Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 14. 5 april 1912 - Arbeidets frihet, av Johan I. L. Schaaning - Landsorganisationen. Arkitekterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 14 1912
trudsler er streikevagterne forbudt.
Herfor har man forøvrig ogsaa uttrykkelig
lovbestemmelse i den saakaldte „Conspiracy
and Protecrion of Property Act“ av 13de
august 1875 § 7, der lyder saaledes
(ut-hævelserne gjort her):
„Enhver som i den hensigt at tvinge
nogen anden til at undlate eller foreta
nogen handling, som denne anden har lovlig
ret til at foreta eller undlate, uretmæssig
og uten lovlig bemyndigelse.
1. Bruker vold eller skræmmer denne
anden person eller hans hustru eller barn,
eller beskadiger hans eiendeler, eller
2. Vedblivende følger denne anden person
fra sted til sted, eller
3. Skjuler verktøi, klær eller andre
eiendeler der eies eller brukes av denne
person, eller berøver ham for, eller
hindrer ham i bruken av dem, eller
4. Bevogter eller omringer det hus eller
andet sted hvor denne anden person
bor, eller arbeider, eller driver sin
forretning, eller tilfældigvis opholder sig, eller
adgangen til saadant hus eller sted eller
5. Følger denne anden person med 2 eller
flere andre personer paa en uordentlig
maate gjennem nogen gate eller paa
nogen vei“, han biir at straffe med bøter
indtil 20 eller fængsel — med eller
uten haardt arbeide — indtil 3 maaneder.
Den før omtalte § 2 i loven av 1906
fremtrær som en indskrænkning i
oven-staaende passus 4, idet den forsaavidt
erstatter loven av 1875 § 7 sidste passus, der
var noget anderledes formet end nævnte § 2.
Loven av 1875 har forøvrig særskilte
straffebestemmelser for streikende gas- og
vandverksarbeidere samt andre streikere
der bryter en kontrakt, idet de vet ellei’
har rimelig grund til at tro at resultatet
kan bli en fare for menneskelig liv,
alvorlig legemlig skade eller utsættelse av
værdifulde eiendeler for ødelæggelse eller
alvorlig beskadigelse.
For tysk rets vedkommende kan merkes „die
Gewerbeordnung“ av 21de januar 1869 § 153;
„Den som gjennem anvendelse av
legemlig tvang, gjennem trusler, gjennem
æresfornærmelse eller gjennem boyeotting
bestemmer eller søker at bestemme andre til
at delta i eller efterkomme avtaler til bruk
ved opnaaelse av gunstigere løns- og
arbeids-beidsbetingelser, i særdeleshet ved hjælp av
indstilling av arbeidet eller avskedigelse
av arbeiderne, eller som ved saadanne
midler hindrer eller søker at hindre andre i at
træ tilbake fra saadanne avtaler, straffes
med fængsel indtil 3 maaneder, forsaavidt ikke
strengere straf indtrær efter den
almindelige straffelov." (Utuævelserne er gjort her).
Endelig kan mindes om en notis i
„Verdens Gang“ nr. 68 for 1908, hvori
meddeltes at en ny lov til beskyttelse av
arbeidets frihet netop var traadt i kraft i
kanton Bern i Schweiz. Videre oplystes
det at i det vigtige fabrikcentrum, kanton
Zürich, hadde folket selv ved avstemning
forlangt utarbeidelse av nye love, og at
saadanne netop var vedtat av kantonets
lovgivende forsamling som med 142 mot
48 stemmer bifaldt en paragraf, som forbyr at
øve tryk paa dem som er villig til at arbeide.
Landsorganisationen.
Arkitekterne.
Arkitekternes Landsforbund har git
følgende svar paa N. I. A. F.s henvendelse :
»Idet man erkjender mottagelsen av
bestyrelsens ærede skrivelse av 14de ds.,
skal styret i sakens anledning tillate sig
at fremkomme med følgende:
Naar styret allerede under 24de januar
iaar fandt detnødvendig at sende N. I. A. F.s
bestyrelse en henvendelse i anledning av
det forslag som skulde behandles paa
N. I. A. F.s ekstraordinære
generalforsamling, saa skyldes det forhold, som
styret — selv om det maatte bli en
gjengivelse av velkjendte fakta — dog finder
det nødvendig at minde om :
Av representanter for en række
ingeniørforeninger blev der i december ifjor
avholdt et møte her i Kristiania til
behandling av et forslag til dannelse av
»Det norske Ingeniørforbund«. Deres
ærede forening hadde dog ikke sendt
repræsentanter, idet foreningen hadde
uttalt sig mot dannelsen av »Det norske
Ingeniørforbund«.
Imidlertid kom der dog forhandlinger
istand mellem en av de utenbys
repræsentanter og Deres bestyrelse valgt
forhand-lingskomité, og denne komité fremla et
forslag der vandt saavel de øvrige
repræsentanters som Deres bestyrelses
enstemmige tilslutning.
