Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 26. 28 juni 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 26 1912
Beskyttelsesanordninger ved
højspændt Ledningsnet.
Foredrag holdt av ingeniør Collett-Holst i N. I. A. F.s
gruppe for elektroingeniører den 14de februar 1912.
Forstyrrelsen ved elektriske ledningsnet
skyldes i almindelighet enten
overspændinger eller »overstrømmer« eller begge
deler, idet som regel den ene foreteelse
er en følge av den anden. En
overspænding med gjennemslag som resultat vil
gi anledning til »overstrøm«, som (særlig
ved høispændte vekselstrømskabelnet) gir
anledning til nye overspændinger o. s. v.
Ved kabelnet hvor atmosfæriske
utladninger ikke forekommer, skyldes de fleste
overspændinger netop irregulære strømstøt,
hvorfor den bedste beskyttelse mot
overspændinger her vil ligge i en god
beskyttelse mot overstrøm.
De betingelser der maa stilles til en
god overstrømbeskyttelse, biir saaledes: 1. at
den fjerner aarsaken til en overstrøm
inden nævneværdig skade forvoldes, 2. at
utkoblingen mindst mulig skadelig
indflydelse har paa den sunde del av nettet
samt 3. at kun den skadede del utkobles.
Av midler hertil har man :
1. Smeltesikringer.
2. Automatbrytere.
Automatbryterne kan efter sin
virke-maate inddeles i momentbrytere og
tids-brytere, og disse sidste igjen i saadanne
hvor tiden er avhængig av belastningens
størrelse, og saadanne hvor tiden er
konstant.
Der er ogsaa forskjel paa direkte
brytere og relæ brytere, men denne forskjel
har ingen indflydelse paa virkemaaten.
Disse forskjellige apparaters virkemaate
fremgaar bedst av deres karakteristik (se
fig. 1).
Som man ser nærmer de forskjellige
sikringers karakteristik sig alle
asymptotisk til ordinaten temmelig raskt,
hvorav kan utiedes at ved kortslutning
har en sikrings størrelse mindre
betydning inden visse grænser, eller med andre
ord, alle seriekoblede sikringer vil ved
pludselig overbelastning staa i fare for at
brænde av. Betingelsen om at kun den
skadede strækning utkobles, er altsaa ikke
opfyldt.
Karakteristikkens form er iøvrig
avhængig av sikringens konstruktion, smelte-
metal og avkjølingsforhold. Saaledes kan
godt et tilfælde som vist i fig. 2
fremkomme ved to forskjellige typer av
sikringer, hvorav altsaa fremgaaraten sikring
for den dobbelte strømstyrke godt kan
smelte først ved sterk overbelastning.
Automatbrytere med tidsindstilling
avhængig av belastningen har ogsaa en
noget lignende karakteristik, omend det
punkt hvor de forenes ligger relativt langt
høiere. Ogsaa her har karakteristikken
meget forskjellig form for de forskjellige
typer. (Se fig. 3).
Det er derfor absolut at tilraade at
benytte samme typer ved alle seriekoblede
brytere.
Brytere med tidsindstilling uavhængig
av belastningen sees av fig. 4. Disse
bryter først efter et bestemt indstilbart
tidsrum uavhængig av overbelastningens
størrelse.
Angaaende anvendelsen av disse
forskjellige apparater er at bemerke, at
sikringen nu fordetmeste er henvist til at
ha sit virkefelt ved lavspændingsnet, og
ogsaa her kun for mindre strømstyrker.
Fig. 5- Fig. 6.
De er unøiagtige i sin funktion og virker
let i utide. De bryter kun en pol ad
gangen, og er ved vekselstrøm tilbøielige
til at bryte av netop ved toppunktet av
strømkurven, hvorved de oscillatoriske
eftervirkninger naar et maksimum.
1 højspændingsanlæg er de derfor ofte
mere en fare end en »sikring«, og
anvendelsen av automater ogsaa almindelig
indført.
