Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 12. 22 mars 1912 - Om aeroplaners likevegt og hvilke veier man bør gaa for at gjøre flyvemaskinerne sikre, av Einar Sem-Jacobsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 12 1912
idet de rørformede ringer K og L lukker
eller aapner for indgangen til kanalerne
N og O. Uthulninger paa stangen
T tillater den komprimerte luft at
und-vike fra kammeret H gjennem aapningen
S, naar luften strømmer ind i kammeret
I og omvendt. Alle forskyvninger av
stangen T følges saaledes øieblikkelig av
en forskyvning i samme retning av
stemplet B. Dette er igjen forbundet med de
styreledninger der fører til høiderorene.
En kraft paa 100 gr. er tilstrækkelig for
at forskyve stangen T og stemplet B.
En liten pumpe som drives av
aeroplanmotoren, forsyner regulatoren med
komprimert luft. En reservebeholder med
komprimert luft haves for haanden, indskudt paa
rørledningerne for det tilfælde at motoren
skulde stanse.
Doutres stabilisators virkning paa
høiderorene er praktisk talt momentant. Denne
virkning er dog ikke saa kraftig, at flyve-
Fig. 4, 5 og 6.
Fig. 4. Den relative hastighets tilvekst er pludselig
øket, den plane flate er skjøvet helt tilbake
og stanset, de bevægelige metahnasser
re-kulerer og høideroret stilles for stigning.
„ 5. Normal flugt.
„ 6. Hastigheten er utilstrækkelig. Den plane
flate skyves frem og høideroret indstiller
maskinen for glideflugt.
ren hindres fra at utføre de manøvrer med
dette som han ønsker. Det tryk
regulatoren frembringer paa styreledningen til
høideror, kan reguleres efter behag fra 0—10—15
kg. og mer. Enhver flyver indstiller
regulatoren for det tryk han finder mest
passende for sig, i almindelighet anvendes et tryk
paa ca. 2—3 kg. Under normal flugt kan
flyveren slippe styrehaandtaket til høideroret, og
stabilisatoren greier det hele. Om føreren
utfører en feilagtig manøvre med dette
styre-haandtak, vil stabilisatoren straks virke
hindrende, m. a. o. flyveren føler straks paa
haand-taket om han gjør en feilagtig bevægelse.
Der har gjennem et helt aar været drevet
omfattende praktiske forsøk med denne
automatiske stabilisator, som har den fordel at
den kan installeres paa et hvilketsomhelst
aeroplan med høideror. Paa den
internationale aerotekniske kongres i Turin, hvor
ingeniør Doutre holdt foredrag om og
demonstrerte sin stabilisator, vakte den udelt
beundring og blev sterkt rost av
repræsentanterne for den franske armé, som kjendte
den nøie fra flere maaneders praktiske prøver.
Fig. 7. Regnards stabilisator.
Regnards Stabilisator.
Fig. 7-
Denne er basert paa anvendelsen av et
gyroskop ikke for direkte at bevæge
styreplanerne, hvortil der vilde utkræves en
betydelig vegt og kraft, men for at tjene som
relæ der sætter en sekundærkraft i
bevægelse, som igjen virker paa de
stabiliserende planer.
I Regnards system bestaar
hjælpe-stabilisatoren av et gyroskop Ä hvis svinghjul er
7’. Dette svinghjul er anbragt i en cardansk
ophængning og bæres av søilerne B, der er
fæstet til et hvilketsomhelst sted paa
aeroplanet. Under gyroskopringen og direkte fæstet
til denne er anbragt en liten dynamo, der
skaffes strøm fra et akkumulator batteri paa 8
eller 10 elementer. Gyroskopet gjør 10 000
omdr. pr. minut.
Gyroskopets rotationsakse er forlænget i
en stang med en knap E, som naar
aeroplanet helder til høire eller venstre, forover
eller agterover, kommer i kontakt med en
av de 4 systemer av paralelle lameller,
der-hver for sig er forbundet med batteriets
poler. Naar ved knappen jE’s kontakt med
en av disse strømmen sluttes, sætter denne
i bevægelse en av aeroplanets 4
manøvreorganer.
Kaptein Eteves stabilisator.
Denne er beregnet paa at motvirke
aeroplanets stampende bevægelser, men vil ogsaa
kunne anvendes overfor den laterale
likevegt.
Jeg skal kortelig angi dens princip. For
at motvirke den stampende bevægelse maa
Fig. 8. Etevés stabilisator. Normal flugt.
„9. — » — Aeroplanet steiler.
flyveren manøvrere høideroret. Det gjælder
altsaa at gjøre dettes bevægelser automatiske
og uavhængige av flyveren. For at opnaa
dette er paa aeroplanets agterender anbragt
to over hinanden stilte bevægelige planer
der er forbundet slik, at de samtidig
bevæger sig om sine akser Q og Co. For at
mindske den bevægende kraft er
aeroplanerne kompenserte 1.
Mellem disse to planer er anbragt en
ramme der er bevægelig om sit ytterpunkt
f og som paa sin bakre ende bærer en
plan flate, en slags (horisontal) vindfløi som
forflytter sig automatisk, saa den altid staar
indstillet i strømretningen. Denne vindfløi
er forbundet med planerne i K. Enhver
forflytning av vindfløien vil bevirke en
forflytning i motsat retning av stabiliserings
planerne A2. Det er let at se at naar
aeroplanet foretar en svingning i længderetningen,
steiler eller stuper forover, vil de
stabiliserende flater av sig selv indta en skraastilling,
hvorved lufttrykket mot disse frembringer
en kraft der søker at bringe aeroplanet paa
ret kjøl igjen.
Stabiliseringsflaterne er endvidere ogsaa
forbundet med styrehaandtakene slik, at
flyveren efter behag selv kan svinge dem op
og ned.
Fig. 10. Skematisk skisse av Moreaus
pendelstabilisator.
Pendelstabilisatorer.
a. Moreaus stabilisator.
(Fig. 10).
Paa den fra 16. decbr. 1911—2 januar
iaar avholdte luftskibsutstilling i Paris, var
utstillet et av franskmanden Moreau
konstruert aeroplan, hvor den automatiske
likevegt opretholdtes paa en ny og godt uttænkt
maate. Aviatikeren sitter i en i øvre
aero-planflate ophængt gondol, der kan pendle i
alle retninger om sit ophængningspunkt.
Paa grund av tyngdekraften vil gondolen
altid hænge vertikalt. Naar aeroplanet
svinger til en eller anden kant, vil derfor
gondolen svinge, og dermed ogsaa
stabiliseringsflaterne som er fæstet til gondolen paa
en saadan maate, at de svinger motsat
bæreflaternes svingning. Gondolens svingninger
kan naarsomhelst stanses av flyveren.
Moreau-aeroplanet har været prøvet ca.
^2 aar og synes meget lovende.
C. Kviksølvstabilisator.
(Fig. Il)-
Flere opfindere har foreslaat at anbringe
en skaal med kviksølv paa aeroplanet nær
dettes tyngdepunkt. Skaalen med kviksølv
1 D. v. s. omdrejningsaksen ligger ikke i
planernes forkant, men er flyttet tilbake henimot
deres trykcentrer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
