Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 31. 2 august 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
404
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 31 1912
der maa altsaa være tilstede en radial
kraft, som gir vandet en radial
utadgaa-ende bevægelse. Likesaa sees at
strømlinjerne henimot bladroten sterkt
divergerer; men i motsætning til hvad
tilfældet er ved bladspidsen, er den radiale
kraft her indadrettet. Fig. 2 viser et
fotografi av propelen nmiddelbar efter at
apparatet er tat op av vandet. Strømlinjerne
er altsaa originale. Den i fig. 2 viste
propel har ret og paa omdreiningsaksen
lodret stillet generatrice. Ved alle
eksperimentpropeller hvor det har været
hensigten at finde vandets naturlige,
radiale forløp, har generatricen været en
ret linje lodret paa omdreiningsaksen;
deres diametere har været 400 m/m.
Det bemerkes at propelen vist i fig. 2
har et meget litet stigningsforhold,
nemlig 0,833, og da forsøkene har vist at
strømlinjernes divergens tiltar med
stigende stigningsforhold, samtidig med at
konvergenspunktet o (se fig. 3) flytter sig
opad, vil de i fig. 2 erholdte strømlinjer
ikke paa langt nær vise saadan
divergens som tilfældet er ved de i
alminde-lighet brugte stigningsforhold.
De paa oven beskrevne maate
foretagne eksperimenter har vist at
strømlinjerne utenfor et bestemt punkt har en
ut-adstræbende tendens og indenfor dette punkt
en indadstræbende. Tænker man sig nu
bladet vridd saaledes at det kommer til
at ligge i et plan, og forlænger man
strømlinjerne tilbake saaledes som fig. 3 viser,
vil disse forlængede linjer skjære
hverandre i et punkt o, hvis beliggenhet viser
sig at være avhængig av propelens
stigningsforhold og bladantal, men derimot
ikke av omdreiningstallet (glippet).
Konvergenspunktet o’s beliggenhet er dog ikke
helt konstant for samtlige strømlinjer;
det rykker nærmere bladets centerlinje
for de ytterste strømlinjers vedkommende,
baade med hensyn til bladspids og rot.
Den radiale vandbevægelse tiltar altsaa i
intensitet saavel utad som indad (mot
roten), saaledes at den ved saavel
bladspids som rot er sterkt utpræget.
Aarsaken til nævnte radiale
vandbevægelse er efter min mening let at forklare.
Da propelen meddeler vandet en aksial
bevægelse, kan man et øieblik tænke sig
propelen erstattet av en plan flate, der
bevæges aksialt og som følge herav ogsaa
vil gi vandet aksial bevægelse. Forholdet
er illustrert i fig. 4. a er den omtalte
plane flate, som bevæges i den av pilen
antydede retning. Nu vil forholdet her
være som ved plane flater i sin
alminde-lighet, der drives gjennem vand enten
lodret paa sin længderetning eller
skraa-stillet i forhold til sin bevægelsesretning.
Vandet vil, som fig. 4 viser, søke at
strømme forbi kantene, hvorved opstaar
radial bevægelse i vandet. Det centrale
hul i a fig. 4 svarer til propelnavet,
der altsaa ingen aksial vandbevægelse
Fig. 6.
kan frembringe. Vandet vil ogsaa søke
at strømme forbi denne kant. Ved
propelen vil denne indadstræbende
vandbevægelse fremkaldes dels paa grund av
Fig. 7.
at stigningsvinkelen av propelbladet
her inde er saa stor at den aksiale
reaktionskomponent biir ganske ubetydelig,
dels paa grund av den sugning henimot
centrum, der fremkaldes av at vandet
maa fylde det hulrum som propelnavet
ved sin aksiale bevægelse efterlater sig.
Denne sugning viser sig ifølge
eksperimenterne at være meget utpræget, og
kan ikke helt forhindres selv om bladet
gives en meget foroverheldende stilling
inde ved navet. Helt at ville forhindre
den radiale vandbevægelse ved bladets
indre parti er heller ikke hensigtssvarende,
da derved hulrum ved propelens
centrale parti let kan opstaa.
For nu at gjøre det radiale arbeide lik
nul, er propelbladets generatrice git en
krumning som antydet i fig. 5. De
derved opstaaede radiale reaktionskræfter er
like store og motsatte de utad og indad
pekende tidligere nævnte radiale kræfter.
Følgen herav er at vandpartiklerne
beholder sin konstante avstand fra
omdreiningsaksen, hvorved altsaa det radiale
arbeide blir lik nul. Ved propeller hvis
generatricer er anderledes formet, vil der
altsaa av maskinen bli utdrainert et
arbeide nødvendig til at frembringe foran
nævnte radiale vandbevægelse.
Givesnu bladetsgeneratriceformen vist i
fig. 5, biir altsaa nævnte radiate arbeide
omgjort til aksialt fremdrivende, hvorved
altsaa propelens virkningsgrad i tilsvarende
grad forøkes. Av interesse kan nævnes,
at ved undersøkelsen av strømlinjerne ved
en propel av almindelig konstruktion,
men med agteroverheldende generatrice,
viste det sig at ingen strømlinjer var at
opdrive indenfor ca. 0,8 av radien, kun
flækker. Derimot utenfor dette punkt
blev strømlinjerne skarpe, men
utad-pekende. Det at ingen strømlinjer var
at opdrive indenfor nævnte punkt, skulde
altsaa tyde paa at vandet paa dette sted
av bladet ikke var solid, men i
hvirvelbevægelse. Ved propel av min kon-
Fig. 5-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
