Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 14. 5 april 1912
- Særskat paa utbygget vandkraft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NR. 14 • 1912
Teknisk Ukeblad
UTGIT AV DEN NORSKE INGENIØR- OG ARKITEKTFORENING OG
Utkommer hver fredag.
Koster kr. IO.00 indenlands
og kr. 16.00 utenlands.
DEN POLYTEKNISKE FORENING
REDAKTØR: INGENIØR LARS RASMUSSEN
Bestilles paa postanstalterne
eller direkte i ekspeditionen
Torvgaten 1, Kristiania.
Indhold: Særskat paa utbygget vandkraft. Arbeidets frihet. Landsorganisationen. Om elektrisk jernsmeltning. Nye trækonstruktioner. Norsk industri.
Mindre meddelelser. Bok- og bladnyt. Foreningsefterretninger.
Særskat paa utbygget Vandkraft.
Uttalelse fra den av Den Norske Ingeniør- og Arkitektforening og Den Polytekniske Forening
nedsatte Komité.
Paa foranledning av en henvendelse
fra det kongelige departement for handel,
sjøfart og industri blev der den 3
november f. a. av bestyrelsen for Den Norske
Ingeniør- og Arkitektforening og
direktionen for Den Polytekniske Forening
nedsat en fælleskomité bestaaende av
oberst-løitnant Ole W. Lund, advokat Per
Rygh, ingeniør G. Sætersmoen, ingeniør
J acob Nissen og cand. jur., ingeniør Max
Graff til utredning av spørsmaalet om
særskat paa utbygget vandkraft.
Idet komitéen herved avgir sin uttalelse,
skal vi tillate os at bemerke, at uagtet
vi har fundet at maatte bestemt fraraade
at der lægges særskat paa vandkraft, har
vi dog trodd at burde behandle saken
ogsaa under den forutsætning, at saadan
særskat skulde bli paalagt.
*
Det synes at være en utbredt mening,
at der principielt intet er iveien fra
grundlovens side for særskat paa
utbygget vandkraft. Justisdepartementet
uttaler saaledes i en skrivelse til
finansdepartementet datert 31 januar 1911
angaaende saken i sin almindelighet ,,at
der ikke antages fra grundlovens side at
være noget til hinder for, at der kan
lægges en særskilt skat paa utbyggede
vandfald", og fimTnsdepartementet siger
likeledes i en skrivelse datert 17 mars
1911 til stortingets specialkomité til
behandling av forslagene til en lov om
regulering av vasdrag, at der ,,er fuld lovlig
adgang til at paalægge en saadan
særskat ogsaa for utenlandske selskaper som
allerede eier vandfald her i landet, med
mindre der i nogen meddelt
koncession skulde være git vedkommende
vand-faldseier tilsagn om fritagelse for saadan
skat".
Ogsaa nærværende komité er enig i, at
selve den omstændighet at der paalægges
Teknisk Ukeblad —- 14
en eller enkelte bestemte næringer eller
arter av eiendommer særskatter, vistnok
ikke i og for sig kan siges at staa i strid
med grundloven; men paa den anden side
maa det ikke oversees at et paalæg fra
statens side, selv om det kaldes skat
og skal utredes i penger, dog kan være
av den art at det vil rammes av
forbudet i grundlovens § 105 mot, at staten
tilegner sig privat eiendom uten
erstatning, eller forbudet i grundlovens §
97 mot at gi love tilbakevirkende kraft.
Likeledes kan et skattepaalæg staa
saaledes i strid med kontraktsmæssige
forpligtelser som staten har indgaat, at det
av den grund biir retsstridig.
Spørsmaalet om en særskats strid
mot statens kontraktmæssige
forpligtelser vil opstaa overfor alle vandfald, hvis
erhvervelse er skedd i henhold til
kongelig tilladelse, og hvor der i denne er
betinget avgifter eller »hjemfaldsret«, samt
ved vandfald der har utført reguleringer
som er belastet med avgifter til stat eller
kommune. I disse tilfælder er der
mellem vandfaldseieren og det offentlige et
kontraktsforhold: Det offentlige har git
vandfaldseieren adgang til at erhverve
vandkraft og har for denne tilladelse
betinget sig et vederlag (avgift eller
„hjim-faldsret"), som vil være avpasset efter
den værdi han har erhvervet.
Naar intet motsat er uttalt i
koncessionen, er det meget tvilsomt om det
ikke er en væsentlig
kontraktsforutsæt-ning, selv hvor saa ikke udtrykkelig er
uttalt i kontrakten, at dette vederlag skal
være hele den særbyrde, vandfaldseieren
som saadan skal bære, og at han
forøvrig m. h. t. skatter skal staa like
med landets øvrige borgere. Hvis staten
desuagtet vil paalægge ham særskatter,
biir det et brudd paa hele det mellem
parterne bestaaende retsforhold, og
vand
faldseieren vil ved domstolene enten
kunne faa skattepaalægget underkjendt
for sit vedkommende om særskatten
paalægges til staten selv, eller hos
staten kunne faa sig tilkjendt
erstatning om særskatten paalægges til
kommunerne.
Under enhver omstændighet maa det
antages, at paalæg av særskat overfor
disse vandfald utenfor landets grænser
vil bli opfattet som saa stridende mot al
naturlig retsorden, at det i betydelig grad
vil svække tilliden til retssikkerheten i
vort land. De vidtrækkende følger dette
vil ha for vor offentlige og private kredit
og øvrige forbindelser med andre land,
ligger i dagen.
Men dersom saaledes de ovennævnte
koncessionerte vandfald maatte holdes
utenfor en særskat, kan vistnok heller
ikke særskat uten i strid med retsordenen
paalægges andre vandfald. Det vilde
isaa-fald være aabenbart, at den saakaldte
særskat i virkeligheten ikke er skat, men
et middel, hvorved staten ad en omvei
søkte at tilvende sig en del av de
ikke-koncessionerte vandfalds værdi, som den
ved bestemmelser i koncessionerne,
(avgifter, ,.hjemfaldsret") har tilvendt sig av
de koncessionerte vandfalds værdi. Men
isaafald maa paalægget bli at bedømme
efter sit virkelige indhold, ikke efter sin
form, og det biir da ikke skat, men
ekspropriation, til trods for at paalægget
gjælder en pengeydelse, likesom det i
virkeligheten vil indeholde et forsøk paa at
gi koncessionslovgivningen tilbakevirkende
kraft. Paa et saadant tilfælde vilde ganske
passe professor Aschehougs uttalelser i
hans offentlige ret (2den utg.) III side 41:
,,Paa den ene side vilde staten ikke kunde
forsvare enhver utpresning, hvis
gjenstanden var penger, med den paastand,
at den som følge herav kun var utøvelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:19 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1912/0193.html
