Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 35. 30 august 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
452
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 35 1912
tilbakeslag o, s. v. Ogsaa som
katalysatorer maa de formentlig kunne finde
anvendelse. Jeg har til lodding fremstilt
porøse tinstænger med harpiks i porerne,
da harpiksen let smelter for hurtig ut av
tinrør med harpiks i. Hvis man tænker
sig at man i en porøs blyplate fælder
sølv galvanisk og bakefter varmer til
blyet smelter, og utdriver det ved
centrifugering, haves en porøs sølvplate. En
saadan vilde man formentlig kunne
emaljere med forskjelligfarvet emalje uten at
inddele overflaten i felter. Alt dette og
meget mer er dog fremtidsmusik.
Der kan fremstilles porøse plater av
forskjellig porøsitet ved at variere
sammensætningen av den legering man gaar
ut fra, temperaturen hvortil man varmer
op, omdreiningshastigheten m. m. Jo
sterkere man f. eks. opvarmer en
bly-anti-monplate, des mer bly løser den smeltede,
eutektiske legering op.
Det er maaske dem der mener at det
er underlig, at jeg først støper en plate
og saa lægger den ind i en form til
centrifugering etc. og gjenopvarmer den til
en vis temperatur, istedetfor at støpe den
i formen og centrifugere, naar under
avkjølingen nævnte visse temperaturer er
naadd. Dette sidste har imidlertid i praksis
naturligvis den vanskelighet, at det
smeltede metal, naar man helder det i formen,
har tendens til at løpe sin vei gjennem
dennes traadnet under det vædsketryk
der hitrører fra støpetappen.
Hvad der noget har ledet mig til
opfindelsen er dels at jeg har set draaper
utpible av bronceplater eller lignende ved
opvarmning, dels at avdøde prof. B e h r en s
i sin tid har klemt eutektiske legeringer
ut av opvarmede legeringer. Herved lukket
han imidlertid netop de porer, som jeg
faar ved de metoder som jeg anvender
for at bli av med de eutektiske legeringer.
M. Henry Le Chatelier, der allerede
tidligere har ydet mig hjælp ved
metal-mikroskopiske studier og i mange aar vist
mig et varmt venskap, har været saa god
at mikrofotografere — fig. 9 — et stykke
porøs blyplate i ca. 40 gange forstørrelse,
samt — fig. 10 — et stykke porøs
tin-plate og — fig. 11 — et stykke porøs
antimonplate, av hvilket sidste ikke al
den eutektiske legering er utslynget men
ses graa. I fig. 12 og 13 ses et stykke
bly-antimonplate med 94 pct. Pb før og
et andet stykke efter den eutektiske
legerings utslyngning. Disse
mikrofotogra-fier, som er i en maalestok av 1 : 75,
skyldes statsprøveanstaltens dygtige
metallo-graf, brandinspektør cand. polyt.R.Wiese.
Den paralelle stripning paa fig. 13
hitrører fra fine hakker i den mikrotomkniv
hvormed den fotograferte prøve er
løs-skaaren fra den utslyngede plate. At
hullerne i fig. 13 er større end arealerne
av eutektisk legering i fig. 1 2, maa skyldes
at utslyngningen er skedd ved høiere
temperatur end den eutektiske legerings
smeltepunkt, saa at det ytterste av
blyklumperne i fig. 12 har været løst op i den
smeltede, eutektiske legering.
Der mangler endnu nøiagtige
undersøkelser over porernes størrelse og
gjen-nemtrængelighet for væsker og over de
porøse platers styrke mot knusning og
stræk. Dog skal det oplyses, at naar
man lar platerne suge vand, kan man
blaase det meste vand ut ved at holde
munden til platens ene side, og man kan
fremstille plater hvori indtil det halve
eller mere er hulrum. Ved at anta 20
huller paa hver mm., hvad der omtrent
Fig. 12.
fandtes ved en av de mange
mikroskopiske undersøkelser, og anta hullerne for
cirkulære og vinkelrette paa platen, vil
der i en plate paa 140 X 80 X 6 mm.,
hvorav det halve er utslynget, være en
overflate som er ca. 130 gange saa stor
som platens naturlige overflate. Hittil
har man ved at forsyne en blyplate til
akkumulatorbruk med huller og ribber
Fig. 13.
ikke kunnet naa utover en 8 gange saa
stor overflate, naar den ikke skulde bli
for svak.
