Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 31. 2 august 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 august 1912
TEKNISK UKEBLAD
405
struktion var derimot strømlinjerne skarpe
helt ind til navet. Propelen arbeider
alt-saa i solid vand over bladets hele overflate.
Bladets karakter varierer med
stigningsforhold og bladantal. En kurvatur der
passer for et stigningsforhold lik 1,25 og
3 blade vil saaledes ikke gi det samme
gode resultat ved et stigningsforhold lik
1,0 og 4 blade etc.
Fig. 6 viser en propel efter
ovennævnte konstruktion paa 750 m/m i
diameter utført av bronse og glatbearbeidet.
Denne blev prøvet paa en stor
dampbar-kas for at faa propelkonstruktionens
virkemaate og virkningsgrad observert
ved et høit omdreiningstal, nemlig indtil
549 pr. minut. Eksempelvis kan nævnes,
at jeg har fundet at det radiale
van-arbeide kræver ca. 10 °/0 av det til
propelen leverte dreiearbeide ved en
3-bladet propel med diameterforhold lik
0,85. Propelens virkningsgrad biir
saaledes i tilsvarende grad forøket. Dette
stemmer ogsaa med de praktiske
resultater jeg hittil har erholdt.
Fig. 7 viser en propel av min
konstruktion til slæpebaat »Storsjø«
tilhørende »Kristiania Tømmerdirektion«
bygget ved Giommens mek. Verksted.
Baa-tens hoveddimensioner er: Længde
mellem P. P. 58’—6", bredde 12’—0",
midiere dypgaaende til kjølens overkant 5’—
9" og deplacement 59,2 ton. Maskinens
maksimale ydelse under fuldt tryk (125
& Pr- O") er 103,89 I. HK med 168
omdreininger pr. minut. Ved ledig fart
(intet paa slæp) opnaaddes en midiere fart
lik 9,2 mil ved et midiere damptryk lik
105 II pr. | |". Trækkraften maalt ved
dynamometer viste sig atvære: Fra fast
punkt (120 U. pr. | |" og 140
omdreininger) 1 350 kg., og med slæp ved ca. 2
knobs fart (110 U pr. | |" og 133
omdreininger) 1 100 til 1 200 kg. Grunden
til denne uregel mæssighet i damptrykket
var at fyrbøteren var noget uøvet i
vedfyring (kjelen fyres nemlig med ved).
Propelens diameter er 5’—0",
stigning 5’—103/4" og 3 blade. Materialet
støpestaal. (Baaten gaar i ferskvand).
Efter at prøvefarten var foretat erholdt
jeg følgende telegram: »Propel 16
ud-merket«. Tallet 16 er baatens nummer.
Efter dette resultat ønskedes
reservepro-pelen efter samme tegning. Ifølge
senere meddelelse het det: »Til
skumdannelse var der litet at se selv under
slæpning.« Dette skulde altsaa bevise,
at propelen arbeider i solid vand.
Videre: »Ved forovergang hadde
propelen stor magt over skroget,
agterovergangen upaaklagelig.«
Teoretisk Utledning av
Tet-majers empiriske
Knæk-ningsformler.
Av assistent ved Den Tekniske Høiskole,
Torbjørn Strand.
Som bekjendt anvendes ved
knæknings-beregninger Eulers formel, naar forholdet
stavlængde : tværsnittets træghetsradius
_ l . /1 \
— — overstiger en viss grænseværdi |— |
I y l )9r’y
f. eks. 105 ved flussjern. Under denne
grænse (f. eks. mellem 105 og 10) anvendes
vel nu som regel Tetmajers formel, der
har vist sig at gi gode praktiske resulta-
l
ter. For værdier av — mindre end f. eks.
i
10 beregnes staven paa tryk.
Tetmajers formler er opstillet som
resultat av en række forsøk (se Tetmajer:
l
for sveisjern: 10 <p —
l ton
112, & = 3,03 — 0,0129– „
r t cm2
» flussjern: 10 4 <( 105, — 3,10— 0,0114 »
l I
» flussstaal: — <1 90,/?* = 3,35 — 0,0062 — »
i i
» træ: 1.8 <4< 100,^ = 0,293 — 0,00194 4 »
i t
l l f l\%
for støpejern: 5 -<( 80, 7,76-P 0,120 0,00053 |— I
i t \i I
ton
cm7
hvor ßk er knækspændingen, der hitfører
brudd(forutsat jevnt fordelt over
tver-snittet).
Eulers formel lyder som bekjendt:
P, = ßk . F -
^EImin^EFi^
eller
ßk = 7t2 E
hvor P = tversnittet, E —
elasticitetskoefficienten, 1= tversnittets træghetsmoment.
Tænkes avhængigheten mellem ßk og
— avbildet ved kurver, saa sees at Eulers
i
formel fremstiller en kubisk hyperbel og
Tetmajers formel for de fire første stoffes
ß ■
Sveisjern: E— 2000 t/cm2, gp — 1,575 t/cm2,
Flussjern: E — 2150 t/cm2, Gp = 1,925 t/cm2,
Flussstaal: E = 2250 t/cm2; gp = 2,800 t/cm2,
Træ: E = ~ 100 t/cm2, 0),= 0,1 t/cm2,
Støpejern: E — ~ 1000 t/cm2,ffp = ~ 1,6t/cm2,
»Die Gesetze der Knickungs- und der
zu-sammengesetzten Druckfestigkeit der
tech-nisch wichtigsten Baustoffe«, 3. oplag
1903).
Ved nærmere betragtning synes det
imidlertid som om disse formler ogsaa
kan utiedes ad rent teoretisk vei.
Man skal først gjengi Tetmajers
formler, saaledes som de findes anført i
ovennævnte bok:
vedkommende en ret linje, for støpejern
en parabel.
Paa kjendt maate kan nu den nedre
grænse for Eulerformelens
gyldighetsom-raade bestemmes: Regner man med
konstant Pi nævnte formel (hvilket man jogjør\
saa skjønner man, at formelen ikke kan
gjælde for værdier av ßk, der ligger over
proportionalitetsgrænsen Gp, da jo E over
denne grænse ikke længer er konstant
(o: forholdet mellem spænding g og
forlængelse £ er ikke længer konstant). Man
kan altsaa skrive:
eller
for ovennævnte materialer kan alt-
saa findes ved indsætning av de tilhørende
E og Gp saaledes;
Tetmajer:
fB = \!2000 — 112, 112
Vjgr “1,575
fB 1/2I5O = i05> 105
V Ar ’ 1,925
fB = 7C i/2250 = 89, 90
VJgr ’ 2,8
fB = n 1/ 100 = ~ 100, 100
vB ’ 0,1
fB i/ 1000 = 79 80
VAr f 1,6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
