Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 33. 16 august 1912
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16 august 1912
TEKNISK UKEBLAD
427
jern eller staal som til stadighet kommer
i berøring med olje, er fri for forrustning.
I motsætning hertil er kjelen og
kjel-varmen den stadige aarsak til hurtig
ødelæggelse av materiale i dampskibe.
Materialet i kulbunkere er ogsaa adskillig mere
utsat for hurtig fortæring end materialet
andre steder og kræver et stadig
vedlike-holdsarbeide.
*
Inden jeg slutter disse sammenlignende
bemerkninger angaaende dieselmotorskibe
og dampskibe, skal jeg nævne en
beregning som er utført av E. L. Orde og nylig
fremlagt i et foredrag for N. E. Coast
Institution of Engineers & Shipbuilders.
Beregningen gjælder en sammenligning
mellem et dieselmotorskib og et dampskib
av samme dimensioner og form og med
samme hestekraft og fart. Skibet er en
shelterdækker, 400 fot langt, 52 fot bredt
og 29’—9" dypt.
Dampskibet har tretrins-maskin med
cylinderdimensioner 27"—45"—75" og
slaget er 48". Der er 3 kjeler 14’—6" i
diameter og 11’—6" lange med Howdens
kunstig træk. Et saadant skib har i
virkelig fart gjennemsnitlig vist sig at utvikle
2400 I. HK med kulforbruk av 1,6 Ibs.
pr. I. HK pr. time.
Dieselmotorskibet forudsættes forsynet
med en 2-takts motor paa 2150 E. HK
med 115 omdreininger. Oljeforbruket er
sat saa høit som 0,55 Ibs. pr. E. HK pr.
time, hvilket vistnok er mere end man
kan vente at det vil bli.
En sammenligning mellem de 2 skibe
utviser følgende resultat (tab. I.):
Tabel I.
Dampskib Dieselskib
Bruttotonnage 4 655 4 800
Nettotonnage 2 93O 3 °3°
Dypgaaende 26’—1" 26’—1"
Fart i knob 10^/2 lO1^
Længde av hver reise i kvm 3 5°° 3 Soo
Brændselforbruk pr. døgn i ton 42 12.7
Antal ton last 7 880 8 530
Gross kubikindhold av laste- rum 488 000 523 800
Pris i Istr 78 000 63 000
Prisen paa kul forutsættes at være 15
sh. pr. ton, prisen paa olje 40 sh. pr.
ton. Skibet gjør gjennemsnitlig 16
reiser pr. aar.
En oversigt over driftsomkostningerne
er angit i følgende tabel II og III.
Av beregningen er endvidere utledet
at forat det skal lønne sig at anbringe
dieselmotor maa oljeprisen ikke være
høiere end 54 sh. pr. ton, naar kulprisen
er 15 sh. pr. ton, hvilket selvfølgelig kun
gjælder under alle de ovennævnte
forut-sætninger.
* *
*
Følgende verksteder har under bygning
dieselmotorer for større handelsskibe:
Danmark.
Burmeister & Wain, Kjøbenhavn,
Burmeister & Wain motorer.
Tabel II.
Dampskib Dieselskib
pr. reise pr.
maa-ned pr. reise pr.
maa-ned
Istr. Istr. Istr. Istr.
Assurance .... — 370 — 49°
Brændsel .... 445 — 36° —
Løn og kost • — 4IO — 350
Vedlikehold . . . — 100 — 110
Stores — 100 — 110
Havneavgifter. 735 — 755 —
1180 980 1115 1060
Tabel III.
Dampskib 1 Dieselskib
For 16 reiser
For 12
maa-neder
Aarets
utgifter
Istr. 18 88o Istr. 17840
„ 11760 „ 12720
Sum.............................Istr. 30640 Istr. 30 560
5 % forringelse .... „ 3150 „ 3900
Bestyrelse....................... „ 500 „ 500
Aarlige utgifter .... Istr. 34 290 Istr. 34 960
Antal ton last fragtet i
løpet av 16 reiser . . . 126080 136000
Sverige.
A/B Diesels Motorer, Stockholm,
Marine Polar motorer.
