Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 33. 16 august 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
428
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 33 1912
straaler kan trænge ind. Ogsaa flere
andre forklaringsforsøk, som her ikke skal
refereres, er nu traadt i bakgrunden for
den opfatning at energien ikke altid
paanyt hentes utenfra, men tilhører eller
oprindelig er nedlagt i radiumatomet selv,
og at alle de merkelige fænomener som de
radioaktive legemer frembyder, utvunget lar
sig avlede derav, at deres atomer befinder sig
i opløsningstilstand.
Til forstaaelse av denne, navnlig av
fysikeren Rutherford utviklede teori,
maa forutskikkes, at mange nyere
forsk-ninger fører til det resultat, at begrepet
atom i dets nuværende forstand maa opgives.
Det vi kalder atomer, kan ikke længer
betragtes som de mindste og sidste deler
av materien, men maa opfattes som
enheter av en høiere og sammensatt art.
Heller ikke kan grundstoffene længer ansees
som uforanderlige og absolut forskjellige fra
hverandre. Denne anskuelsesmaate
grunder sig paa det moderne begrep elektroner.
Den nye videnskap, elektronkemien,
bygger bro over det dype svelg, som hittil
har været mellem energi og materie Den
lar elektriciteten likesom al materie
be-staa av uendelig smaa partikler,
»elektricitetsatomer«, der benævnes elektroner
og opfattes som de mindste med elektrisk
energi utstyrte uratomer. Ifølge
elektronteorien er hvert av de kemiske atomer
sammensatt av eller indeholder et
ubestemt, sandsynligvis overmaade stort
antal positive og negative elektroner, som
befinder sig i rapid bevægelse og holdes
i likevegt ved gjensidig paavirkning.
Atomernes forskjellighet avhænger av
elektronernes mængde og gruppering og
deres vegt av elektronernes antal. — Vi
nærmer os altsaa nu den anskuelse, at
det ikke er bygningsmaterialet, men
arkitekturen og størrelsen, som adskiller
atomerne. Vi møter atter, og nu paa langt
fastere grund end forhen, den ofte uttalte
tanke om en urmaterie, av hvilken det
vi kalder elementer, kun er forskjellige
former eller varieteter.
Atomerne fremtræder altsaa nu som
meget komplicerte bygverker, og likesom
der medgaar et stort arbeide til av mange
smaa stener at opføre en stor bygning,
saaledes maa den energimængde, som
dengang elementerne opstod, krævdes for
at sammenføie atomer, ha været
overordentlig stor, og fremfor alt maa megen
energi være nedlagt i de mest
sammensatte atomer, d. v. s. de tungeste
elementer saasom uran, thor og radium. I
tidernes løp er nu de ydre betingelser,
hvorunder elementerne befinder sig, blit
forandret, saaledes at navnlig de mest
sammensatte atomer ikke kan bevare sin
stabilitet, men falder hen i de
oprindelige bestanddeler, og de umaadelige
energimængder, som ved atomernes skabelse
blev bundet, biir da atter fri i form av
lys, varme o. s. v. Det er loven om .
energiens vedlikeholdelse, som her møter
os i en ny form.
Og likesom efter Kant-Laplace’s
berømte hypotese de største
himmellegemer engang har maattet avgi perifere
deler, der nu kredser som selvstændige
kloder, saaledes maa man vente, at det
fortrinsvis vil være de største atomer,
som først staar for fald. Dette slaar i
virkeligheten til, ti det er just de
tungeste metaller (uran, thor, radium), hos
hvilke de radioaktive fænomener, som er
opløsningsprocessens symptomer, iagttages.
Herved utelukkes ikke, at ogsaa lettere
elementer, maaske al materie (hvad nogen
av de nyeste undersøkelser synes at tyde
paa), kan være radioaktive, men
opløsningen gaar her saa langsomt, at den
ikke saa let kan paavises.
Den her gjengivne opfattelse av
radioaktivitetens væsen løser ogsaa det
tilsyneladende saa vanskelige spørsmaal,
Tabel I.
Navn
Uran......................................... 238.5 6 milliarder aar a
Uran X....................................... — 22 dage ß, y
? ................................... - - a
lonium....................................... — — a
Radium....................................... 226.5 1700 aar a, ß, y
Emanation.................................... — 3.86 dage a. (Heliun
Radium A............................................. — 3 min. a.