Forslaget gik ut paa, at den nye
Landsorganisation skulde hete »Norsk
Ingeniør-og Arkitektforening«, den daværende
N. I. A. F. Kristianiaavdeling o. s. v.
Da vort styre gjennem aviserne var blit
bekjendt med de paa møtet den 13de ds.
fattede beslutninger, fandt man det
nødvendig straks gjennem hr. ingeniør L.
Rasmussen at utbede sig gjenpart av de
paa møtet protokollerte resolutioner, for at
styret kunde ha et korrekt grundlag at støtte
sig til. Den forønskede utskrift av
forhandlingsprotokollen mottok man den 19de
december. Det fremgik herav, at der paa
møtet den 13de december bl. a. var
besluttet følgende:
»Med hensyn til navnet »Den norske
Ingeniør- og Arkitektforening« var det
forhandlingskomiteens forutsætning, at der
straks ved N. I. A. F.s Kristianiaavdelings
bestyrelse optages underhandlinger med
arkitektorganisationen, i den hensigt, at
faa de norske arkitekter tilknyttet den
utvidede N. I. A. F.« Om denne
beslutning fik styret samtidig meddelelse fra
Deres ærede bestyrelse i skrivelse av 16de
december f. a., hvori der citeres den
for-anstaaende beslutning, samt tilføies:
»Som det vil sees, er det
forutsætnin-gen at indlede forhandlinger med det
ærede forbund, og dette kommer derfor
senere til at motta en henvendelse herom.«
Arkitekternes Landsstyre avventet
imidlertid forgjæves de forhandlinger som var
bebudet, og blev ikke litet overrasket ved
at se avertissement om ekstraordinær
generalforsamling i N. I. A. F. til
behandling av det omhandlede forslag.
Det var disse forhold som gjorde, at
styret fandt grund til at sende N. I. A. F.
sin skrivelse av 24de januar, hvori der
indtrængende henstilles til N. 1. A. F.
ikke at vedta det foreliggende forslag til
navn for den nye Landsorganisation,
nemlig »Norsk Ingeniør- og Arkitektforening«.
Styret har fundet opfordring til at gjenta
dette ogsaa paa grund av formanden, hr.
ingeniør Poppes uttalelser paa
generalforsamlingen, om at der i anledning av
styrets skrivelse 24de januar var »at
bemerke, at forbundet endnu ikke hadde
mottat noget forslag om tilslutning eller
om de former, hvorunder en saadan i
tilfælde var tænkt istandbragt. Saadanne
forhandlinger kunde jo først indledes efter
at de fremlagte love var vedtat og
Kri-stianiaavdelingen dannet.«
Forslaget om dannelsen av en
Landsorganisation under navn N. I. A. F. blev
imidlertid vedtat paa den ekstraordinære
generalforsamling 2den februar 1912.
Dette — i forbindelse med, at der nu
kunde ventes forslag fra N. I. A. F.s
Kristianiaavdelings bestyrelse om
forhandlinger i den foran antydede retning gjorde
at styret fandt det nødvendig at gjøre
arkitektforeningerne i Kristiania, Bergen
og Trondhjem bekjendt med styrets
hittidige optræden, samtidig som man utbad
sig de respektive foreningers uttalelse om
styrets opfatning av arkitekternes stilling
til ingeniørernes organisation.
Den av styret enstemmig hævdede
opfatning var følgende:
»Arkitekterne bør ikke slutte sig til
eller indgaa i den vedtagne
Landsingeniørorganisation med navn N. I. A. F.,
idet arkitekterne med sin nuværende
organisation har en i enhver henseende
tilfredsstillende ordning til varetagelse av sine
stands- og faginteresser.
Som følge herav er det yderst uheldig
at ingeniørernes landsorganisation antar
et navn der gir en feilagtig opfatning av
det faktiske forhold. Der bør derfor
indtrængende henstilles til den norske
ingeniørstand paa førstkommende
repræsen-tantmøte at faa git organisationen et
navn der ikke skaper forvirring, men
tydelig tilkjendegir hvilken stand
organisationen omfatter.«
Styret har nu mottat enstemmige
tilslutninger fra samtlige arkitektforeninger til
den foran hævdede opfatning, saaledes at
der ikke kan være tvil om
arkitektstandens stilling til spørsmaalet. Under disse
omstændigheter finder styret ikke grund
til at opta forhandlinger med den ærede
bestyrelse om de i skrivelse av 14de ds.
antydede organisatoriske arrangements,
idet det er styrets og arkitektstandens
opfatning, at der ved en sammenslutning
med ingeniørernes organisation i faglig
henseende intet vil vindes, derimot vil
det administrative maskineri sikkert bli
mere tungvindt.
Styret vil sluttelig tilføie at
arkitekterne, naar spørsmaal av fælles interesse
opstaar, med glæde vil søke det samarbeide
med ingeniørernes landsorganisation som
maatte være ønskelig og hensigtsmæssig.
Kristiania, den 27de mårs 1912.
Ærbødigst
sign. Henr. Nissen.
sign. Carl Berner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
