Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 36. 6 september 1912
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
460
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 36 1912
bør smelter allerede før vinteren kommer
for alvor. Likesaa har man endel fast
nedbør om vaaren, ofte til henimot
slutten av snesmeltningen.
Som ovenfor sagt har det her anførte
størst betydning for Østlandet. Men
ogsaa for Vestlandet vil det ha betydning;
ti noget fordamper der jo ogsaa her.
Men det at fordampningen
hovedsagelig falder paa forsommeren, vil for
Vestlandet gjøre at magasinerne maa være
større end om fordampningen var jevn;
ti her falder den største fordampning
samtidig med den mindste nedbør.
Nu maa det ogsaa erindres at man
maa ikke regne med normal variation i
nedbøren. Man bør være istand til at
utholde ogsaa særlige tørkeperioder. Disse
vil gjøre sig mest gjældende paa
Vestlandet, hvor beholdningerne vil være
forholdsvis mindst.
Med effektive magasiner tror jeg man
nødig bør gaa under 2^% maaneds
forbruk paa Vestlandet, mens 4 maaneder
paa Østlandet vel maa ansees
tilstrækkelig.
* *
*
Hr. dr. Andr. M. Hansen !
I en artikel, »Nedbør og vandkraft paa
Vestland og Østland«, i dette blads nr.
34 er De fremkommet med endel
betragtninger over nedbørsobservationer og
vandstandsiagttagelser, hvorved De har søkt
at klargjøre den store forskjel i
reguleringsforholdene mellem vasdrag
beliggende paa Vestlandet og Østlandet.
Det er ikke min mening her nærmere
at gaa ind paa saken i hele sin bredde,
men naar hr. doktoren ender sin artikel
med at disse forhold ikke er
tilstrækkelig paaagtet av os teknikere, saa beror
dette paa en misforstaaelse, som jeg
ønsker at søke fjernet.
I vasdragvæsenet har forholdet været
kjendt fra lang tid tilbake, idet man her
paa basis av utførte vandstands- og
vand-massemaalinger i en flerhet av elver,
spredt over det hele land, har foretat
beregninger, som klart belyser de høist
varierende reguleringsforhold.
Foruten av vasdragvæsenet er
forholdet ogsaa vel kjendt av teknikere, der
arbeider paa dette omraade. Som
avdelingsingeniør i vasdragvæsenet har jeg
hat rik anledning til at konstatere dette,
specielt ved gjennemgaaelse av en flerhet
av reguleringsandragender samt av
vandfaldstilbud til staten, hvilke alle i sin
almindelighet er bilagt med en
fuldstændig og i mange tilfælder meget
interessant utredning ’ av de hydrologiske
forhold. Disse er endog ofte, saavel hvad
angaar det fremlagte materiale som den
benyttede fremgangsmaate og det endelige
resultat, av saa stor interesse, at det
kunde synes ønskelig at de kunde komme
en større del av hydroteknikerne tilgode.
Jeg vet for øieblikket ikke at ha
paatruffet noget tilfælde, hvor ikke de av
Dem paapekte forhold har været fuldt
paaagtet, bortset fra beregninger der er
utført av ikke fagutdannede ingeniører.
Jeg har fundet at burde gjøre
opmerk-som paa dette, da læsere av dr. Hansens
artikel, der jo ogsaa tildels er referert i
dagspressen, muligens kan faa den
opfatning at det paapekte forhold for
norske teknikere er et terra incognita, noget
som maa betegnes som en stor
vildfarelse.
Kristiania den 2den septbr. 1912.
T. Collett Vogt.
En ny Knækningsformel.
Av assistent ved Den Tekniske Høiskole,
Torbjørn Strand.
I det efterfølgende betegner:
E = elasticitetskoefficient.
K = trykfasthet.
i = træghetsradius.
I = stavlængde.
ßk = knækspænding.
Fig. i.
Den paa hosstaaende diagram (flg. 1)
skisserte kurve ABCD kan betyde
knæk-ningskurven f. eks. for sveisjern.
Den har et nogenlunde lignende forløp
for de øvrige almindeligst forekommende
bygningsmaterialer: træ, flussjern, staal
og støpejern. (For det sidste stof
utgjøres dog knrvestykket BC av en parabel).
Fra A til B
beregnes konstruktionsdelen paa tryk, fra
B til C (10 <4< 112
\ i
beregnes den efter Tetmajers formel og
fra C og utover ( — )> 112 J efter Eulers.
Denne beregningsmaate er teoretisk set
litet tiltalende, ihvorvel den gir gode,
med forsøk stemmende resultater.
Det skulde synes ønskelig at skaffe sig
en knækningskurve, der rigtig gjengav
/ n
den forønskede relation mellem I . I og
ßk for alle praktisk forekommende værdier
av forholdet |4-|.
\ i I
Denne kurve maatte da mest mulig
— uten diskontinuitet — smyke sig ind
til kurvestykkerne AB, BC, CD.
_I––––––––––––––––––- z
Fig. 2.
Schwarz-Rankines formel
K
l^k ~ / 7 \2 ’ i
1 + v
for hvilken teoretiske betragtninger delvis
ligger til grund, fremstiller (se fig. 2)
vistnok en kurve av det forønskede
utseende; men da p varierer med forholdet
(—V kan denne formel, saaledes som
i j
den anvendes med konstant koefficient p,
naturligvis kun gi mindre brukbare
resultater.
Tetmajer har ved forsøk fundet
følgende værdier av (se Tetmajer: »Die
angewandte Elastizitäts- und
Festigkeits-lehre«, 3die oplag 1905, pag. 411):
I
Træ: p = 0.00023 for 20< — <200
r i
Smibart
jern: ^ = 0.00015 » 20<—<250
Støpejern: ^ = 0.0007 » 20< —<150
Disse værdier av kan ogsaa — ser
det ut for — teoretisk bestemmes derav,
at Schwarz-Rankinekurven og Eulerhyper-
/ Z\
belen for |^-] = oo begge maa ha
horilt/
sontal tangent o;
0 og altsaa lik
hverandre
Schwarz-Rankines formel:
, K
ßk =–––- og
Eulers formel:
. it2 E
— py
V /
deriveres:
2 Kp (
dßk = W
(1 \ / / 7 \ 2\ 2
1 / \ \l / J
, I
for — — oo
i
2 k2E
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:19 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1912/0476.html
