Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 15. 12 april 1912 - Anvendelse av jernbeton til bygverker i jernbanevæsenet, av V. B. - En ny type for fragtdampere, av E. Wilberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 15 1912
Men intet bygverk bør utføres av beton
eller jernbeton, uten at der i hvert
enkelt tilfælde er foretat en nøiagtig
sammenligning med brukbare sten- eller
jernkonstruktioner.
____________ V. B.
En ny Type for Fragtdampere.
Naar man læser det utdrag av Maxwell
Ballards foredrag der er holdt i
»Institution of Naval Architects«, og som er
referert i »Teknisk Ukeblad« nr. 5,
tvinges man uvilkaarlig til at spørre: Kan
negativt spring og en »slik knæk« paa
skibssiden foraarsake slike uhyre fordeler?
Det er vel ikke stort andet at bemerke
til det negative spring end at den
styrke-forøkelse det negative spring i og for sig
gir, sker paa bekostning av et eller andet.
Utenfor tvil maa det vel være, at hvis
so well known, it is only necessary to
here point out how the latter have been
overcome in the present design. — It
should be stated, however, that camber is not
essential to the design, and the straight or
even usual sheer æay be adopted if preferred.
Jeg har i foranstaaende søkt at
paa-peke, hvilket jo forsaavidt ogsaa Mr.
Bal-lard synes at være enig i, at man vel
neppe opnaar nogen synderlig fordel ved
at gi et skib negativt spring.
Det som skal ’ karakterisere den nye
type maa da vel være den bueform
skibssiden har faat. Noget lignende har vi
dog hat i mange aar, om end ikke bragt
til slike ytterlige grænser som her. Se
fig. 1. — Før jeg gaar videre finder jeg
at burde gjøre opmerksom paa at den
form »Edenor« har faat, fig. 2, er ikke
den egentlige A. B.s type, fig. 3, men av
en eller anden grund — antagelig for at
sionerne fra overkant av bundstokker eller
dobbeltbund paa midten av længden (L)
til underkant av underste vaterbords- eller
skjærgangsplate i forbindelse med
platespan-ter eller bjelker paa lang avstand. I
»Veritas« heter det videre: For skibe med
mindre nedlastning end forutsatt for
fuld-lastskibe, kan de i tabellerne givne
materialdimensioner reduceres noget. Størrelsen
av reduktionen vil være avhængig av
forøkelsen av fribordet, og videre : Er der
et skib hvor overbygningerne dækker hele
længden, biir skibets materialdimensioner
at bestemme under hensyntagen til dets
maksimumsdypgaaende, i forhold til dyb
den i ridset til overbygningsdækket. I
certifikatet vil ordene »med fribord« bli
tilføiet. Det synes mig at Veritas’ regler
læst i sammenhæng gir os den »nye type«,
og at det er let forklarlig at Lloyds har
gaat med paa at regne dybden i ridset
to skibe bygges, det ene med positivt og
det andet med negativt spring, men
forøvrig like, samme længde, bredde, dybde
i rids o. s. v., saa vil det første paa
samme dypgaaende faa et større
reserve-deplacement, likesom det ikke er saa
utsatt for oversjø.
Naar dette skib ogsaa faar større
spanter og flere skjærganger i for- og
agterskib, alt i forhold til det større
dybdeforhold det positive spring medfører for
at tilveiebringe den fornødne styrke, da
maa man kunne tillate dette skib en
dypere nedlastning end skibet med det
negative spring.
Det er da ogsaa dette alle
klassifikationsinstitutioner har gaat ut fra ved
utarbeidelsen av sine fribordstabeller, idet disse
er basert paa et minimumspring i forhold
til skibets længde og type. Ja
institutionerne tillater jo endog et mindre fribord,
naar skibets spring overstiger det
fastsatte minimumspring og, en forøkelse i
fribordet naar dette er under
minimumspringet.
— — — — I originalartiklen heter
det: Longitudinal camber has been
sug-gested previously, and the theoretical
ad-vantages and practical disadvantages being
gi dæksplads, — modificert. Det som
berettiger »Edenor« eller den »nye type«
til at regne dybden i ridset kun til
hvor buen begynder, maa være de store
knæplater og kontraspanterne
(platespan-ter) samt skjærgangen.
Noget lignende har f. eks. ogsaa Veritas
i sine regler, hvor det heter: Fra
agterstevnen eller hylseskuddet til 20 °/0 av
skibets længde fra forstevnen, maales
dybden (d) til bestemmelse av spantedimen-
Tabel I.
Lloyds fordringer
Spanteavstand................................ 23"
Midtbærer i dobbeltbund .......................I 14 X 42" 33“ X 40"
Slagbærer................................................. 36" 30"
Midttopplaten............................................ 40“ 38"
Øvrige topplater......................................... 32" 30"
V. midtbærer til kjøl............................... 4“ X 4" X 48" 3V2" X 3V2" X 46"
„ - »> topplaten.......................... 3" X 3" X 40" 3V2" X 3V2" X 46"
Spanter paa bundstok................................ 3" X 3" X 32" 3" X 3" X 30"
Omvendte spanter paa bundstok....................... 3" X 3" X 32" 3" X 3” X 30"
Spanter hvor kun knæplater.......................... 4” X 3° X 34*’ ?
Bundstokker og knæplater i dobbelt bund . .■ 34“ X 32" 33" X 30"
Sidebærer.............................................. 34" X 3°" 33" X 3°"
Gjennemgaaende bjelker............................ 51/2" X 3“ X 34" 5V2" X 3" X 34" L.
som gjort. Dybdeforholdet biir dog at
regne til overbygningsdækket.
»Edenor«sdimensioner var : 240’0" p. p.
X 34’0" B. m. X 16’5" d. m. X 22’2"
d. m. til overbygningsdæk.
Dette gir os efter Lloyds regler et
tver-skibsnummer = 50,416, langskibsnummer
= 12 100.
Disse nummere gir endel andre
dimensioner end opført for »Edenor«. Se tabel I.
Det er ikke let forstaaelig hvorfor
„Edenor“s dimensioner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
