Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 15. 12 april 1912 - En ny type for fragtdampere, av E. Wilberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12 april 1912
TEKNISK UKEBLAD
201
Lloyds har gaat med paa disse
reduktioner. Det skulde synes at være mere
paakrævet at forhøie f. eks. dobbeltbundens
plater og vinkler ! 1 Alt det være nu som
det vil, synes det unegtelig at det vilde
ha været det naturligste om »Edenor«
var blit betragtet som enkeltdækker »med
fribord«. Hvis nu dette gjøres og man
bibeholder »Edenor«s dypgaaende 16’3/4",
saa vil dybde i rids — negativt spring
tat i betragtning ved beregningen av
fribordet — antagelig bli 18’—10". Dette
gir et tverskibsnummer 52,83,
langskibsnummer 12 680. Disse nummere forøker
materialdimensionerne med
gjennemsnit-lig 0,02", eller forhøier staalvegten med
ca. 40 ton.
Der fremhæves som noget nyt for
»Edenor«, at lasterummene er frie for
dæksstøtter, idet dæksbelastning er
overført paa skotter og master ved sterke
knæplater.
Dette er dog intet nyt. Omtrent
samtlige verksteder herhjemme har i flere aar
anvendt knæplater — bygget paa samme
maate.
Disse knæplater i lasterummene har
endog herhjemme av og til helt blit sløifet,
idet man har benyttet ingeniør C.
Con-radi’s patent. Paa denne maate biir
lasterummene fuldstændig fri for saavel
støtter som knæplater.
Endvidere fremhæves det: »Den
praktiske utførelse av skibet frembød ingen
vanskeligheter. Endskjønt spanterne skulde
bøies i begge ender, kunde dog dette gjøres
i en varme. Paa grund av knæklinjens
manglende spring blev arbeidet med
hudplaterne væsentlig forenklet.«
Nu er det saa at i ethvert skib bøies
en hel del spanter — for- og agterskibets
spanter — i begge ender. Det frembyr,
saavidt jeg vet aldrig vanskeligheter at
bøie disse i én varme.
Forenklingen med hudplaterne synes
ogsaa noget uforstaaelig. De to øverste
plateganger faar jo spring, og det er vel
intet til hinder for ved almindelige skibe
-— for det rette parti midtskibs — at la
de 2 øverste plateganger »opta« det
positive spring og la de nedenforliggende bli
rette. Naar dette almindeligvis ikke
gjøres, — et verksted herhjemme har gjort
det paa et par skibe — er grunden den,
at skibet faar et styggere utseende, og det
merarbeide i form av øket arbeidsløn
spiller meget liten rolle.
Den store fordel ved at den fritbærende
del av spantet biir konstant, forstaar jeg
ikke.
I artikelen heter det videre:
Hensigten med A. B.s konstruktion var i første
række at utføre et lettere og billigere
skrog med like eller større styrke end
den almindelige skibstype.
Det er egentlig dette jeg mener at ville
paavise ikke er korrekt. De eksempler
som i artikelen er nævnt holder nemlig
ikke stik. Jeg vil nævne et eksempel.
Byg et skib med samme længde, bredde
og dypgaaende som »Edenor«.
Dimensionerne er L. = 240’, B. = 34’,
dypgaaende = 16’—03/4". Fig. 4. Dette skib
vil antagelig faa en dybde i ridset =
18’—7".
Skibet forutsættes at faa nøiagtig samme
dæksarrangement med luker, huser, bak,
hytte o. s. v., ja endog samme
længdesnit med kun den modifikalion at dette
skib faar almindelig spring, samt at
dybden i rids biir 18’—7" mot »Edenor«s
16’—5" X 5’—9" X 22’—7". Endelig faar
skibet samme fyldighetsgrad. Dette skib
vil altsaa faa samme deplacement.
Naar vi nu lar skibet bygge efter
Veritas regler til høieste klasse for fuldlastskibe,
vil »indbyggetvalsjern« bli 580 ton
oglaste-evnen — naar regnet samme maskin- og
utstyrsvegt som »Edenor« — 2 155 ton,
eller 14 ton mere lasteevne end
»Edenor«. Skibet vil praktisk talt faa samme
»frie« kubikindhold i lasterummene,
grundet det positive spring og almindelige
bjelkeknælapper. Se fig. 4 og »Edenor«s
midtspant. Nettotonnagen og
reserve-deplacementet vil ogsaa praktisk talt bli
det samme.
I parantes bemerket vil »Edenor« bli
en dyrere baat, idet den faar 1 plategang
mere paa hver side, mere klinkning,
diktning o. s. V.
Av interesse forekommer det mig at
være om vi undersøker, hvorledes det
bærer i vei om man betragter »Edenor«
som enkeldækker med dybde i rids =
22’—2", — samt lar skibet faa et
almindelig spring. Skibets dimensioner biir da
240’—0" X 34’-0" X 22’—2" X 19’—0"
dypgaaende X 0,785 depl. coeff.
De-placementet vil bli ca. 3 490 ton,
»ind
bygget valsjern« 720 ton, maskin- og
utstyrsvegt som »Edenorcs 220 ton.
Lasteevnen vil da bli ca. 2 550 ton.
Dette skib med ca. 2 550 ton lasteevne
vil koste omkring 24 000 kr. mere end
»Edenor« med sine smaa
materialdimensioner. Men hvor og naar kan man faa
2 550 4- 2 141 — 409 ton lasteevne for
24 000 kr. ? Det biir kun ca. 58V2 kr.
pr. ton. I almindelighet kan man regne
at 409 ton koster mindst 74 000 kr.
En differanse paa 50 000 kr. Ofrer man
nu 10 000 kr. paa større maskin for at
opnaa samme fart, grundet det større
deplacement vil man allikevel ha 40 000 kr.
tilbedste.
Jeg mener ved foranstaaende at ha
paavist at der ingen fordel er ved
»Edenor«-typen.
Uten at ville gaa noget synderlig ind
paa det, vil jeg ikke undlate at paapeke
at der i de eksempler som er nævnt, er
gaat ut fra en utstyrsvegt paa kun 72
ton.
Av betydelig interesse vilde det være
at faa vite hvorledes man kommer til et
saa gunstig resultat.
Rigtignok ser man at saavel garnering
som garneringsribber er sløifet, men til
gjengjæld maa man ikke glemme at
tanktoppen under lukerne — og det vil
praktisk talt si hele tanktoppen — skal ifølge
reglerne forøkes med 0,08".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
