Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 37. 13 september 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13 september 1912
TEKNISK UKEBLAD
479
Paa fig. 2 er paa lignende maate som
i tig. 1 opført 20 stationer i nærheten av
Ullas nedslagsdistrikt, i Stavanger, Lister og
Mandals og Nedenes amter. Ogsaa disse er
forbundet med interpolationskurver, som
dog ikke gjør fordring paa nogen
nøiagtig-het, da jeg ikke har tilstrækkelig detaljerte
karter ved haanden. Diagrammet i
forbindelse med et kart, selv i liten
maale-stok, anskueliggjør dog tydelig den store
indflydelse høidedragenes forløp har paa
regnhøiden; ogsaa tilstedeværelsen av
hovednedbørsaksen fremgaar tydelig, kun
kan den ikke nøiagtig lokaliseres, likesaa
litt som et nogenlunde nøiagtig
isohyete-kart kan tegnes av mangel paa heldig
beliggende stationer. Omraadet for disse
20 stationer er vistnok adskillig større
end for de 24 i og ved Nordmarken;
men det danner dog ingen stor landsdel,
og allikevel varierer regnhøiderne saa
overordentlig. Det synes da tydelig hvor
uberettiget det er at ta ut et faatal av
stationer og paa grundlag av disses
regnhøide at ville utiede nogen almindelig
praktisk brukbar regel for forholdet
mellem nedbør og avløp i vedkommende
landsdels vasdrag.
En ganske anden sak er det at en
sammenligning mellem enkelte av disse
stationer og enkelte typiske stationer paa
Østlandet kan gi meget værdifulde
oplysninger om forskjellen mellem
nedbørens aarlige perioder paa Vestland og
Østland.
Naar man ser hvor store variationerne
i nedbør er inden et litet omraade selv
paa Østlandet, saa maa det vel være
klart at om man vil beregne vandføringen
i en vestlandselv, hvis nedslagsfelt for
største delen ligger i stor høide, og
baserer denne beregning paa nedbøren ved
den oftest eneste regnmaalerstation, som
i regelen ligger nede i dalbunden, kanske
godt i læ for regnførende vinde, saa har
man mange chancer for at komme galt
avsted. Man er henvist til gisninger med
hensyn til regnhøiden i fjeldet, til
gisninger om sneens avløp, til gisninger
angaaende fordunstning og jordbundens
vandopsugning. Man kan benytte
»formler« eller »erfaringskoefffcienter« ; men i
regelen er vel disse — som av dr. A. M.
Hansen paapekt — bygget paa ganske
andre forhold, eller man vet ikke hvor-
fra de skriver sig, og da biir de tilslut
bare et andet navn paa gisningerne.
Den eneste betingelse for at skaffe sig
nogenlunde nøiagtige beregninger av
av-løpsmængden basert kun paa
nedslags-høiderne, er at man kan fremstille et
isohyetekart, og dette betinges igjen av
at man har gode karter (vore
topografiske karter i 1 : 100 000 er vel
tilstrækkelige ialfald for større
nedslagsfelter) og tilstrækkelig mange stationer
i de forskjellige høider og
beliggenheter. Et blik paa kartet over vore
nedbørstationer viser at sidstnævnte
betingelse opfyldes i et forsvindende faatal av
tilfælder, specielt paa Vestlandet.
Og selv om man har materiale nok til
at tegne et isohyetekart, og paa grundlag
av et saadant har skaffet sig meget
sandsynlige beregninger av de normale
maa-nedlige og aarlige nedbørsmængder inden
distriktet, saa er man fremdeles henvist
til gisninger, naar det gjælder sneens
opmagasinering og avløp, fordunstning og
jordens opsugning, i det hele tat avløpets
forhold til nedbøren.
Et isohyetekart er dog et værdifuldt
hjælpemiddel naar det gjælder et
foreløbig projekt, specielt naar man har
av-løpsmaalinger fra et nærliggende,
nogenlunde ensartet vasdrag at støtte sig til.
For de endelige bygningsplaner
derimot er det en bydende nødvendighet at
ha direkte avløpsmaalinger; hvis disse
kun strækker sig over en kortere
aar-række, er ved siden derav
nedbørsmaa-linger for de samme og tidligere aar til
stor hjælp ved opkonstruering av
avløps-og magasinkurver.
Til slutning vil jeg tillate mig at
fremholde betydningen av at enhver som
tænker paa at utbygge eller sælge sin
vandkraft, som det første skridt dertil,
og jo før jo heller, med sakkyndig bistand
sætter op en eller flere vandstandsmaalere
i sin elv og daglig observerer dem, saa
kan man siden efterhaanden faa maalt
avløpet ved de forskjellige vandstande, og
saaledes opnaa en vandføringskurve og
avløpskurve fra den dag vandmerket blev
opsat. Ved siden derav bør man sætte
op regnmaalere, helst baade i dalen og
i fjeldet.
Naar spørsmaalet om utbygning blir
aktuelt har man da eksakte opgaver over
avløpet i de forskjellige aar at holde sig
til, og er ikke henvist til at anvende
tvilsomme koefficienter paa ufuldstændige
nedbørsmaalinger.
Der skal ikke saa stor fos eller
regulering til før anlægsomkostningerne gaar
op i store summer; det er forbausende
at man da ofte tar det vigtigste, nemlig
vandmængden, mere eller mindre paa
skjøn eller basert paa utilstrækkelige
nedbørsmaalinger.
Dieselmotoren som Skibsmaskin.
Av kaptein, skibsteknisk konsulent D. E. Finne k
(Slutning fra nr. 34, side 44a.)
III.
Brændselolje for Dieselmotorer.
Til dieselmotorer brukes to forskjellige
hovedklasser av brændselolje. Den ene
hovedklasse er de saakaldte tjæreoljer
(coal tar oil), der fremstilles ved destillation
av kul; den anden hovedklasse er raa
petroleum eller petroleums residium (crude
petroleum, residual oil).
1 Se anmerkning i nr. 33 side 423.
Tjæreoljerne brukes i stor utstrækning
i Tyskland og i andre lande hvor der
er høi told paa petroleum. Prisen paa
denne olje er ca. 40 sh. pr. ton, og da
alene tolden paa petroleum i Tyskland er
ca. 35 sh. pr. ton, er der gjort store
anstrengelser for at gjøre tjæreoljen
skikket til anvendelse i dieselmotorer.
Det er lykkes paa den maate at man
blander i tjæreoljen ca. 10°/0 solarolje
eller lignende oljesort; derved nedsættes
antændelsestemperaturen saa meget at
man faar sikker tænding. Til bruk
ombord paa sjøgaaende skibe bør ikke
tjæreoljerne anvendes.
Ved raa petroleum forstaaes som regel
det som blir igjen av den naturlige
petroleum fra petroleumskilden, efterat
nafta, bensin og lampepetroleum er fjærnet.
Ved petroleums residium forstaaes som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
