Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 15. 12 april 1912 - Jernbetonbjelkers beregning for ren bøining, av Kalmer - Kunstige, syntetiske ædelstene - Brevkasse - Mindre meddelelser - Den elektriske jernsmeltning - Jernbanevogner av staal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12 april 1912
TEKNISK UKEBLAD
203
Kjendte man ikke h’, maatte denne
bestemmes ved (1).
For kontrols skyld benyttes b = 192,3,
hvorved faaes:
hi= -f-1,952.10= 71,47 cm.
192,3.10.35 ’
h11 = 71,47 -A 0,97 . = 70,09 cm.
Kristiania i mars 1912.
Kalmer.
Kunstige, syntetiske
Ædelstener.
Englænderen H a n n a y var den første
som fremstillet diamanter; tykvæggede
smijernsrør blev delvis fyldt med oljer
eller flygtige kulvandstoffer og
alkalimetaller, derefter lukket og ophetet til
de var rødglødende; av 80 rør sprak 76,
saaledes at kun nogen faa forsøk kunde
føres til ende. Indeni den sorte masse
som hadde avsatt sig i rørene, fandtes
der utskilt gjennemsigtige smaastykker;
14 mg. derav viste sig ved
forbrændingsanalyse at være kulstof. I aaret 1898
lykkedes det Henri M o i s s a n at
fremstille diamanter ved hjælp av sin
elektriske ovn. Den største av hans godt
krystalliserte diamanter var 0.5 mm. i
gjennemsnit. Elektrometallurgen Borchers
trodde, at kulelektroder forvandledes til
diamanter, naar der blev sendt en
kraftig strøm igjennem dem, og kullene først
blev omgit med karbider og med en
atmosfære som indeholdt kulvandstoffer.
A. Ludwig hadde ved lignende forsøk
iagttat, at ved størkning gaar
ledningsevnen tilbake; han antok at den
allotro-piske diamant dannes forbigaaende av de
allotropiske kul, og at diamanten ikke
leder den elektriske strøm. En tidlang
trodde man at diamanter indeholdtes i
masovnsjern og staal. Dog har Osmond
og Johansens undersøkelser vist at
de formentlige diamanter var karborund.
Friedländer er slaat ind paa en
anden vei; han rørte om med en kulstav i
en med knaldgasblæst smeltet olivin og
erholdt 0.001 mm. store oktaedere, hvilke
han tok for diamanter. R. von
Hasslinger smeltet ved hjælp av en
ther-mitblanding i en hessisk digel de
sydafrikanske diamanters modersten,
opløste kulstof deri og fandt tilslut i
massen oktaedere av 0.05 mm. størrelse, som
forbrændte i surstofstrøm. Den samme
tik ogsaa diamanter, naar han satte
bundet kulstof i form av kalciumkarbid til
mineralsmeltningen. I aaret 1910 gjorde
von Bolton en overraskende
iagttagelse. Hvis der i et reagensglas er
natriumamalgam, dannes der efter nogen
ukers forløp under gummikorken med
hvilken det er lukket, en mørk rand av
kulstof og deri bittesmaa krystaller av
diamant. Kviksølv alene er uvirksom.
Kautschuken maa være vulkanisert, og
der maa være fugtighet tilstede. For at
faa større krystaller har von Bolton
pudret glaskarret indvendig med fint
diamantstøv, og ledet lysgas som var
spaltet av kviksølv paa samme maate som
kautschuk, derigjennem.
Mikrofotogram-mer viser en væsentlig forøkelse av
krystallerne, av hvilke nogen faa rigtignok
var 1 mg. Trods alt forblir imidlertid
problemet om den egentlige
diamantfremstilling foreløbig uløst. I aaret 1894 gav
Verneuil en nøiagtig beskrivelse av
sin fremgangsmaate ved fremstillingen av
rubiner. Efter denne fremgangsmaate
fremstiller franske fabrikker daglig 7 000—
10 000 karat, hvilke hovedsagelig
anvendes i uhrindustrien og elektroteknikken.
I Tyskland er det »tyske ædelstenselskap
i Id ar« begyndt efter en av Herman
W i 1 d og prof. M i e t h e utarbeidet
metode med kunstig fremstilling av rubiner,
og for nylig anskaffet et større anlæg med
næsten 200 ovner i forening med
»Bitter-felds elektrokemiske verker«. Den
daglige produktion beløper sig til 4 000 karat.
Man kan ikke gjøre forskjel paa naturlige
og syntetiske rubiner, de stemmer
fuldstændig overens i haardhet og optisk
forhold. Juvelerer pa^staar dog, at
de kan skjelne de større naturlige stene
fra de kunstige; men det har gjentagne
gange vist sig at ogsaa erfarne praktikere
kan ta feil. For kort tid siden er der
ogsaa kommet gode syntetiske safirer i
handelen. De er farvet med jernoksyd
og titansyre. Hos alle syntetiske
ædelstener dreier det sig utelukkende om
korundvarieteter, altsaa ikke om
forbindelser av aluminiumoksyd med beryl- eller
zirkonoksyd, saa at betegnelser som
alex-andrit og hyasinth er utilstedelige.