Ved beskyttelse av trefaseanlæg kan
man da ha automatutløsning i alle tre
faser eller kun i de to. Har man
stjerne-kobling med jordet nulpunkt, saa maa
alle tre faser beskyttes.
Har man intet jordet punkt er mere
end to ikke absolut paakrævet, omend
man ikke kan siges at være helt sikret.
Ved store kabelnet kan nemlig ved
jordslutning i kun en fase ladestrømmen anta
saadanne dimensioner at det tillatelige
maksimum langt overskrides.
Sandsyn-ligheten for et saadant tilfælde er
imidlertid ikke stor, og da utgifterne til
beskyttelse av alle tre faser fordyrer et
anlæg betragtelig, pleier man at nøie sig
med tofase saadan.
Jeg skal dernæst se nærmere paa de
forskjellige forekommende problemer ved
elektriske fordelingsnet.
I fig. 5 er vist den enkleste form for
en kraftcentral med tilhørende net.
Beskyttelsen er ogsaa enkel og lar sig
utføre med næsten like stor fordel med alle
de nævnte 3 typer av automatbrytere, an-
bragt ved kabelens utføring fra
kraftstationen. Anvendes momentbrytere bør
brudd først finde sted ved ca. 3 ganger
driftsstrømmen, for ikke at funktionere i
utide. Ved tidsindstilling kan
utløsnings-strømmen lægges temmelig nær
driftsstrømmen.
Fig. 6 visernogetmere komplicerte forhold,
men dog fremdeles uten særlige
vanskeligheter. Alle kabelstrækninger maa
sikres med tidsbrytere, indstillet paa længere
og længere tider alt efter deres
beliggenhet i forhold til kraftstationen. De
nærmest kraftstationen beliggende brytere
kommer saaledes til at bryte først efter
temmelig lang tid, saa at deres
effektivitet sterkt avsvækkes, samtidig som man
aldrig helt sikres mot at ikke flere
seriekoblede brytere falder ut samtidig.
Kraftstationens generatorer sikres ogsaa
ialmindelighet med tidsbrytere avhængig
av belastningen. Bedre synes det dog at
være at anvende uavhængige, tidsbrytere
indstillet for den tre à fire dobbelte
ar-beidsstrøm, saa de kun funktionerer i den
yderste nød. Aller bedst er det kanske
helt at sløife enhver maksimalbeskyttelse
ved generatorerne, da de allikevel maa
være beregnet paa at taale en direkte
kortslutning.
En direkte kortslutning virker heller
ikke paa langt nær saa skadelig for
kabelnettet som en pludselig utløsning av saa
store energimængder som det her dreier
sig om.
At beskytte generatorerne med
tilbake-strømsbrytere er derimot meget heldig, da
disse ved feil i generatoren selv, som
manglende magnetisering gjennemslag
eller lignende straks utkobler denne, saa at
nettet holdes uberørt av skaden.
For større driftssikkerhets skyld
fordeles ofte belastningen til et punkt paa
to parallelkabler, som hver især er stor
nok til at taale den samlede belastning.
Fig. 7 viser en slik anordning.
Beskyttelsen biir at iverksætte i likhet med
fore-gaaende tilfælde, kun maa parallelkablerne
nærmest forbruksstedet forsynes med
til-bakestrømsbrytere, istedenfor
maksimal-brytere. Ved en feil paa en av
parallel-kablerne vil da denne skille sig ut
automatisk uten driftsforstyrrelser.
Fig. 8 viser en ringforbindelse, med kun
tre led hvor ogsaa beskyttelsen lar sig
utføre helt effektivt med
maksimalbry-tere og tilbakestrømsbrytere, som anvist.
Utvides imidlertid ringforbindelsen til 4
eller flere led, saa er det forbi med de
midler som hittil er anført.
Strømretningen forandrer sig fra tid til anden i
alle kabelstrækninger undtagen nærmest
Fig. 1-4.
Fig. 7-9-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
