Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 24. 14 juni 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14 juni 1912
TEKNISK UKEBLAD
317
Loven arbeider under
forfatningsmæssige indskrænkninger. Ifølge den
schwei-zisske forfatning maa disse kjendelser for
at bli lovlige ikke være retsstiftende. De
maa alene fastslaa en allerede
eksisterende sædvane.
I et hvert fald hittil synes loven ikke
at ha faat nogen større betydning.
$
Forresten er det hittil bare Australien
og Ny Zealand som har oprettet en
tvungen voldgift. Den følgende fremstilling
av disse australiske forhold er væsentlig
bygget paa, ved siden av selve lovene,
de statistiske aarbøker og bøker av dr.
Clark, Mr. Aves og dr. S c h a c h
-ner, som alle har studert forholdene paa
stedet.
Dr. Clark er amerikaner; hans bok
er fra 1906.
Dr. S c h a c h n e r ’ s bok utkom i 1911.
Han er professor i Jena og har skrevet
en hel litteratur om de australiske
forhold.
Mr. Aves var utsendt av den engelske
regjering for at studere forholdene. Han
opholdt sig i Australien og Ny-Zealand i
1907. Hans anvisning paa oprettelse av
de saakaldte lønningsraad er blit fulgt
ved den engelske lov av 20de oktober
1909.
Staten Victoria fik sin første lov om
lønningsraad i 1896. Victoria og Ny Syd
Wales har hver en fabrikindustri omtrent
saa stor som Norges.
Forholdene paa arbeidsmarkedet var
dengang saadanne at man skjønte noget
maatte gjøres — særlig paa grund av
konkurrancen fra de indvandrede
kinesere.
Det var med aapne øine Victoria
besluttet sig til ikke at forsøke nogen
voldgiftsordning ; og med den begrundelse at
voldgift i almindelighet fordrer
indblanding av en — ofte teknisk uforstaaende
— tredjemand.
Queensland og Syd-Australien har
likeledes senere ordnet sig med et
lønningsraad.
I Queensland er ogsaa
jordbruksarbeiderne bragt ind under et saadant.
Ny Syd Wales fik derimot i 1899 en
voldgiftsordning. Den blev git for 7 aar
og utløp i 1907. Den blev da ikke
fornyet. Siden 1908 har ogsaa Ny Syd
Wales istedet faat sig et lønningsraad.
Et lønningsraad i Victoria vælges for
3 aar ad gangen, og bestaar foruten av
formanden av 4—10 medlemmer. De
vælges alle av vedkommende departement.
Formanden behøver hverken være jurist
eller en mand av vedkommende fag. De
øvrige medlemmer derimot maa tilhøre
netop det arbeidslag det gjælder; en
halvdel er arbeidere, den anden halvdel
er arbeidsledere.
Organisationerne spiller her ingen rolle.
Der maa parlamentsbestemmelse til for
at oprette lønningsraad for et nyt fag.
Der er imidlertid i Victoria stadig
kommet nye fag til. Det er fabrikinspektionen
soin forbereder ajle saker for lønnings-
raadet; og som haandhæver dettes
beslutninger.
Der foregaar ikke ved lønningsraadet
nogen formelig partsprocedure; men
raa-det kan vistnok søke oplysninger og
indkalde vidner.
Raadet har myndighet baade til at
bestemme lønningerne i faget, arbeidstiden
og lærlingespørsmaalet. Egentlig skulde
derfor det hele arbeidsforhold være
underlagt dets myndighet.
Men det ligger i forholdets hele natur
at det maa holde sig inden meget snevre
grænser. Lønningsraadet har altid
indskrænket sig til at utjevne tid og
fortjeneste efter den maalestok som holdes av
gode og vel ansete forretninger i faget.
Det har ført til jevnhet og tryghet paa
arbeidsomraadet. Og der er satt en
stopper for alle sultelønninger og utpininger.
Men forresten er arbeidstiden for mænd
ikke nedsatt noget nævneværdig. Og
lønningerne er ikke steget væsentlig mere
end i de fag som har maattet være uten
lønningsraad. Om raadet omvendt vil
være istand til at holde igjen mot
lønningernes synken i nedadgaaende tider,
er endnu ikke prøvet.
Departementet lar offentliggjøre raadets
beslutninger. Enhver interessert kan
derefter nedlægge indsigelse, og
departementet kan sende saken tilbake til
fornyet behandling.
Siden 1903 er der ogsaa oprettet en
formelig appelret med en dommer i
spidsen.
En saadan ordning kan ikke tænkes at
faa nogen betydning for de mere
fremskredne arbeidsfag hos os, eller til
avløsning av streiker og lockouter. Det synes
derimot at maatte være den rette vei at
gaa til støtte for de mere nedtrykte
arbeidere, som ikke selv er istand til at
værge sine interesser.
Paa Neic Zealand og tildels i Victoria
og Syd-Australien, har man ogsaa grepet
til andre midler for at beskytte de mest
værgeløse arbeidere. Der findes saaledes
i Ny Zealand en lov om minimumsløn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
