Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 30. 26 juli 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
392
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 30 1912
Komiteen vil, før den gaar over til at behandle
de enkelte indkomne projekter, anføre nogen
almindelige bemerkninger.
Komiteen finder at maatte fremhæve, at de
indkomne utkast gjennemgaaende har været ofret
meget arbeide fra forfatternes side.
Som den ærede Styrelse bekjendt, var der før
spørsmaalet om en international konkurranse blev
bragt paa bane, fremkommet en flerhet av forslag
til opgavens løsning. Fra jernbanens side var
saa-ledes utarbeidet ialt 9 forslag, hvorav 7
overslagsberegnet og omfattende saavel tunellinjer gjennem
Bragernesaasen som linjer krydsende elven
nedenfor Bybroen. Fra privat hold var desuten foresiaat
7 forskjellige løsninger. Endelig forelaa en flerhet
av utkast til utbygning av havnen, bl. a. det av
Drammens havnevæsen indkjøpte av dr. ing, Gleim
utarbeidede.
Skiensbanen omlægges fra et punkt beliggende
ca. 1,3 km. søndenfor Toldbodøen og føres paa
utfylding langs Strømsø ind paa personstationen i
dens søndre ende, med linjeforkortelse ca, 1,5 km.
Ved denne linjeføring er gjennemgang Kristiania
— Drammen—Skien utelukket, ogsaa om
Skiensbanen biir ombygget til bredt spor, som i forfatterens
alt. C. forutsat.
Tilstillingsspor et fra rangerstationen til det hele
havneomraade krydser Skiensbanen i plan.
Tangen-linjen nedlægges.
Sporarrangement forøvrig er utilfredsstillende,
bl. a. er forbindelsen til havnen stængt, naar
rangering for avgaaende godstog foregaar.
Strømsøløpet forutsat som skibsløp med 200 m.
bredde. Løpets nedre del er utilladelig indsnevret.
Bragernesløpet er omdannet til bassin, og maa
ansees meget uheldig av hensyn til isforholdene.
Tilstillingsspor til samtlige havnearrangements
krydser Skiensbanen i plan.
Tilstillingen til brygger paa Bragernes er meget
lang og uheldig anordnet.
Sporarrangementet paa Holmen er ogsaa
utilfredsstillende.
Havneplanen er i alt væsentlig som Gleims plan.
Utløpsprofilet ved Risgjerdet er dog for snevert,
likesom retning og dimensionering av gjennemløp
fra Strømsløpet til Bragernesbassinet neppe er
formaalstjenlig. De lange utstikkere paa Holmens
østside vil foraarsake isvanskeligheter.
I iste byggestadium er broen over Strømsøløpet
sænket til cote y,p, hvorved aapning av svingbroen
biir nødvendig ogsaa for takprammer.
Kristianiabanens maksimalstigning er noget
overskredet (16,4 0/qo).
Fig. 3. iste præmie.
Opgaven maatte herefter betegnes som meget
vanskelig.
Nogen helt ny og samtidig brukbar idé til
Kristiania—Drammenbanens indførsel ij Drammen er
da heller ikke fremkommet.
I hovedtrækkene har konkurrenterne i større
eller mindre grad akceptert et enkelt av de
tidligere foreliggende utkast eller paa en mer eller
mindre heldig maate kombinert flere.
Man skal dernæst meddele en kort beskrivelse
med kritik av de enkelte indkomne projekter:
Projekt nr. 1 : *Für Gegenwart und Zukunfte.
Kristianiabanens indførselslinje er ført omtrent
over nuværende Bragerøen station paa utfylding
langs Bragernes til ut for Logepladsen; herfra bro
over til Strømsø ret ut for Langes gate (Vippebro).
Broen ligger paa cote 4- 7,2, hvilket er for lavt.
Personstation er anordnet vestenfor Bybroen. —
Den fri høide i Undergangene under personsporene
for Grøndlandsgaten og gaten i Bybroens
forlængelse er knap (S. O. -I- 6,5).
I iste byggestadium er Kristianiabanens
hovedlinje projektert med 14 °/oo stigning i 250 m. kurve
motsvarende 17,4 °/oq motstand, mot foreskrevet
16 »/rø.
Forfatteren viser 3 alternativer: A, B og C.
Sporarrangementet er for samtliges vedkommende i
det væsentlige ens; alt. C. forutsætter dog
bredsporet Skiensbane.
Alt. A. og B. adskiller sig væsentlig ved
modifikationer i havnebassinernes anordning, der for
samtlige alternativers vedkommende vil foranledige
betydelige isvanskeligheter. Mest hensyn til
isvanskeligheter er tat i alt. A. ved anbringelse av
en forbindelseskanal, der dog er for smal.
Projekt nr. 2: „Havneby".
Kristianiabanens indførselslinje er i alt
væsentlig som jernbanens alt. IV. med bro over elven
(svingbro) ca. 400 m. ovenfor nuværende bro.
Personstation er anordnet like vestenfor Bybroen.
Stationsarrangementet vestenfor som jernbanens.
Strømsøløpet er skibsløp; Bragernesløpet er
omdannet til et 140 m. bredt bassin.
Langs Bragernæsstranden er i iste byggestadium
opført et ca. 800 m. langt provisorisk bolverk, der
imidlertid kun skaffer utilstrækkelig bredde for
gater og kaispor. Bassinet paa Strømsøsiden
indenfor kaien er ubrukelig for skibstrafik.
Projekt nr. 3 : „Landfast".
Kristiania—Drammenbanens indjørselslinje er
temmelig nær jernbanens alt IV, med svingbro i
Bragernesløpet.
Personstation er anordnet vestenfor Bybroen.
Stationsarrangementet vestenfor som jernbanens,
Bragernesløpet er forutsat som skibsløp og
Strømsøløpet er omdammet til bassin.
Tilstillingen fra Drammen station til kaier paa
Bragernes er meget lang — utenfor Bragerøen
station — og maa saavel i iste byggestadium som
i endelig plan föregaa ad Kristianiabanens hovedlinje
(enkeltsporet bro).
Tilstillingsspor til kaier paa Strøms© og Holmen
krydser hovedlinjerne i plan.
Det foreslaatte arrangement for havnen med
stængning av Strømsøløpet og utstikker midt i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