Naar man tænker nærmere over
frem-stillingsmaaten, er det jo ret vidunderlig
at der i virkeligheten paa millioner av
steder pibler draaper frem, som fra først
av er usynlig smaa og skynder sig av
sted for at komme ut av platen, og
samtidig vokser dels hver for sig, dels ved
at slaa sig sammen med andre. Og
vidunderlig er det jo ogsaa, at man paa faa
minutter kan lave millioner av huller,
som ikke kan bores dels paa grund av
antallet, dels fordi de er krumme, og
endelig fordi der maatte et usynlig og
derfor alt for svagt bor til for at bore
dem.
Jeg kan ikke avgi denne beretning uten
at anføre den betydelige andel som min
assistent, hr. konstruktør Jac.
Thora-r e n s e n har hat i at jeg i de snart 4
aar hvori jeg har eksperimentert, er
naadd saa vidt som jeg er. Da min egen
tid er meget optat, har han utført
samtlige eksperimenter, — i den sidste tid med
udmerket hjælp av sin bror, maskinmester
Th. Thorarensen —, og mange
sindrige anordninger ved de benyttede
maskinelle arrangementer skyldes ham. En
mere samvittighetsfuld, dygtig og
interessert assistanse end disse to herrers kan
ingen ha.
Jeg maa tilslut ha tillatelse til kort at
gjøre rede for, hvorledes jeg er kommet
ind paa metalmikroskopiske undersøkelser
ved den teknologiske samling. Dette
skedde ved at det første jeg hørte om
metalmikroskopi, var et fortrinlig
foredrag av den udmerkede, franske forsker
O s m o n d paa den internationale
kongres for materialundersøkelser i
Stockholm 1897. Jeg erindrer at jeg efter
hjemkomsten fra Stockholm bad
læreanstaltens daværende direktør, professor
Julius Thomsen, om midler til
ind-kjøp av et mikroskop til disse
undersøkelser, og at han svarte at
metalmikroskopi vist ikke kunde brukes til
noget, men dog — som altid — opfyldte
mit ønske, idet han stillet nogen
hen-staaende renter av enkemadam D i e m
p-k e r s 2 000 kroner store legat til min
raadighet. Det er saaledes O s m o n d ’ s
og madam Diempker’s skyld at jeg
kom ind paa metalmikroskopien.
Først fremtiden vil vise om hvad jeg
her har fundet paa, vil være av større
teknisk betydning’, men helt urimelig er det
jo ikke, at der naar der er saa megen
anvendelse for massive metaller, da ogsaa
kan ventes nogen anvendelse for porøse
metaller. Hvad jeg derimot tror at turde
si er at det ialfald har nogen
videnskabelig interesse, at man efter i
tusinder av aar at ha kjendt massive
metaller, nu pludselig ogsaa kan fremstille i
store mængder porøse metaller, som man
hittil kun har kjendt i ganske specielle
tilfælder i liten maalestok, saaledes som
tilfældet er med platinsvamp. Og av
videnskabelig interesse er det ogsaa at
der her er tale om en opfindelse, som
den praktiske mand overhodet aldrig vilde
kunne finde paa, da han mangler det
dertil fornødne kjendskap til legeringernes
mikroskopiske struktur.
En av vor tids berømteste kemikere,
den ovenfor omtalte professor ved
Sorbon-nen Henry Le Chatelier, har da ogsaa
ment at opfindelsen var av tilstrækkelig
videnskabelig interesse til at han paa
min anmodning straks med fornøielse gik
ind paa at forelægge den i det franske
institut.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
