Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 37. 13 september 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13 september 1912
TEKNISK UKEBLAD
473
nemførbar, da det er ugjørlig at faa
byggereglerne til helt ut at passe paa de
mange forskjelligartede tilfælder som kan
opstaa. Det er vel heller sandsynlig at
utviklingen vil gaa i den retning, at
bestemmelsesretten i høiere grad end
tidligere maa lægges i
bygningsmyndighe-ternes haand.
Men av stor betydning er det at disse
myndigheter er ordnet paa den heldigst
mulige maate, saaledes at der kan skaffes
en betryggende, ensartet og hurtig
avgjørelse av de forekommende spørsmaal.
Det kan ikke siges at saa er tilfælde efter
de nugjældende bestemmelser; og her er
sikkert plads for en gjennemgripende
reform.
Den væsentligste feil er den at
avgjørelsen er lagt i forskjellige
fagkommissioners haand efter spørsmaalets art, ofte
ogsaa saaledes at det samme spørsmaal
maa forelægges flere kommissioner.
Det gjælder jo her faglige spørsmaal,
og disse maa ogsaa faa en faglig
behandling. Men en saadan helt faglig
behandling maatte spørsmaalet kunne faa i én
kommission, hvori samtlige fagmænd paa
de forskjellige omraader har sæte.
Som forholdene nu er, biir kravene ofte
skjærpet utover rimelige grænser, idet
hver kommission fordrer sine ideale krav
gjennemført; og hvor flere kommissioner
har med det samme spørsmaal at gjøre,
hænder det paa den anden side let, at
fordelingen av magt og ansvar fører til
det motsatte resultat, saa at de hensyn
som skal iagttages, ikke sker fyldest. Der
spilles selvfølgelig ogsaa tid ved denne
vandring fra kommission til kommission;
og det kan neppe siges at saken faar en
mere grundig behandling i faglig
henseende, end om den kun behandles i en
kommission, hvor de forskjellige slags
fag-kundskap er repræsentert.
En kommission som er saaledes
sammensatt, har vi allerede i vore
bygningskommissioner, hvori politimester,
stadsfysikus, bygningschef og brandchef har
sæte, og hvortil iøvrig skal vælges
bygningskyndige folk. En undtagelse gjør
alene Kristiania, hvor brandchefen
merkelig nok ikke er medlem av
bygningskommissionen.
Avgjørelse av alle de spørsmaal
vedkommende en bygning som ikke direkte
finder sin besvarelse i lovenö
bestemmelser, bør underlægges en kommission med
omtrent saadan sammensætning som vore
bygningskommissioner, saaledes at alle
dispensationer, forsaavidt de meddeles av
de lokale myndigheter, alle bestemmelser
angaaende specielle foranstaltninger for
bygningers anvendelse i særlige øiemed,
og i det hele tat alle avgjørelser
angaaende bygningers konstruktion, indredning
og benyttelse lægges i denne kommissions
haand.
Som lovens bestemmelser og gjældende
praksis nu er, hænder det let at en hel
række av kommissioner maa behandle en
bygningsanmeldelse, før det er fastslaat
om hvorvidt bygningen kan komme til
utførelse efter planen, og hvilke krav der
stilles til dens konstruktion og
indredning. Jeg tar her ikke i betragtning
spørsmaal som ikke vedrører den enkelte
bygning eller dens indredning — f. eks.
reguleringsspørsmaal, som vistnok
hen-sigtsmæssigst behandles av sin særskilte
kommission.
Av størst praktisk betydning er den
stilling brandstyret efter den nye
brandlovs ikrafttræden har faat likeoverfor
projekterte byggeforetagender.
Om hvorvidt brandstyret — bortset
fra et enkelt tilfælde som uttrykkelig er
nævnt i brandloven — har nogensomhelst
bestemmelsesret angaaende bygningers
konstruktion, indredning og benyttelse,
synes ikke at være bragt helt paa det
rene. Efter lovens uttryk er det
vanskelig at forstaa, at saa skulde være
tilfældet, men iethvertfald i den første tid
efter at loven var traadt i kraft, hændte
det oftere at et brandstyre optraadte
med myndighet paa dette omraade,
indtil der faldt et par domsavgjørelser, som
gik brandstyret imot.
Imidlertid hævder departementet at
brandstyret bør gives befatning med disse
spørsmaal; og i henhold til
departementets krav biir — iethvertfald her i
Bergen — alle bygningsanmeldelser
angaaende bygninger som ved sin beskaffenhet
eller den virksomhet som foregaar i dem,
antas at medføre særlig ildsfare, sendt
til brandstyret; og det samme er
tilfældet med anmeldelser angaaende
bygninger som er bestemt til at opta eller tjene
til bolig for et større antal mennesker.
At sakerne skulde faa en mere kyndig
behandling i brandstyret end i
bygningskommissionen, er der ingen grund til at
anta. Politimesteren og brandchefen er
medlemmer av begge kommissioner;
brandstyret bestaar iøvrig av 3 av
vedkommende bystyre valgte mænd, som ikke
ifølge loven behøver at ha nogen bestemte
kvalifikationer, og som ikke kan
forut-sættes at ha bedre indsigt end
bygningskommissionens medlemmer med hensyn
til spørsmaalet om hvorledes en bygning
bør konstrueres og indredes for at være
muligst ildsikker og for at by størst
mulig sikkerhet for, at beboerne skal kunne
komme ut i ildebrandstilfælde.
Derimot kan man med sikkerhet regne
med at behandlingen, og dermed de krav
der stilles, biir mere ensidig i
brandstyret, som jo kun ser saken ut fra sin
bestemte synsvinkel.
Efter vor bygningslovgivning er det
bygningskommissionen i hvis haand
avgjørelsen av alle disse spørsmaal er lagt;
men det er klart at det er vanskelig for
bygningskommissionen her, hvor det
gjælder spørsmaal der avgjøres skjønsmæssig,
at desavouere brandstyret, naar dette av
departementet betragtes som den
præsumptiv sakkyndige institution, til hvem
sakerne skal oversendes.
Resultatet vil ialmindelighet bli, at
kravene strammes og det vistnok ofte ut over
rimelige grænser; men denne behandling
av spørsmaalene av to forskjellige
institutioner, som begge skal være
sakkyndige paa det specielle omraade, kan ogsaa
føre til uforsvarlig slaphet, idet den ene
institution stoler paa den anden.
Brandstyret har foruten at administrere
brandvæsenet ogsaa ifølge brandloven den
store opgave at holde øie med tilværen de
bygninger og anlæg; men da disse i
henhold til vor bygningslovgivning hverken
kan ændres eller benyttes til forandret
øimed uten at anmeldelse derom
indsendes til bygningsmyndigheterne, skulde
der heller ikke likeoverfor ældre anlæg
være noget behov for nogen ret for
brandstyret til at stille krav m. h. t.
foranstaltninger av bygningsteknisk natur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