(Efter »Chem. Zeit.« 20/2 1912).
Brevkasse.
Mate rial prøvesaken.
Hr. redaktør!
I anledning av artikelen „Materialprøvesaken" i
nr. 13 av Deres ærede blad tillater jeg mig at
fremkomme med følgende bemerkninger:
De synsmaater der kommer frem i mit
særvotum som medlem av den departementale komité,
blev foredrat av mig i et møte den 25de september
1911 i Den Tekniske Høiskoles
laboratoriekommis-sion og vandt enstemmig tilslutning. Likeledes
enstemmig tilslutning i et fællesmøte den 29de
september 1911 av bestyrelserne for Nordenfjeldske
Arkitektforening, Trondhjems Arkitektforening og
Trondhjems Tekniske Forening. Paa samme maate
har Den Tekniske Høiskoles professorraad
enstemmig erklært sig enig i en av mig den 21de
december 1911 git utredning, som i det væsentlige
indeholder synsmaaterne i mit særvotum.
At gaa nærmere ind paa den del av artikelen
som angaar mig, finder jeg — paa grund av
sammes mangel paa saglighet — ingen
foranledning til.
Trondhjem, den iste april 1912.
H. Egerer.
Majoriteten i den departementale komité finder,
at det ikke alene vil være uheldig men endog
skjæbnesvangert for utviklingen av teknik og
industri, at følge professor Egerers særvotum.
Den del av vor artikel som professor Egerer
formentlig mener angaar sig, er hele tre linjer lang
og lyder: „Dette særvotum viser forøvrig hvor
vanskelig utlændingerne har for at sætte sig ind i
forholdene i vort land".
Red.
Mindre Meddelelser.
3 Den elektriske Jernsmeltning.
I tilslutning til den i nr. 14 refererte
diskussion efter ingeniør Grønwall’s foredrag om
elektrisk jernsmeltning kan meddeles, at „Stora
Kopparbergs Bergslags A/B Falun", som for faa aar siden
opførte den første større ovn „Elektrometalls“ type
paa 700 HK ved Domnarfvet og derved
muliggjorde Jernkontorets fortsatte forsøk ved
Trollhättan med en ovn paa 2500 HK, har sluttet
kontrakt med dr. A. Helfenstein, Wien om
bygning av en ovn paa 12000 HK efter hans
konstruktion, der er beskyttet ved en række pa’enter.
Den Helfensteinske ovn som er en lukket
tre-faseovn med vertikalt bevægelige elektroder, har
allerede i Tyskland og Frankrike fundet anvendelse
i carbidindustrien og til fremstilling av
ferrolegeringer ved anlæg paa 6000 — 12000 HK pr. ovn.
Til denne ovns anvendelse i jernindustrien vil
altsaa begyndelsen nu bli gjort, mens forhandlinger
paagaar om dens nyttiggjørelse ogsaa til smeltning
av zink-, kobber- og nikkelmalme. — Som særlige
fortrin ved denne konstruktion anføres : smaa
anlægsomkostninger pr. HK samt enkel og billig drift paa
grund av de store aggregater, fra 6000—20 000 HK
pr. ovn, og den store akkomodationsevne efter
varierende strømtilførsel, hvilket er av særlig betydning
ved vasdrag, hvis regulering frembyr vanskeligheter.
Den nu omkontraherede ovn paa 12000 HK
skal være i drift til høsten. Man vil saaledes
antagelig inden aarets utgang kunne ha en oversigt
over driftsresultaterne.
Dr. Helfensteins repræsentanter for Skandinavien
er kaptein og ingeniør Hj. Johansen og
diplomingeniør G. Siewers, Kristiania.
Jernbanevogner av Staal.
I en meddelelse fra „Altoona Mirror" av 23. aug.
1911 forlyder det at jernbaneselskaperne i de
Forenede Stater sandsynligvis vil stilles likeoverfor den
eventualitet, for fremtiden at bygge alle
personjern-banevogner av staal. Der foreligger desangaaende
for Parlamentet to lovutkast, det ene (Esch biil)
foreslaar efter den 1. jan. 1912 at utelukke bruken
av nye eller forandrede personvogner som ikke
stemmer overens med en bestemt normaltype, med
under- eller overbygning av staal. Det andet
lovutkast (Talcott bill) foreslaar, at der efter aaret 1915
kun maa brukes vogner bygget av jern d. v. s., at
inden utgangen av 1915 alle gamle av træ byggede
vogner maa være ombyttet. De yderliggaaende
fordringer i (Talcott bill) skulde efter en fagmands
anskuelser ogsaa være ugjennemførlige i
Nord-Amerika, medens „Efech bilis* er let at gjennemføre,
og vilde bli en velsignelse for staterne, fordi derved
staalindustrien i lang tid vilde sikres en stor
avsæt-ning, og der vilde sættes en stopper for
skogøde-læggelsen i Amerika, paa grund av det mindre
træ-forbruk.
Jernbaneselskaperne bærer selv ansvaret for
kravet paa personvogner av staal, da
Pennsylvania-banen allerede for 4 aar siden indførte disse, først
vistnok som reklame, men senerehen da disse
vognes fortrinlighet for de reisendes sikkerhet mer og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
