Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 25. 21 juni 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 25 1912
dig omkvæd i den indstilling som
dannet grundlaget for den nye
administrationsordning ved Statsbanerne, at disse i
størst mulig grad maatte ledes
forretningsmæssig. Og av en komité fra de
næringsdrivendes organisationer er der jo nylig
stillet de samme krav om ansættelse av
forretningskyndige mænd i vort
konsulatvæsen og diplomati. Endvidere har det
med passende mellemrum været fremført
sterke klager over Arbeidsdepartementet
for mangel paa praktisk forstaaelse av de
arbeider som er oppe i tiden. Sidst har
klagerne f. eks. gjældt behandlingen av
forslaget til ny bygningslov for Kristiania og
behandlingen av materialprøvespørsmaalene.
Klager vil der selvfølgelig altid
fremkomme, — og det er ikke altid saa let
at tilfredsstille alle — særlig naar
vedkommende departements funktionærer
savner betingelserne for at forstaa de
praktiske tekniske sakers betydning og
rækkevidde. Efter hvert som det
offentliges virksomhet mere og mere utvikler
sig i praktisk retning, vil imidlertid
kravene om en mere praktisk utdannet
administration altid vende tilbake og
stadig med større styrke.
Dette er momenter som maa tages i
betragtning, og som man ikke kan komme
forbi, naar man arbeider med den ærlige
vilje at skaffe en dygtig administration
for vor offentlige husholdning.
Kristiania 14de juni 1912.
Kr. Løken.
En Opgave for vore Keramikere.
Det tør være at adressen er gal, og at
denne henvendelse heller burde rettes til
vore potterier end til keramikerne. Men
det kan jo ogsaa hænde at de begge vil
finde at opgaven er værd at ta op til
behandling.
Det gjælder nemlig vore blomsterpotter,
de almindelige, uglaserte potter som
findes i ethvert hjem.
Som bekjendt har de nu form av en
omvendt avkortet kegle, og den eneste
antydning til utsmykning — om det kan
kaldes saa — bestaar i en krave rundt
den øverste rand. Denne mangel paa
utstyr har man saa forsøkt at avhjælpe
paa forskjellig vis. Papiromslag i
blomstens farve er det almindeligst brukte,
men de saakaldte »sirpotter« ser jo
»staseligere« ut. De sidstnævnte er forøvrig
oftest saa rædselsfulde baade i form og
dekoration, at man kunde ønske alt som
heter sirpotter, dit pepperen gror. — Set
fra et blomsterstandpunkt er nu forresten
baade papiromslag og sirpotter
forkastelige, da de hindrer luftens fri tilgang til
blomsterjorden, hvilket de almindelige
porøse potter ikke gjør. De sirpotter som
enkelte av vore keramikere har
fremstillet, og som baade i form og dekoration
tilfredsstiller kunstneriske fordringer, er
derfor forsaavidt overflødige som
sirpotter helst bør væk.
Man har da kun den utvei igjen at
skape kunstneriske former for vore
blomsterpotter. I grunden maatte dette være
en taknemlig opgave, for av alle slags
lervarer er jo blomsterpottene de som er
sterkest repræsentert i vore hjem.
Opgaven er i visse maater begrænset.
Der kan saaledes — saavidt jeg kan
skjønne — ikke anvendes farver, da
glassur ikke er porøs. Alt arbeide maa
derfor lægges paa formen. Men ogsaa her
stiller gartnerteknikken visse
begrænsninger. Den nuværende kegleform har den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
