Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 13. 29 mars 1912 - Sleidemotorer eller ventilmotorer, av Oscar Klingenberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 13 1912
tragtelig grad, og grunden til overgangen
blir saaledes i første række at finde i det
faktum, at der ikke paa den tid forelaa
til praktisk bruk en olje der var
tjenlig for øiemedet.
Anderledes stiller saken sig imidlertid
nu, hvor man i mineraloljerne netop har
den klasse olje man trænger, og hvor
oljeraffineringen er blit saa fuldkommen
og saa specialisert, at man kan fremstille
nøiagtig den type olje der passer for en
speciel klasse maskiner. Man har det
fuldstændig i sin haand at vælge
oljetypen avpasset efter tryk, omdreiningstal
og ophetningsgrad av de deler som skal
smøres.
Fremskridtene paa maskinteknikkens
omraade bar saaledes muliggjort løsningen
av det problem, som man for en
menneskealder siden var nødsaget til at lægge
væk som p. t. uløselig.
At spørsmaalet er løst og er
tilfredsstillende løst, skulde det synes unødig
nærmere at paavise. Der cirkulerer i
denne dag automobiler med sleidemotorer
i tusenvis over den hele jordklode, og
med like glimrende resultater i tropernes
varme som i Skandinaviens vinterkulde.
Under hele denne prøve indtraf absolut
ingen uregelmæssighet.
Motoren blev derefter avbremset, og
viste sig 4 HK sterkere end da prøven
begyndte. Ved demonteringen viste der
sig ikke den ringeste slitage eller
svakhet av nogensomhelst art.
Nøiagtig protokol blev ført og
undertegnet av kommissionens medlemmer.
I Paris gjordes følgende prøve:
En ny Knight-motor gik i 50 dage i
træk — 9 timer hver dag — og gik den
hele tid absolut feilfrit.
Den engelske fabrik der har overtat
Knights patent for Storbritannien, overlot
Saaledes gir ved 1800 omdreininger
ventilmotoren kun 54 HK, mens sleidemotoren
gir 67 HK.
Denne økede kraft skyldes i første række
følgende omstændigheter:
Det ved eksplosionen frembragte tryk
optages i ventilmotoren ikke alene av
stemplet, men ogsaa av ventilerne (fig. 1),
hvilket sidste tryk helt gaar tapt.
Ved den ventilløse motor derimot
op-tar stemplet hele trykket, der saaledes
uten avkortning omsættes i arbeide.
Ved den almindelige ventilmotor vil
ventilerne, selv naar disse er aapne,
vanskeliggjøre gasens ind- og utstrømning fra
eksplosionskammeret (fig. 2).
Ved den ventilløse motor derimot suges
gasen uhindret ind og presses igjen
uhindret ut efter endt eksplosion (fig. 3).
For at gjendrive indvendingen mot
sleidemotoren, at en uforholdsmæssig kraft
medgaar for at overvinde
friktionsmot-standen mellem «sleider, stempel og
vægger, blev følgende prøve gjort ogsaa
under kontrol av den kgl. engelske
automobilklub. En ventilmotor og en
sleide-motor av samme dimension blev montert
Fig. s.
Fig. 3-
Gjennem en teoretisk betragtning av
sleidemotorens konstruktion, mener hr.
Lie at kunne føre bevis for at denne
motorkonstruktion nødvendigvis maa være
beheftet med en række mangler, av
hvilke særlig fremhæves øket
bensinforbruk og manglende soliditet.
Jeg skal nedenfor redegjøre for en
del resultater av praktiske forsøk, foretat
med en sleidemotor, konstruert efter
amerikaneren Knights patent. Jeg vælger
netop denne motor, da jeg har
forsøks-resultaterne forhaanden, og da denne er
den ældste sleidemotor (konstruert i 1903)
og tillike den, der uten sammenligning
har vundet størst utbredelse. Saavidt
mig bekjendt er ogsaa alle de ventilløse
automobiler som for øieblikket brukes i
Norge, forsynet med sleidemotor efter
Knights patent, hvorfor
forsøksresulta-terne tør paaregne øket interesse.
Paa foranledning av den kongelige
engelske automobilklubs tekniske
kommission, og under dennes kontrol blev en
netop færdiglavet seriemotor kjørt
uavbrutt dag og nat i 132 timer i
prøvebænken. Den samme motor blev derpaa
straks og uten forandring indsatt i et
automobilchassis, og med dette kjørte man
paa Brooklandbanen 3200 km. i et sæt.
en av sine ventilløse automobiler til en
kjendt sportsmand med forpligtelse til at
kjøre den 50 000 km. — femti tusen
kilometer — paa landevei. Dette blev gjort,
og motoren efterpaa demontert under
offentlig kontrol. Der var intet at
anmerke, og paa bremsen gav den endnu
nøiagtig samme hestekraft som før
prøven.
Talrike forsøk er ogsaa gjort for at
kontrollere bensinforbruket, sammenlignet
med en tilsvarende ventilmotor. Altid
falder resultatet ut til fordel for den
ventilløse. I gjennemsnit kan man vel sætte
en større ventilmotors bensinforbruk til
310 gram pr. hestekraft pr. time. En
tilsvarende Knight-motor bruker kun 245
gram, altsaa 20 — tyve — procent
mindre end ventil motoren.
At klage over manglende soliditet eller
uforholdsmæssig stort bensinforbruk, synes
mig efter foranstaaende data at dømme,
at maatte kaldes uretfærdig.
Sammenligner man en sleidemotor og
en ventilmotor, begge med boring 124
m/m og slag 130 m/m saa gir
sleidemotoren 56 HK, mens ventilmotoren alene
gir 45 HK ved 1200 omdreininger. Og
gaar man videre op med
omdreinings-tallene, blir forskjellen endnu større.
i forsøksbænk, og saa drevet rundt ved
hjælp av en elektrisk dynamo. Ved at
maale den til dette arbeide medgaaende
kraft, viste det sig at der gik mere kraft
tilspilde ved ventil motoren end ved
sleidemotoren.
Sluttelig kan jeg ikke andet end
uttale min forbauselse over hr. Lie’s
minimale tillid til de hjemlige
reparations-verksteder. En sleidemotor er da
sandelig ikke saadant hekseverk at man skulde
bli nødt til, som regel »at sende motoren
til fabrikken for at faa den reparert«.
Jeg indrømmer at nogen stor erfaring
kan vi neppe sies at ha, eftersom endnu
mig bekjendt ikke nogen av de her i
Norge værende sleidemotorer har tiltrængt
reparation. Men de lykkelige eiere av
ventilløse automobiler kan ta det med ro.
Jeg tviler i alle fald ikke paa at vore
hjemlige reparationsverksteder vil kunne
løse ogsaa denne opgave.
Sleidemotoren er som kraftmaskin
over-maade økonomisk sammenlignet med
ventilmotoren. Yderligere bedres forholdet
ved den omstændighet, at
omdreinings-tallet for en sleidemotor med fordel kan
økes betydelig over ventilmotorens, helt
op til 2 200—2 300, ja endnu længer.
Fig. i.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