England og Skotland.
Barclay, Curie & Co., Whiteinch,
Burmeister & Wain motorer.
The Clyde Shipbuilding & Engineering
Co., Port Glasgow, Carels motorer.
Richardsons, Westgarth & Co.,
Middles-brough, Carels motorer.
Tyskland.
Maschinenfabrik Augsburg- Nürnberg,
Nürnberg, Nürnberg motorer.
Blohm & Voss, Hamburg, Nürnberg
motorer.
Fried. Krupp, Germaniawerft, Kiel,
Ger-mania motorer.
A/G Weser, Bremen, Junkers motorer.
J. Frerichs & Co., Osterholz
Scharm-beck, Junkers motorer.
Reiherstieg Schiffswerfte und
Maschinenfabrik, Hamburg, Carels motorer.
J. C. Tecklenborg, Geestemünde, Carels
motorer.
Holland.
Nederlandsche Fabriek van Wertuigen
en Spoorweg-Materieel, Amsterdam,
Werk-spoor motorer.
Belgien.
Société anonyme des Ateliers Carels
Fréres, Gent, Carels motorer.
Frankrig.
Schneider & Cie., Le Creuzot, Carels
motor.
Schweiz.
Gebrüder Sulzer, Winterthur, Sulzer
motorer.
Til fabrikation av Burmeister & Wain
motorer i Storbritannien er der nylig
dannet et stort seiskap under navn av
Burmeister & Wain Oil Engine Co. Dette
seiskap anlægger nu verksteder ved
El-derslie i Skotland.
Til fabrikation av Carels motorer er
dannet et andet stort seiskap under navn
av Consolidated Diesel Engine
Manufac-turers. Dette seiskap skal anlægge
verksteder ved Ipswich.
Om Radium og Radioaktivitet.
Foredrag av professor E. Poulsson i N. I. A. F.
den 20de oktober 1911.
(Fortsættelse fra nr. 32, side 418.)
II.
Hittil er det git en, omend overfladisk
fremstilling av radiums vigtigste
egenskaper. Vi skal nu forsøke at faa en
løsning av de forskjellige problemer, som
melder sig, og vil da se hvorledes man
herved uventet er kommet ind paa helt
nye omraader, og hvorledes alt som
an-gaar radioaktivitet, har antat langt større
dimensioner end man paa forhaand kunde
ane.
Hypoteser om radioaktivitetens væsen. Det
er først og fremst nødvendig at søke at
komme paa det rene med, hvorledes man
skal forklare radiums umaadelige
energiutvikling. Energi, i hvilken form den
end optrær, som varme, lys, bevægelse
o. s. v., er likesom materien evig, kan
aldrig tilintetgjøres og kan ikke opstaa
av intet. Radiums uavladelige utøsen av
energi maa derfor ha et eller andet
ophav, stamme fra en eller anden stadig
sprudlende kilde. Navnlig ved flere
engelske forskeres geniale arbeide synes
denne nu at være fundet.
I begyndelsen var man mest tilbøielig
til at anta at radium stedse tilførtes
energi utenfra. Mest opmerksomhet vakte
Curie’s »transformationsteori« om at
verdensrummet er opfyldt av mørke
straa-ler, som radium skulde ha evnen til at
opta, forandre og atter utsende i de
ovenfor beskrevne former. Nu har de sidste
aars undersøkelser virkelig vist, at der i
atmosfæren er tilstede usynlige straaler
av en type, som har den største likhet
med røntgenstraaler og med radiums
y-straaler, men dels synes disse ikke
tilstrækkelige til at kunne dække radiums
store utgifter, dels har de vistnok for en
stor del sit utspring fra radium selv, der
som allerede nævnt, forekommer i smaa
mængder næsten overalt i jordskorpen.
Endelig er det ogsaa eksperimentelt vist,
‘ at radium neppe kan »næres« av
omgivende straaler, ti det vedblir usvækket
at avgi energi, selv om det opbevares
paa bunden av en grube 800 meter
under jordens overflate, eller indesluttes i
en stor blok bly, et gjemmested hvor
ialfald kun meget faa av atmosfærens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:19 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1912/0443.html
