Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 30. 26 juli 1912
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
390
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 30 1912
svingbro. — Dette kan tænkes at bli benyttet og
vil bero meget paa Drammen bys stilling til
spørs-maalet „Svingbro kontra fast bro“. — Projektet
benytter dernæst i iste byggestadium den
nuværende personstation, dog paa en mindre
tilfredsstillende maate.
Som det vil sees »indstiller« komitéen
tre utkast præmiert med kr. 2000 hver,
subsidiært med 1ste, 2den og 3die præmie
efter programmet. Arbeidsdepartementet,
som har hat komitéens indstilling til
avgjørelse, har imidlertid fundet at
præmierne maatte utdeles med 1ste, 2den og
3die præmie, som angit i programmet,
hvorefter det endelige resultat blev:
1ste præmie, kr. 3500: Motto »Bro, Bro,
Brille«, overingeniør Ove
Øvergaard og
avdelingsingeniør Hans
Tønne s s e n.
2den præmie kr. 2000: Motto »Drafn«,
ingeniør A. W e i d e
-m a n n .
3die præmie kr. 1000; Motto »Aapen
havn«, avdelingsingeniør
Otto Aubert, med
assistanse av ingeniør Ottar
Vogt.
Med hensyn til de to utkast som
komitéen indstiller til indkjøp, saa har
departementet ikke endnu truffet nogen
avgjørelse og navnsedlerne er ikke
aap-net.
Komitéens begrundelse for indkjøpet
av nr. 21 »Fri havn«, synes forøvrig
ikke at kunne friste til noget pengeutlæg.
Som det vil forstaaes er det de her
nævnte overlægninger, som har optat
tiden mellem den 29de april og den 2den
juli.
*
Før Drammenskonkurransen blev
besluttet, tillot vi os at uttale, at den neppe
vilde bli av saa »væsentlig nytte at den
var tidsspildet og pengeutlægget værd«.
Paa grundlag av den behandling
spørs-maalet hadde været undergit, fandt vi at
der uten konkurranse maatte være »den
bedste utsigt til at finde en endelig
løsning. som efter menneskelig dømmeevne
vil kunne imøtekomme alle berettigede
trafikmæssige interesser, samtidig med at
omkostningerne ikke stiller sig
uforholdsmæssige«.
Resultatet av konkurransen synes os
til en viss grad at bekræfte dette. I
hovedtrækkene har —• som ogsaa
bedømmelseskomitéen uttaler — konkurrenterne
i større eller mindre grad akceptert et
enkelt av de tidligere foreliggende utkast
eller paa en mer eller mindre heldig
maate kombinert flere. Komitéen har jo
sogar fundet at ingen av de indkomne
utkast indeholder saadanne nye idéer eller
byr saadanne fordeler forøvrig, at nogen
av dem fortjener at belønnes med 1ste
præmie.
Der er dog flere konkurrenter som
har forsøkt at utforme en ny idé. Og
der er efter vort skjøn ogsaa
fremkommet gode idéer. Men ret ofte løper
de løpsk og havner i arrangements som
ligger utenfor enhver rimelig økonomi.
Som eksempler paa de sidste kan nævnes
nr. 7, nr. 20 og nr. 22, som med sit »frie
syn« baade paa havn og bane litet vører
penge. Fastere økonomisk fot faar man
først naar man nærmer sig de fra før
kjendte hovedtræk.
Forøvrig fremgaar det ikke av
komitéens bedømmelse, om den har lagt nogen
synderlig vegt paa økonomien.
Programmet forlanger jo intet overslag. Det er
idéen det vil trække frem. Men det siger
sig dog selv, at idéen ikke kan være god,
hvis den ikke er økonomisk
gjennemfør-bar. Derfor maa en økonomisk vurdering
være medvirkende ved projekternes
bedømmelse. Men som sagt, hvordan
komitéen her har gaat frem, faar man liten
rede paa i dens uttalelse. Ved enkelte
projekter nævner den utgifterne paa en
maate som er diskvalifiserende for
vedkommende projekt. Saaledes ved nr. 4,
hvor der pekes paa at driften biir dyr.
