Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 24. 14 juni 1912
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 24 1912
Dette er avhængig av saa mange
faktorer som man endnu ikke har fuld
oversigt over, ikke mindst de nuværende
skibs-maalingsregler. Fornorsk skibsrederibedrift
vil vi dog særlig fæste opmerksomheten
ved at dieselmotoren vistnok vil egne sig
for skibe i frugtfart, da de store
oljefelter i Centralamerika vil betinge
forholdsvis let adgang til brændsel der.
1 utlandets fagpresse har der i den
senere tid været skrevet meget om
dieselmotoren som skibsmaskin, særlig efterat
»Selandia« gik ut paa sin første tur til
Østasien i februar maaned iaar. Det har
ikke lykkes os paa basis av alle disse
artikler at kunne trække nogen definitiv
slutning med hensyn til hvilken maskine
det for øieblikket er heldigst at anskaffe,
men vi bøier os for det faktum at de
verksteder som fabrikerer dieselmoterer,
er overlæsset med arbeide.
Et tydelig sprog om denne types
overlegenhet i bestemte farvand taler
endvidere følgende kjendsgjerninger, nemlig
at Østasiatiske kompani efterat »Selandia«
var gaat ut paa sin første tur og efter at
man hadde erholdt rapporter om dennes
forløp har bestilt endnu et skib av samme
type hos Burmeister & Wains, foruten de to
skibe som er under bygning, og at den
svenske Johnsonlinje har bestilt to skibe
ved verkstedet. Vi kan derfor ikke fæste
os saa sterkt ved alle de mere akademiske
betænkeligheter, som blandt andet kom
tilorde mot dieselmotorens praktiske
anvendelse paa »Institution of Naval
Archi-tects« vaarmøte iaar.
En nærmere redegjørelse for detaljer
kan vi for tiden desværre ikke bringe,
da vi ved henvendelse til Østasiatiske
kompani og Burmeister & Wains ikke har
kunnet erholde detaljerte oplysninger om
»Selandia«s prøvetur, idet prøvernes
re-sultat foreløbig ikke ønskes offentliggjort.
Derimot vil sakkyndige og publikum ved
skibets tilbakekomst faa fuld adgang til
at bese «Selandia« og gjøre sig bekjendt
med dets maskineri etc.
*
Vi lykønsker den norske
skibsbygningsindustri, Akers mekaniske verksted og
dets energiske direktør Lie med den
fore-tagsomhet som her er vist, og vi haaber
at norsk skibsrederibedrift hurtig vil vite
at gjøre sig nytte av denne
foretagsom-het fra et norsk verksteds side.
Dr. Sigval Schmidt-Nielsen,
kemiker ved medicinalstyrelsen, er i
stats-raad hos kongen utnævnt som professor
i teknisk-organisk kemi ved Høiskolen i
Trondhjem.
Regjeringen har saaledes trods mange
paatryk og forhandlinger frem og tilbake
omsider fulgt den av den sakkyndige
komité givne indstilling, som ogsaa vort
blad paa det kraftigste har anbefalt, og
dette resultat maa av alle hilses med
tilfredshet.
Professor dr. Schmidt-Nielsen er født
paa Røros den 17de november 1877 og
blev i 1897 uteksaminert fra Trondhjerns
tekniske læreanstalts kemiske fagavdeling.
Efter en midlertidig ansættelse ved den
land-brukskemiske kontrolstation i Kristiania
blev han 1898 assistent ved den
praktiskvidenskabelige fiskeriundersøkelse, hvor
han begyndte at studere
konserverings-og hermetikindustrien med saltning,
rokning, spekning o. s. v. av sild og fisk,
i hvilket øiemed han reiste med
stipendium til Strassburg for at sætte sig ind
i fiskeriprodukternes kemi og mikrobiologi.
Han har ogsaa senere gjentagne
ganger opholdt sig i utlandet, dels i
Tyskland og Schweiz, hvor han i 1901 tok
doktorgraden over en avhandling betitlet:
Studien fiber die chemischen und
mikro-biologischen Vorgänge beim Reifen des
gesalzenen Fischfleisches«, dels i
Sverige, hvor han fra 1902—1906 studerte
under den berømte fysiolog professor
Hammarsten i Upsala. Fra 1904—1907
var han docent ved Stockholms Högskola,
og har i de senere aar været knyttet til
vort Universitet som assistent i fysiologi
og kemiker ved medicinalstyrelsen.
Schmidt-Nielsen har utfoldet en
overordentlig rik og meget alsidig produktion,
idet han har utgit dels alene, dels
sammen med sin hustru som ogsaa er doctor
i kemi, over halvt hundrede større og
mindre avhandlinger, hvorav de fleste og
vigtigste falder paa hermetikindustriens,
fysiologiens og hygienens omraade. Han
har vist at han forstaar at stille sig
videnskabelige opgaver og at bidra til
disses løsning, tildels ved ogsaa at benytte
sig av den moderne kemis teorier og
metoder, og han er en øvet
foredragsholder.
Han vil tilføre Høiskolen sin rike
erfaring i levnetsmidlernes og drikkevandets
kemi med tilhørende
undersøkelsesmetoder, og den nye professors interesser for
og indsigt i sit fag forbundet med hans
store arbeidsevne vil sikkert komme ogsaa
andre industriens felter tilgode.
For her er meget nyt land at indvinde.
Vi har før antydet en del
teknisk-organi-ske industrigrener, som vi burde ha
betingelser for at opta og føre frem.
Vi minder om den nyere fetthærdning,
at tilgodegjøre celluloselutens
avfaldspro-dukter, anvendelse av potetesstivelse og
kasein, fremstilling av kunstig og
syntetisk kautschuk og kunstig silke,
bearbeidelse av karbid og cyanamid o. s. v.
En enkelt mand kan naturligvis ikke opta
alt dette paa sit arbeidsprogram; han
maa og bør ha sin specialitet; men den
vordende kemiske ingeniør bør av sin
lærer sættes ind i de forskjellige grenes
utvikling og muligheter for vort land, og
han maa motta impulser som kan virke
befrugtende paa hans fremtidige arbeide.
Og vi haaber og tror sikkert at den
nye professor vil opfylde de store
forventninger som man stiller til ham.
Mægling og tvungen Voldgift i
Arbeidstvistigheter.
Referat av advokat Ludvig Meyers foredrag i P F.
den 23de januar 1912.
Det eneste sted i Europa hvor man
finder spor til en tvungen voldgift, er
kanton Genf i Schweiz. Geuf fik en lov
herom i 1900, som blev utbedret ved en
ny lov i 1904.
Disse love tar sigte paa de saakaldte
tariffer, varige overenskomster mellem
bedriftsorganisationer paa den ene og
ar-beiderorganisationer paa den anden side.
Loven bestemmer at disse tariffer for
at ha retskraft maa være registrert.
Videre at naar en saadan tarif engang er
kommet istand, skal den alene kunne
forandres gjennem forhandling, mægling eller
i nødsfald voldgift. Og endelig at
enhver almindelig arbeidsindstilling er forbudt,
naar den har til hensigt at faa forandret
en saadan tarif eller kiendelse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:19 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1912/0332.html
