
Det ene av disse er den kommunale
arbeiderbolig i Aakebergveien, hvor der
dog er gjort betydelig mere end loven
forlanger med hensyn til
trappespørsmaa-let. Men i to andre private større
leiegaarder, hvorav den ene er en
hjørnebygning og som er bygget omtrent
samtidig med de kommunale arbeiderboliger,
er lovens bestemmelser fuldt ut overholdt,
uten at de er blit væsentlig dyrere end
lignende bygninger efter den gamle lov.
Men saa er ogsaa disse bygninger uten
sammenligning de bedste arbeiderboliger
i byen. Dette er bygninger som baade
eier, panthavere og leieboere har nytte
og glæde av, mens de ældre bygninger
som kun har adgang til en trappe fra
hver leilighet, er uhensigtsmæssige og
forlængst utidsmæssige.
Likeledes blir ogsaa de bygninger som
med dispensation fra trappebestemmelsen
i vore dage opføres, allerede gammeldagse
og utidsmæssige fra begyndelsen av, mens
de bygninger som opføres efter den
nu-gjældende lov og har lovlig adgang til to
trapper, og som er bygget efter en god
plan, vil være gode, tidsmæssige boliger
der yder beboerne fuld sikkerhet for liv
og lemmer i brandtilfælde.
En saadan bygning vil ogsaa
selvfølgevære langt mere værdifuld og by en
større pantesikkerhet, idet disse neppe vil
bli staaende ledige selv om der igjen blir
en husledighetsperiode, forutsatt at de
har en heldig beliggenhet.
Til sammenligning skal jeg anføre at
de nævnte to bygninger efter mottatte
prisopgaver er opført betydelig billigere pr.
m2 end den nævnte kommunale
arbeiderbolig paa samme tid.
Jeg har utarbeidet planer til et par
bygninger efter samme system som disse
to virkelig utførte. Det ene er med
almindelige bøtteklosetter, og det andet for
vandklosetter.
For det sidstnævnte projekt har jeg
tat vilkaarlig en bygning paa 40 meters
længde fordi dette passer bedst til direkte
sammenligning med ældre bygninger.
Den tilfredsstiller lovens fordringer
fuldstændig, og indeholder i hver av de 4
etager 6 leiligheter paa 1 værelse og
kjøkken og 2 paa 2 værelser og kjøkken.
For en saa stor bygning er det nok at
anvende to ildfaste trapper, hvortil
samtlige leiligheter har adgang og 3 bitrapper,
som efter loven godt kan gjøres av træ.
Kun den ene av bitrappene behøver at
ligge mot gaten, mens alle de andre 4
ligger mot gaardsfacaden.
Vistnok vil man, ifald man bygger en
enkelt bygning og ikke disponer en tomt
av tilstrækkelig dybde, komme i strid
med lovens vigtige bestemmelse i § 40 8,
idet endel leiligheter faar rum alene mot
gaardspladsen. Men indretter man sig
paa ubebyggede arealer fornuftig med
hensyn til regulering av gaterne og det
hele arrangement, kan man gjennem en
dispensation som aldrig vil bli negtet, og
som fuldt ut tilfredsstiller lovens mening,
og som vil gjøre leiligheterne mot
gaardspladsen mindst like saa gode og
værdifulde som de mot gaten, komme til et
resultat som er langt bedre og
relativt likesaa billig som mange ældre
bygninger.
Man kan ved saadan heldig og
økonomisk anordning for kasernebygninger med
de mindste leiligheter indspare endel av
den forholdsvis lille plads, som medgaar
til de smale nødtrapper ved helt at sløife
portrummene, undtagen i begge ender av
kvartalet. Desuten spares endnu mere
av grundareal ved den nævnte anordning
av bygningerne, nemlig i lange smale
kvartaler beliggende nord og syd.
Ved en heldig og økonomisk
planlæggelse vil man paa denne maate kunne
utnytte ubebyggede arealer mest mulig, ja
næsten til overmaal, uten at det vil
skade beboernes interesser, saalænge der
overhodet er tale om leiekaserner.
