Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 17. 26 april 1912
- Tilraader Norges kommercielle og nationale interesser yderligere at vente med anlægget av en Trysilbane? av referat av Finn Kross’s foredrag, av Ld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26 april 1912
TEKNISK UKEBLAD
231
14 000 læs aarlig (a: 37 læss pr dag og
ca. 36 000 personer (o: 98 pr. dag).
Optællingen hos handelsmændene har
endvidere git til resultat, at der i løpet
av et aar forhandles:
a. i Trysil:
998 500 kg. mel,
652 300 kg. havre,
367 900 kg. hø og halm,
b. paa strækningen Engerdalen—Jordet:
987 640 kg. forskjellige varer;
c. passert toldvæsenet ved Støa paa vei
til Sverige:
201 690 kg. jordbruksprodukter,
væsentligst fra Hedemarken.
Hertil maa for en Renalinje lægges
omsætningen ved nordre Osen, i Storsjø-
Angaaende et saadant eventuelt svensk
oplands behov, har i sin tid hr. redaktør
K r o g v i k anstillet undersøkelser som
har git meget interessante resultater. Han
finder at de svenske grænsebygder aarlig
trænger :
30 000 tønder havre,
2 600 000 kg. hø,
med priser der har kunnet stille sig
saaledes, at mens de i Sverige (Särna)
var for:
Havre 15 à 17 øre og for hø 13 à 14
øre pr. kg., var de samtidig paa
Hedemarken:
henholdsvis 9 øre og for hø 5 à 6 øre
pr. kg.
De norske grænsetrakter byr muligens
ogsaa paa geologiske forekomster, men
omraadet er ikke saa detaljert undersøkt
at man med bestemthet kan uttale sig.
Sikkert er det at kalk forekommer ved
Jordet. Endvidere er skjærpet
kobberforekomster i det sydlige Trysil.
*
Foranstaaende meddelelser har git et
litet indblik i de kommercielle følger av
en Trysilbane, om den snart maatte komme
til anlæg. Det er tydelig vist, hvorledes
et værdifuldt tømmer, som fuldt ut
trænges for vort eget lands behov for at
omsættes i penge, endnu er henvist til at
følge et fremmed lands vasdrag i 2, av
og til 3 aar, med forædling i det samme
Fig. 2.
distriktet, Engerdalen og de indre dele av
Rendalsherrederne samt behovet for folk
og hester ved driften i statsskogene ved
Fæmundsjøen, endvidere de nordlige
grænsetrakter av Sverige. For alle 3
linjer kommer som tillæg behovet i nordre
Vermland.
Naar hensyn tages til disse vegtige
tillæg, hvorover det hittil ikke har været
mulig at erholde autentiske opgaver, og
til at den ovenfor refererte brøkdel av
omsætningen har saa store dimensioner,
uagtet den nu er hindret av en 68 km.
lang møisommelig landevei, da er det
utvilsomt at vi her staar overfor behov
av et betragtelig større omfang end de foran
refererte tal anskueliggjør.
Og at der allerede nu ad denne lange
landevei slæpes varer ind i Sverige helt
fra Hedemarksbygderne, utgjør sikkerhet
for at en jernbane her vil sikre for Norge
et opland som ogsaa strækker sig langt
ind i Sverige.
Og dette er ikke en forbigaaende
foreteelse; det er forhold som vedblivende
vil gjøre sig gjældende, da jordbruket i
disse svenske trakter kjæmper med et
haardt klima, der gjør at dets vilkaar
altid vil være de fetere distrikter
underlegne.
Befolkningen i disse svenske
grænsetrakter beløper sig til ca. 14 000
mennesker, altsaa som en by av størrelse
mellem Fredrikshald og Fredrikstad.
Av norske distrikter som skulde kunne
antages bedst at besidde evnen til at
imøtekomme disse grænsetrakters behov
for landbruksprodukter, maa Hedemarken
stilles i forreste række, og her
tilfredsstiller de to nordlige alternativer
Hedemarkens krav, det sydlige derimot ikke.
Men for at Trysilbanen skal faa godt
av grænsetraflkken, maa den komme
tidsnok, ti de svenske baner æter sig
langsomt, men sikkert opover dalførene mot
grænsen.
Dg. 3-
fremmede laud og eksport over den av
dets havner som er Kristianias farligste
konkurrent. Herved har vi i aarrækker
praktisk talt med et beløp paa ca. 620 000
kroner aarlig assisteret denne fremmede
havn i at nedkjæmpe Kristiania som
eksporthavn, og samtidig aapnet vore døre for det
siettere russiske raastof.
Men foruten disse er der nationale sider
som næsten bringer de førnævnte til at
blekne.
Forholdet i Trysil er det, at fløtningen
i lange tider har været og fremdeles er
annektert av svenskerne, — selv altsaa ogsaa i
Norges del av vasdraget. Fløtningen
bestyres av en fløtningsdirektiou, bestaaende
utelukkende av svenske medlemmer med sæte
i Karlstad. Selve fløtningsarbeidet ledes
av ombud — nemlig fløtningschef med
distriktschefer — der er ansatt av denne
svenske direktion over samtlige fløtbare
elver i Trysil. Arbeidet bortliciteres hvert
aar i februar. Vil nu en norsk skogeier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:19 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1912/0247.html
