Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 25. 21 juni 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21 juni 1912
TEKNISK UKEBLAD
331
praktiske fordel at planten med
jordklump let lar sig ta ut av potten, f. eks.
for omplantning. Dette tekniske krav
maa altsaa ikke negligeres, og den
omvendte kegle- eller pyramideform maa
derfor fremdeles i det væsentlige bli
utgangspunktet.
Uagtet saaledes opgaven er ganske
sterkt begrænset, tviler jeg ikke paa at
der allikevel lar sig forarbeide
blomsterpotter, som kunstnerisk set staar for
kritik, og som teknisk set er brukbare.
De vil naturligvis falde endel dyrere end
de nuværende. Men naar man da kunde
undvære de dyre sirpotter, tror jeg ikke
at utgifterne i det hele vil bli større
end nu.
Jeg har i nogen skisser antydet endel
løsninger. En keramiker som vilde kaste
sig over opgaven, og som vilde søke
gartnerkyndig assistanse, vilde sikkert finde
et lønsomt felt, ogsaa set fra økonomisk
synspunkt.
Einar Sigmund.
Metallografi.
Referat av kaptein K. Engelstads foredrag i P. F.
tirsdag den 21. november 1911.
Metallografi betyr metalbeskrivelse og
er fællesnavnet paa læren om metaller og
deres legeringer.
Foruten den egentlige metalbeskrivelse
befatter metallografien sig med
undersøkelse av de forandringer i strukturen
metallegeringerne undergaar under
forskjellige forhold f. eks. temperaturforandringer,
anløpning, hærdning, under mekanisk
be-arbeidning, oksydation etc. Likesaa med
de forandringer i legeringernes fysikalske
egenskaper som betinges av de nævnte
strukturændringer. Herunder har
metallografien i mange tilfælder kunnet gi den
praktiske industri anvisning paa den
maate at behandle metaller og
metallegeringer paa der mest egner sig for
øiemedet. Ved metallografiens hjælp er
man omvendt ofte istand til at avgjøre
aarsakerne til et materiales mindre godhet
og brukbarhet, naar tidligere anvendte
prøvemetoder ikke længer strækker til.
Ved en kemisk undersøkelse kan man i
bedste fald faa en rigtig forestilling —
kvalitativt og kvantitativt — om de
bestanddeler hvorav en legering bestaar; men
metallografien der betragter legeringen
med mikroskopets skarpe øie, er alene
istand til at gi os den høist vigtige
oplysning om hvorledes disse bestanddeler
er fordelt i prøvestykket. Paa samme
maate kan de fysikalske prøver vistnok
gi os oplysning om hvilke fasthets og
andre egenskaper f. eks. en bestemt sort
staal er i besiddelse av; men man har
eksempler paa at man selv efter meget
tilfredsstillende saadanne prøver har
kunnet møte overraskelser, som i mange
tilfælder alene metallografien har kunnet gi
en fyldestgjørende forklaring paa.
Derved er metallografien traadt ind som
et meget vigtig led i materialprøvningen.
De første metalmikroskopiske arbeider
stammer fra englænderen Sorby i 1863;
man har forøvrig av kjendte navner paa
dette omraade: tyskeren prof. dr. A.
Mårtens, franskmanden Osmond, den tyske
metallurg A. Ledebur, englænderen Roberts
Austen, hollænderen Bakhuis Roozeboom,
Stead, Wedding, Sauveur, Charpy, Le
Chatelier, Arnold, Howe o. s. v., der alle
har hat betydning for utviklingen av den
metallografiske videnskap. Specielt kan
nævnes professor ved den tekniske
høiskole i Berlin, Heyn, der har æren av at
ha bragt metallografien ind i de praktiske
bedrifter i Tyskland. Nu er interessen
for dette fag vakt saavel ved de tekniske
høiskoler, som ved større verker i de fleste
større industrilande.
For at lette forstaaelsen av hvad senere
biir anført under metallegeringer,
gjen-nemgik foredragsholderen et enkelt
eksempel paa en opløsning, nemlig av
koksalt i vand, og viste hvorledes en saadan
»legering« forholder sig under vekslende
temperaturer og saltmængder.
A. Man har til at begynde med en
opløsning av 3,84 °/0 NaCl i vand og
ut-sætter den for en temperatur av — C.