Til sammenligning med den foran
nævnte 40 meter lange projekterte
bygning med 5 trapper kunde tages mange
eksempler. Jeg skal her kun nævne to.
I en del av en ældre bygning i
Heim-dalsgaten av samme længde, er der efter
den gamle lov ogsaa 5 trapper, der dog
alle er ildfaste. I en meget gammel
gaard ved Ruseløkveien er paa samme
længde ikke mindre end 6 trapper.
Eksemplerne paa at en stor del gamle
bygninger med adgang kun til en trappe
fra hver leilighet paa samme
længdeut-strækning, har mindst likesaa mange
trapper som det er nødvendig at ha efter
gjældende lov, kunde let mangedobles.
Der findes dog selvfølgelig en hel del
smaa indebyggede og gjenliggende, trange
tomter, som i virkeligheten ikke egner
sig til bebyggelse med smaaleiligheter.
Men for disse har man den utvei at man
kan anvende det rigtige balkonsystem,
som ovenfor nævnt, eller ogsaa
nødbalkoner.
I vor tid da jernbetonkonstruktioner
er vel kjendte, kunde der vel især for
bygninger av sidstnævnte art ogsaa søkes
en ordning i loven saaledes, at
bygningskommissionen kunde dispenssre paa
betingelse av at der anvendtes ildfast
jernbeton til etageadskillelse og trapper av
samme material eller av huggen sten.
Paa min reise sidstleden september
maaned i Tyskland studerte jeg blandt
andet ogsaa paany trappespørsmaalet.
Vistnok var der ikke allesteds
paabudt adgang til to trapper, men
bestemmelserne for den ene trappe er i de
senere aar skjærpet derhen, at jerntrapper
ikke længer ansees som ildfaste. Trapperne
skal enten utføres av huggen sten eller
av beton, mosaik eller lignende materiale.
Der forlanges større bredde end hos os,
og ikke engang trappegelænderet maa
være av træ i arbeiderboliger.
Jeg undersøkte dette i Berlin, Dresden,
Hamburg og Leipzig, hvor man overalt
meddelte mig at denne bestemmelse
anvendes over hele Tyskland.
Skulde man i denne henseende følge
eksemplet, vilde det selvfølgelig fordyre
bygningerne betydelig.
Men ifald man paa denne maate maaske
i nogen grad er sikker for ildsfaren, saa
har man røken tilbake som gjør
trappene utilgjængelige i brandtilfælde.
Den bestemmelse vi har i vor lov er
dog den bedste, naar den blot forstaaes
rigtig og man søker at anvende den
rigtig.
Spørsmaalet om hvorvidt
trappebestemmelsen har været saa haardhændt eller
strengt haandhævet at dette skulde ha
bevirket vanskeligheter for de byggende,
maa bestemt benegtes. Tvertimot har
bygningsvæsenet i denne henseende været
meget tolerant, og man har endogsaa i
en række av tilfælder godkjendt
arrangementer med nødbalkoner, endog uten at
la saken gaa gjennem
bygningskommissionen, endsi departementet.
Jeg mener saaledes at det ikke bare er
unødvendig, men endogsaa urigtig og
uretfærdig overfor den store mængde av
medmennesker som bebor 1 og 2
værelsers leiligheter, at slaa av paa fordringer
om adgangen til 2 trapper, og vil i det
længste haabe at statsmagterne ikke vil
ta ansvaret for at akceptere noget
saa-dant tilbakeskridt.
Om Aeroplaners Likevegt og
hvilke Veier man bør gaa for
at gjøre Flyvemaskinerne
sikre.
Foredrag av ingeniørkaptein Einar Sem-Jacobsen i
N. I. A. F. den 19de januar 1912.
Stabilitet.
Ved fartøier skjelner man mellem
rullende og stampende bevægelse; naar det
ruller svinger fartøiet om sin længdeakse,
naar det stamper svinger det om en akse
perpendikulær paa denne. Hos et
aero
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
