Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 22. 31 mai 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 22 1912
1 figuren er disse to forhold tegnet ind
som funktion av maksimalstigningen fra
10 °/00 til 30 °/oo.
Man ser, at de elektriske lokomotivers vegt
først blir lik damplokomotivernes ved vel
den dobbelte maksimalstigning.
Noget yderligere kommentar for at
paakjendingen av banelegemet biir
betragtelig mindre ved overgang til elektrisk
drift, behøves formodentlig ikke.
Fordobles ved en elektrisk jernbane
maksimalstigningen fra 10 °/00 til 20 °/00,
uten at veien forkortes, stiger
arbeidsfor-bruket i samme forhold som togvegterne,
d. v. s. med 15 °/0, og fra 15 °/00 til
30 °/oo med 25 °/0. De tilsvarende tal
for dampdrift er 35 °/0 og 60 °/0.
Øker man altsaa ved en jernbane
maksimalstigningen, stiger togvegten ved
samme vognvegt, mens paa den anden
side veien maa antages at avta. Der kan
da spørges: hvilken maksimalstigning gir
det mindste arbeidsforbruk pr. befordret
ton tilkoblet vognvegt?
For at utrede dette spørsmaal antar
vi at vi har stukket en jernbane med
maksimalstigningen 10 °/00, og at
forkortelsen av banen ved forøkelsen av
maksimalstigningen er proportional denne
forøkelse utover 10 °/00. Noget saadant
terræng forekommer naturligvis ikke i
virkeligheten; men vi kan anta det, for
at klare begreperne.
Vi betegner med a det antal meter,
som vi forkorter veien pr. km. for hver
pro mile, som vi forøker
maksimalstigningen utover 10 °/00. Videre betegner vi
hævearbeidet i kgm. for 1 ton med h, og
vi antar at dette arbeide er uavhængig
av maksimalstigningen; at vi altsaa ved
hvert alternativ maa overvinde den
samme høideforskjel.
Det samlede arbeide ved transport av
1 ton vognvegt kan da uttrykkes
ved dampdrift:
Ä = h EL±AS +
139 — 2« ’
4 ■ X 1000 - a (, -10)
1 O U––-— o
og ved elektrisk drift:
^.187+T3–S +
177 — 1.3«
4 . J8’ + J ° SX [1000— a (s — 10)
177 — 1.3 s
Det første led i disse ligninger
betegner hævearbeidet og det andet
banemot-standsarbeidet.
Noget matematisk minimum for en
bestemt s har disse uttryk ikke.
I figuren er de to led av uttrykket
tegnet ind hver for sig for forskjellige
værdier av a, som funktion av
maksimalstigningen. Av kurvernes forløp ser
vi at der maa findes en bestemt værdi
av a for hver stigning som gir det samme
samlede arbeide ved den omhandlede
stig
ning som ved 10 °/00. For at bestemme
denne værdi tar vi for forskjellige
stigninger »snit gjennem figuren« efter
ordinaterne.
For dampdrift:
ved 15 °/oo
1.47 h + 4 X 1000 X 1-47 =
1.698Ä-|-4X 1-698 Å 1000 — a (15—10)
“=li9 +26’9
ved 20 °/oo
1.47 Ä +4 X 1000 X 1-47 =
1.970 h 4- 4 X 1-970 1000 — a(20— 10)
h .
« — 1 + 25.4
lo8
ved 25 %0
1.47 h 4- 4 X 1000 X 1.47 =
2.305 Ä 4-4 X 2.305 1000 — a (25 — 10)
a=r67 + ä40
For elektrisk drift:
ved 15 °/oo
1.22 li 4- 4 X 1000 X 1.22 =
1.3117^4- 4 X 1.311 1000 — a (15 — 10)
«=4ä+13-9
Zoo
ved 20 %o
1.22 h 4- 4 X 1000 X 1-22 =
1.411 Ä4-4X 1.411 1000 — «(20 — 10)
a = 2§5 +13’5
ved 25 °/oo
1.22 Ä 4- 4 X 1000 X 1-22 =
1.52 Ä 4-4 X 1-52 1000 — «(25 —10)
h
a —––-
304
4- 13.2
ved 30 %o
1.22 h 4- 4 X 1000 X 1.22 -
1.637 7*4-4 X
1.63711000 — a (30— 10)j
a
+ 1«
Vi ser, at de erholdte værdier for a
ligger noksaa nær hinanden, saa at vi
med tilstrækkelig stor nøiagtighet kan
anta en fælles middelværdi.
For dampdrift:
h
150
26
a
For elektrisk drift:
_ h
“~3ÖÖ +
13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