Radium B............................................. — 26.7 min. ß
Radium C..................................... — 19.5 min. «, ß, y
Radium D..................................... — 17 aar
Radium Ej............................................ — 6.2 dage
Radium E 2 ,......................................... — 4-8 dage ß
Radium F .................................... — 143 dage j a
? ................................. 206—207 i
Det første led i rækken danner uran,
som kun avgir «-partikler. Uran er kun
litet aktivt, d. v. s. dets spaltning er
meget langsom, og det har derfor en
lang levetid; dels halveringsperiode, d. e.
den tid som hengaar inden 1 gr. uran
er avtat til x/2 gr., beregnes til omtrent
6 milliarder aar. Ved tapet av
«-partiklerne gaar uran over til uran X, som
meget hurtig avbygges under utsendelse
av /^-partikler og kun har en periode av
22 dage. Herefter følger sandsynligvis et
ukjendt produkt, som avgir «-partikler.
Det næste led, ionium, radiums
umiddelbare forgjænger, er det i 1907 lykkes
Boltwood at finde ; dets halveringsperiode
er ikke nøie kjendt. lonium avgir kun
a partikler og forandres til radium, som
avgir baade a- og ^-partikler. Dette
un-dergaar herved en radikal forandring og
biir til en gasart, emanationen, som
delvis gaar over til helium. Resten danner
det faste stof, radium A, det
forgjænge-ligste av alle radiums produkter, da dets
halveringsperiode kun er 3 minutter. Det
næste led er radium B, som har en
halveringsperiode paa 26 minutter, og
derefter følger alle de forskjellige led,
som her er opskrevet med angivelse av
periode og av hvilke partikler de
utsender.
Alle de ovenfor opregnede legemer fra
radium A og nedover er det som danner
den før omtalte inducerte aktivitet, der
som et usynlig, aktivt belæg avsætter sig
hvorledes et legeme som radium, der kun
har en kort levetid, fremdeles kan findes
paa jorden.
Svaret lyder, at det kun er et
overgangsprodukt, som uavladelig nydannes,
altsaa har sin skabelseshistorie; og
allerede længe har den tanke ligget nær, at
uran er dets ophav. Herpaa tyder
allerede det, at radium kun er fundet i
uran-mineraler, og endnu mere den
omstæn-dighet, at mængden av radium i disse
pleier at være proportional med mængden
av uran. Radium paa sin side avbygges
stadig videre til en række efterkommere,
der nu er saavidt kjendte, at følgende
foreløbige stamtavle kan opstilles (tabel 1).
Atomvegt [-Halverings-periode-] {+Halverings- periode+} Partikler (straaler)
paa væggene i alle kar eller lokaler, hvor
radium har været tilstede.
I denne tabel træder materiens spontane
forvandling os imøte. Den fører dels til,
at atomerne falder hen helt til de
mindste smaadeler (partikler, elektroner), dels
kan der avløses enklere, mere stabile
grundstoffer (helium) eller løsere
overgangsprodukter (radium A, B o. s. v.), der kun
eksisterer en kort tid, førend de forandres
videre. Ogsaa disse er grundstoffer, men
av yderst forgjængelig karakter. Vi staar
her overfor opstaaen og tilgrundegaaen
av elementer; det har været vor tid
forbeholdt at se at fødsel, liv og død eller
tilstande som dermed kan sammenlignes,
forekommer ikke alene i den organiske
natur, men ogsaa i den verden som
kaldes den livløse.
Udslyngningen av partikler betyr
altsaa, for endnu en gang at præcisere dette,
at de hittil som udelelige ansette atomer
er i opløsningstilstand og falder hen til
en masse smaadeler, til de oprindelige
byggestener, hvorav de engang blev
sam-menføiet og hvorfra de under betingelser
vi ikke kjender, sandsynligvis atter skal
opstaa. — Vi øiner her maaske
begyndelsen av et gigantisk materiens kredsløp.
Den nye atomteori, elektronteorien, gaar
ut paa, at ethvert atom kan lignes med
et planetsystem en miniature, at ethvert
atom indeslutter et meget stort antal
partikler, som allerede inden atomet bevæger
sig med en hastighet, der nærmer sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
