Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 15. 12 april 1912 - Anvendelse av jernbeton til bygverker i jernbanevæsenet, av V. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12 april 1912
TEKNISK UKEBLAD
199
»Hochbau« paa 1000 til 1200 kg. pr. cm2,
hvorved jernkonstruktioner biir end mere
konkurransedygtige likeoverfor
jernbetonkonstruktioner.
Hvad angaar de forskjellige forskrifter
der benyttes for jernbeton, bemerkes at
disse er meget forskjellige. I denne
forbindelse kan henvises til den av dr.
Emperger utarbeidede sammenstilling av
de i de forskjellige lande gjældende
vigtigste bestemmelser for jernbeton, i
Handbuch für Eisenbetonbau, IV Band,
111 Teil.
For at overføre vegten av et bygverk
og den paa samme hvilende belastning
gjennem et mindre fast jordlag ned til
bæredygtig grund, benyttes nu for tiden
i Tyskland og andetsteds i stor
utstrækning pæler av jernbeton.
Saadanne pæler der i almindelighet er
betydelig dyrere end træpæler, kommer
særlig til anvendelse i de tilfælder, hvor
træpæler ikke kan benyttes paa grund av
for lavt liggende grundvand, eller hvor
pælens længde vilde bli for stor.
Likeledes benyttes jernbetonpæler for
byg-verker ved sjøen, hvor træpæler vilde
ødelægges av pæleorm.
Jernbetonpæler benyttes i længder like
indtil 17—18 m. (anvendt ved
fundamentering av den nye stationsbygning i
Metz). Pælerne kan ogsaa skjøtes, men
bæreevnen biir da betydelig mindre. I
almindelighet foretages direkte
prøvebelastning av enkelte pæler. Den
tilladelige belastning regnes da gjerne 1/2 à %
av den ved prøvebelastning fundne
bæreevne.
I Stuttgart hadde foredragsholderen seet
saadanne pælefundamenter under
utførelse. Jernbetonpæler skal ogsaa benyttes
ved de planlagte nye stationsanlæg i
Stuttgart (samlet kostende 120 millioner mark).
Et meget interessant eksempel paa,
hvorledes jernbeton kan benyttes i
brøndfun-damenteringer har man i de i 1910
fuldførte fundamenter, for endel broer og
underganger paa den omlagte
jernbanelinje ved Gouda i Holland, tilhørende de
hollandske statsbaner.
For ganske smaa broer indtil 2.0 m.
fri spændvidde der nærmest kan
betegnes som stikrender, benyttes i Bayern
undertiden jernbetonoverbygning. Som
avdækning benyttes asfaltfiltplater.
Det er ikke usandsynlig at saadanne
konstruktioner ogsaa hos os med fordel
kunde benyttes for spændvidde mellem
1.0 og 2.0 m., for hvilke spændvidder
stenheller vanskelig kan skaffes, særlig i
de tilfælder hvor stikrendernes bund maa
ligge saa høit, at kulvert vanskelig kan
benyttes. For almindelige stikrender med
indtil 1 m. aapning, ansees den vanlige
type med dækheller av sten at være
fordelagtigere under vore forhold. Der
benyttes ogsaa i Bayern for almindelige
stikrender i stor utstrækning færdig støpte
cementrør, der indstøpes i beton.
Stikrender av denne konstruktion har efter
sigende holdt sig udmerket i 10 aar. 1
Schweiz og i flere andre lande benyttes
ogsaa meget stikrender av beton eller
jernbeton.
For smaabroer og underganger med
spændvidder indtil 10 à 12 m., benyttes
for tiden i de fleste lande for det meste
en konstruktion, bestaaende av skinner
eller jernbjelker indstøpt i beton.
Almindelige jernbjelkebroer for smaa
broer og underganger synes nu at være
ganske forlatt paa hovedlinjer, hvor der
kjøres med stor hastighet. De
omhandlede konstruktioner for smaabroer og
underganger er imidlertid betydelig kost
barere en almindelige bjelkebroer. Efter
anstilte undersøkelser kan synes at en
overbygning av gamle skinner indstøpt
i beton, er ca. 70 °/0 og en overbygning
av jernbjelker indstøpt i beton ca. 60 °/0
dyrere end jernbjelkebroer efter
statsbanernes normaler.
Ved siden av de nævnte
konstruktioner benyttes nu ogsaa i flere lande for
smaabroer og underganger overbygning
av almindelig jernbeton f. eks. i
Østerrike intil 7 m.s spændvidde, i Italien
indtil 10—12 m. spændvidde. Saadanne
overbygninger er væsentlig billigere end
de før nævnte bjelke-betonbroer, men dog
fremdeles adskillig dyrere end
almindelige jernbjelkebroer. (Antagelig 30 à 40
% dyrere).
Da kjørehastigheten ved vore baner i
almindelighet er forholdsvis liten og —
forsaavidt angaar underganger — trafikken
paa veiene i regelen heller ikke stor,
ansees det litet berettiget i sin
almindelighet at anvende de ovenfor omhandlede
jernbetonkonstrnktioner hos os.
Paa sidebaner og privatbaner har
jernbeton ogsaa været benyttet for rette
plate-bjelkebroer med større spændvidder (ca.
15 m.) For saa store spændvidder
antages dog almindelige platebroer av jern
at være mere økonomiske, selv om der
anordnes tæt dække og grusballast paa
broen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