Naar opløsningen har antat denne
temperatur, begynder der at utskille sig
iskrystaller. Efter flere timers forløp — alt
efter den mængde opløsning man har
anvendt, ophører utskillelse av is, der ved
stadig omrøring maa hindres fra at fæste
sig ved karrets vægger. Filtrerer man
isen av, vil man finde at den
tiloversblevne moderlut selvsagt indeholder en
større procentgehalt koksalt, nemlig 5,49.
Forsøket lærer os at ved en temperatur
av — S1^0 C staar is og en moderlut med
5,49 °/0 NaCl i likevegt, eller med andre
ord: moderlut med 5,49 °/0 NaCl er ved
denne temperatur mættet med is.
Fig. i.
Vil man fremstille dette grafisk, vælger
man et retvinklet koordinatsystem og
av-sætter vegtsprocenten av NaCl som abscisse
og temperaturen som ordinat (fig. 1). Pkt.
A betegner da is med 0 °/0 NaCl. En lodret
linje gjennem pkt. D betegner et system
av 3,84 °/0 NaCl og 96,16 °/0 vand ved
forskjellige temperaturer, uanset om dette
system danner en homogen opløsning eller
en blanding av krystaller og moderlut.
Pkt. B svarer da til det nævnte system
ved en temperatur av — S1^0 C.
Forsøket har lært os at systemet ved
denne temperatur ikke kan bestaa som
en homogen blanding, men der dannes
iskrystaller A og moderlut C med 5,49 °/o
NaCl.
Et simpelt regnestykke gir besked om
forholdet mellem mængden av iskrystaller
A og moderlut C. Tar man 100 gr. av
den oprindelige saltopløsning, saa
indeholdt den 3,84 o/o NaCl. Ved — 3V C.
forfalder den i m gr. moderlut av 5,49 °/0
NaCl og 100 -7- m gr. iskrystaller. Før og
efter utskillelsen av is maa naturligvis
mængden av NaCl være den samme. Man
har da de paa fig. 1 staaende ligninger.
Forholdet mellem utskilte krystaller og
moderlut betegnes i metallografien med p.
B. Tar man nu en opløsning med f. eks.
2 °/o NaCl og gjentar det samme forsøk,
vil man ved — 31/4° C. faa iskrystaller og
en moderlut av nøiagtig samme
procentgehalt NaCl som før, nemlig 5,49. Her
faar man imidlertid mere is utskilt,
hvilket ogsaa den grafiske fremstilling viser.
IB > P-
Fig. 2.
C. Jo mindre den oprindelige NaCl
har været, jo mere altsaa Bx nærmer sig
A, desto større biir Er AB} = 0, d. e.
har den oprindelige blanding indeholdt
0 °/o NaCl, faaes ^=00, d. v. s., man faar
selvsagt kun is ved avkjøling til — S1/^.
Økes den oprindelige NaCl-gehalt, nærmer
den sig til 5,49 °/o, biir mindre og
mindre: man faar mindre og mindre is.
Er NaCl-gehalten nøiagtig — 5,49 °/o, faaes
ingen is. AB biir her = 0 og — 0. Med
andre ord blandingen vedblir ved —
at være homogen og flytende.
D. Økes NaCl-gehalten betydelig over
5,49 °/0, f- eks. over 25,6 °/0, utskilles
ogsaa ved — 3V40 krystaller, men ved
undersøkelse viser det sig at dette ikke
er iskrystaller, men koksaltkrystaller, u
er her bc : ab eller forholdet mellem
NaCl-krystaller a og moderlut c.
Moder-luten indeholder her 25,6 °/o NaCl. c
svarer her til C; de betegner begge at
systemet ved — 3V4° er mættet
henholdsvis med NaCl og med is. Hermed er
man kommet væk fra at der er en
væsens-forskjel tilstede mellem et legeme og dets
opløsningsmiddel. NaCl formaar ved
bestemte temperaturer at optræ som
løsemiddel for is, likesom is for NaCl.
E. Grænsepunkterne c og C er hittil
bestemt kun for én temperatur, -4- 3V40.
Bestemmer man denne ogsaa for andre
temperaturer, -4- 10, 15, 20°, saa vil man
faa diagrammet saaledes som det er vist
i Ag- 2.
Linjen OP er her det geometriske sted
for alle grænsepunkter C, likesom PQ er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
