Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 31. 2 august 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 august 1912
TEKNISK UKEBLAD
403
med det tekniske liv, og som savner
betingelser for at se praktisk og
forstaaelses-fuldt paa tingene.
Ved sin behandling av det tekniske
undervisningsvæsen har
Kirkedepartementet undergravet den tillid det maa ha
inden de tekniske kredser.
Som det av budgetkomitéens uttalelse
vil fremgaa, nyder det i denne henseende
heller ingen tillid inden Stortinget.
Og sidst men ikke mindst bør det ikke
ha nogen tillid til sig selv.
Er saa ikke tiden inde til en
forandring?
Propeleksperimenter.
Foretat ved Trondhjems tekniske Læreanstalts
maskinlaboratorium av overlærer, ingeniør
Ole G. Halvorsen.
Mange er de forsøk som gjennem
tiderne er gjort av dygtige fagmænd og
tekniske videnskabsmænd for at trænge
ind i propelproblemets hemmeligheter.
Seig energi, som har resultert i et godt
utført arbeide, er utvist, saaledes at man
nu har propelkonstruktioner som
arbeider med forholdsvis høi virkningsgrad.
De fremstaaede konstruktioner av
pro-pelen er imidlertid, saavidt mig
be-kjendt, resultater av eksperimenter med
modeller, som i forveien er git en bestemt
form. Denne propelform er saa
prøvet med hensyn til dreiearbeide og
nyttig aksialt fremdriftsarbeide og derav
fundet virkningsgraden; derpaa er formen
ændret og paany prøvet. Gir nu den
sidste et bedre resultat end første, er det
derved fastslaat at sidste konstruktion
er bedre end første. Men da en saadan
sammenligning kun gjælder det specielle
tilfælde, har man dermed ikke oversigt
over, hvordan en paa ovennævnte maate
Fig. i.
funden god konstruktion vil vise sig
under andre forhold, med andre ord: loven
for variationen er dermed ikke fundet.
For nu at finde en grundlov, hvorpaa
konstruktionen av propelen kan
bygges, maa man i første række undersøke
loven for vandets bevægelse relativt til
propelbladet.
Nogen saadan lov har jeg ikke set har
været opstillet av nogen. Der har været
gjort tilløp til at fastslaa noget som kunde
tjene som rettesnor for propelkonstruk-
Fig. 2.
tion, men som sagt, nogen lov er ikke
blit til.
Efter i længere tid at ha tænkt over
propelproblemet, og da særlig hvad der
kunde være aarsak til propelens
forholdsvis lave virkningsgrad, begyndte jeg
i aaret 1908 om høsten selv at foreta
propeleksperimenter ved Trondhjems tek-
niske Læreanstalts maskinlaboratorium.
Hvad mine forsøk gik ut paa, var netop
at finde loven for vandets bevægelse
relativt til propelbladet, hvis der
overhodet eksisterte nogen saadan. Det er
klart at uten at kjende denne lov, kan
ikke propelen bli rigtig konstruert.
Hvad det nu. gjaldt for mig, var at faa
vandet til selv at fortælle loven, hvis
den eksisterte. Jeg vilde søke sandheten
uten at maatte ty til sandsynligheter eller
ræsonnementer. I den hensigt fik jeg
istand et apparat, hvis fotografi er vist i
fig. 1. Her er a propelen, der i dette
specielle tilfælde er 2-bladet. Dens ene
blad (paa figuren til venstre) var paa
tryksiden langs den indtrædende kant b for-
synet med en række huller av diameter
ca. 1 m/m. Disse huller staar ved en
fælles kanal i bladets indre i forbindelse
med den hule aksel c. d er et hult -|—
stykke, der foruten at fungere som lager
for akselen, ogsaa danner en kanal
sammen med rørstykket e, der fortsætter helt
op. I akselen c er der boret 2 huller,
hvorav det ene svarer til ovennævnte
kanal i bladets indre og det andet
ut-munder i -(–stykket d. Akselens ender
er selvfølgelig igjenproppet. Paa denne
maate er der tilveiebragt en
sammenhængende kommunikationskanal fra
øverste ende av røret e til de smaa huller i
propelbladets indtrædelseskant, f og g
er to tandede hjul av ens diameter og h
en liten Galle’s kjætting, der overfører
rotationen fra snorskiven i til propelen.
k er en skruetap for at tætte røret e
oventil, og l en luftpumpe.
Det hullede blads trykflate blev
umiddelbart før hver observation overstrødd med
et tyndt lag asfaltlak, og røret e blev
delvis fyldt med almindelig petroleum,
hvorpaa tappen k blev skrudd til. Det hele
blev saa stukket ned i et vandfyldt
reservoir og propelen satt i rotation
gjennem snoren m fra kraftkilden. Efter at
vandet i reservoiret var kommet i jevn
bevægelse (vandet cirkulerte rundt et
midtparti, saaledes at vandstrømmen, hvor
propelen var anbragt, var nær retlinjet
og lodret paa propellens plan) ved det
forønskede omdreiningstal av propelen,
blev den i rørete heldte petroleum ved hjælp
av pumpen l trykket ut gjennem de smaa
huller i propelbladets indtrædende kant.
Nu er det klart, at den ut gjennem de smaa
huller kommende petroleum av vandet blev
git dettes bevægelsesretning relativt til bladet,
og hvor petroleumen berørte asfaltlakken,
blev denne opløst og bortført av vandet.
Følgen av dette blev, at der fra de smaa
huller utgik skarpe linjer visende vandets
bevægelsesretning relativt til bladets trykflate.
I fig. 1 kan disse linjer sees paa venstre
blad. Denne forsøkspropel var 400 m/m i
diameter.
Av fig. 2 sees hvordan strømlinjerne
henimot bladspidsen sterkt divergerer;
Fig. 4.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