Nr. 5 karakteriseres som uforholdsmæssig
kostbart, nr. 12 som overordentlig
kostbart, og ved nr. 13 siges det at
brokontoen vil bli høi.
Om en uhyrlighet som nr. 7, hvor
Kristianiabanen er ført som høibane paa
opfylding i elven langs Bragernesstranden
indtil bybroen, hvor personstationen er
anordnet ovenfor bybroen paa Bragernes
langs Øvre Storgate, hvor kvartalerne
mellem. denne gate og elven raseres, hvor de nye
godshuser paa Sundland raseres, hvor
Strømsgodsets kirke biir helt indeklemt
mellem jernbanespor, og hvor
kirkegaar-den sammesteds ødelægges i sin helhet,
uttaler komitéen at »planen er særdeles
kostbar uten at tilsvarende fordeler synes1
opnaadd«. Mon komitéen hermed mener
at saadanne fordeler ved en nærmere
gjennemgaaelse kan vise sig at være
tilstede ?
Ved nr. 22 som i alt. 1 a lægger
personstationen paa en 5 m. høi fylding over
Jernbanetorvet, og som raserer al
bebyggelse mellem Tangenlin jen og elven
paa en strækning som i nord begrænses
av godshusene, i syd av Jernbanetorvets
retlinjede forlængelse over Toldbodgaten,
1 Uthævet her. Red.
Schultz’ gate og Tordenskjolds gate, og
som videre raserer lokomotivstaldene
paa Sundland, nævnes slet ikke
økonomien.
Det samme er ogsaa tilfælde med en
række andre utkast.
Ved nr. 18 derimot fremholdes det som
en fordel at der ikke beslaglægges nogen
bebygget grund, mens paa den anden side
spørsmaalene om ulempeerstatninger til
eiendommene og forretningerne fra
bybroen og nedover langs Bragernesløpet
ikke er berørt.
Ved dette projekt fremholdes det
videre for Holmens vedkommende at
arrangementet er »meget godt, idet
omtrent alt bestaaende er bibeholdt«.
Denne uttalelse kan forøvrig med like
god ret skrives saaledes:
»Arrangementet er meget godt, idet omtrent intet er
foretat.«
Det vil av det nævnte forstaaes at
komitéens holdning likeoverfor det
væsentlige punkt: omkostningerne er præget av
liten klarhet. Den samme uklarhet
hviler forøvrig over uttalelsen i sin helhet.
Der er ikke nogen fasthet i
bedømmelsen. Den svinger og den svaier, og i sin
form er den kaotisk. — Av denne grund
biir det endda vanskeligere at finde frem
til de bestemmende hensyn som dommen
er bygget op paa — ja man vil
forgjæ-ves lete efter dem. Samlet set synes det
os som om komitéen ikke kan ha været
helt klar over hvad den hadde at gjøre,
hvad den vilde gjøre, og hvorledes den
skulde faa det gjort.
Ellers forstaar vi f. eks. ikke hvorledes
man skal forklare sig dens merkelige
præmie-»indstilling« og dens begrundelse
for indkjøpet av nr. 21. I samme
retning peker ogsaa hr. Hans Hansens
reservation til 1ste præmie og komitéens
uttalelse om at dens »»øvrige medlemmer
er enig i at det vil være en meget stor
fordel1 at jernbanebroen føres saa nær op
til bybroen som gjørlig.« Med denne
uttalelse slaar jo komitéen for en del sin
egen dom ihjel. Den siger nemlig
dermed, at 1ste præmie for hovedsakens
vedkommende — indkjørselslinjen — ikke
er den fordelagtigste. Og den overser at
den for at bibringe 1ste præmie den »meget
store fordel« tilslut vil ende ved 3dje
præmies brosted, som altsaa i konsekvens
med komitéens mening maa være bedst.
Denslags er ikke egnet til at skape
klarhet.
Lignende eksempler er der flere av.
Det vil dog føre for vidt — og er
unødvendig at ta dem med her. Og det
1 Uthævet her. Red.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:19 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1912/0406.html
