Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 37. 13 september 1912
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
480
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 37 1912
regel det petroleumsavfald som blir igjen
efter destillationen av raa petroleum.
De bedste sorter raa petroleum med
hensyn til anvendelse i dieselmotorer
pleier at være av amerikansk oprindelse.
(Solarolje og gasolje). Oljer av rumænsk
og galizisk oprindelse er som oftest
petroleums residium tilsat med en viss
procent bedre olje. Forøvrig gir betegnelserne
paa oljen liten veiledning. Prisen staar
nogenlunde i forhold til kvaliteten, og
det lønner sig ikke i længden at anvende
de daarligste kvaliteter. Jo daarligere
kvalitet, desto vanskeligere er det at faa
fuldstændig forbrænding i cylinderne,
og samtidig er de daarlige kvaliteter
tyk-flytende og seige. Brændseloljen til
sjø-gaaende skibe bør være letflytende ved
almindelige temperaturer, og bør være
aldeles fri for ubehagelig lugt.
Flammepunktet ("the flash point") bør ligge
mellem 150 og 200 F. Den specifike
varme bør være mindst 10000 kalorier.
Oljen maa være befriet for
forurensninger. Vand og alle faste bestanddeler
være fjernet. Svovlgehalten bør helst
være ubetydelig. Oljen bør ikke
indeholde asfalt eller tjæreagtige bestanddeler
i nævneværdig mængde.
Naturlig petroleum fra
petroleumskilden er mange steder saa fattig paa de
lette petroleumssorter, at det ikke lønner
sig at destillere dem ut. Saadan olje
kan være skikket til bruk i dieselmotorer,
men den har ofte betydelig lavere
flammepunkt end 150 F., og man kan da
ikke længer være tryg for at den avgir
damper. Saadan olje bør anbringes i egen
oljebunker adskilt fra lasterummet ved en
kofferdam og ikke opbevares i den
dobbelte bund.
Angaaende tilgangen paa raapetroleum
er der sandsynligvis ingen grund til at
nære nogen ængstelse. Verdens
produktionen av olje fra kilderne er ca.
40 000 000 ton aarlig og er i rask vekst.
De forenede stater producerer henimot
3/4 av den hele verdensproduktion,
Rusland ca. 200/0. De vigtigste oljedistrikter
forøvrig er i Rumænien, Galizien, Burma,
Sumatra, Java, Borneo, Mexico og Peru.
Sammenlignet med vedensproduktionen
av petroleum spiller det nuværende
forbruk av raapetroleum og
petroleumresi-dium til dieselmotorer ingen stor rolle.
Det er beregnet at selv om alle verdens
nuværende dampskibe blev drevet med
dieselmotorer istedenfor damp, vilde det
aarlige forbruk ikke være mer end ca.
24 000 000 ton.
Med de vældige oljeleier som endnu
skal ligge unyttet, eller som først i de
sidste aar er aapnet for produktion, er
der blandt sakkyndige ingen tvil om at
produktionen vil kunne holde skridt
med efterspørselen for lange tider
fremover. Mange oljekilder som tidligere ikke
er drevet paa grund av oljens fattighet
paa de lettere destillater, kan nu drives
med henblik paa oljens anvendelse til
dieselmotorer.
For øieblikket er oljeprisene meget
høie, men de høie priser er vistnok først
og fremst en følge av mangel paa tonnage
og derav følgende høie fragter. En halv
hundrede store oljeskibe som er under
bygning alene i Storbritannien for
øieblikket, i forbindelse med nye tankanlæg
for lagring av oljen i havner hele verden
rundt, samt en stor forøkelse i produktion
fra nye kilder i Østasien, Afrika, Mexico
og Vestindien, vil sandsynligvis i en nær
fremtid bringe oljeprisene ned til et mere
normalt niveau.
Imidlertid er det umulig at forutsi
noget med sikkerhet angaaende
oljeprisene i fremtiden, da oljeindustrien
for største delen er samlet paa faa hænder,
saa man maa regne med den mulighet
at ogsaa de nye petroleumskilder kommer
ind under de store selskapers kontrol, og
at oljeprisene kunstig sættes op. Som
allerede før nævnt bør derfor kontrakt
om leverance av olje for en længere tid
fremover være avsluttet før skib med
dieselmotor bestilles.
*
I det følgende anføres en del
oplysninger angaaende pris paa brændselolje for
dieselmotorer og adgangen til at erholde
forsyning av saadan olje i forskjellige
havner. Disse oplysninger er væsentlig
indhentet ved Norges Oplysningskontor
for Næringsveiene.
1. Skrivelse fra Norges
Oplysningskontor for Næringsveiene, datert 2den april
1912.
Man har mottat Deres skrivelse av den
14. f. m. og tillater sig at meddele at
man har skrevet til de av Dem nævnte
lande for at faa oplysninger angaaende
priser m. v. paa raapetroleum. Efterhvert
som svarene indløper, skal de bli Dem
oversendt.
Fra Stockholm har man mottat
følgende underretning: ».............ifølge
meddelelse fra dieselmotorfabrikken her
og Stockholms største importør av
petroleum og motoroljer, oplyses,
at raapetroleum (crude oil) vil kunne
faaes her, i Gøteborg og Malmø fra
olje-cisterner og tanker, muligens ogsaa fra
Oskarshamn og Kalmar, og iøvrig paa
fat fra enhver større havneby.
Den olje som leveres især til
dieselmotorer, s. k.» Dieselolja«, er i regel
russisk, rumænsk og galizisk fra Sortehavet.
Den amerikanske stiller sig altfor kostbar
heroppe.
Prisen paa saadan olje var her i
december maaned f. a.’ kr. 60:— à 65:—
pr. 100 kg. levert paa stedet.
Hvor der findes oljeanlæg med
cisterner eller tanker kan oljen pumpes ind i
skibet — forutsat at dette har oljetanker
— ved rørledninger.
Paa andre steder tas oljen ombord i
fat«.
2. Skrivelse fra Norges
Oplysningskontor for Næringsveiene, datert 9. april 1912.
I tilslutning til kontorets skrivelse av
den 2. ds. har man herved den ære at
meddele Dem, at firmaerne L. C. Glad
& Co. og Det Danske Petroleums
Aktieselskap, begge i Kjøbenhavn, leverer
brændselolje for dieselmotorer. Firmaet
L. C. Glad & Co. skal imidlertid ha
disponert over sin beholdning av
dieselmo-torolje for aaret 1912. Fra det andet av
de to nævnte firmaer kan
dieselmotorskibe foreløbig faa tilstrækkelig
brændselolje (crude oil) fra firmaets tanklagere i
Kjøbenhavns frihavn og i Aalborg, samt
i løpet av sommeren ogsaa fra dets
anlæg i Odense, paa hvilke steder der
findes de nødvendige rørledninger til at ta
oljen ombord.
Til brændsel for dieselmotorer
anvendes i Danmark dels raaolje (amerikansk
eller rumænsk), dels den saakaldte
solarolje (russisk, galizisk eller amerikansk),
som er et destillationsprodukt av
vegt-fylde ca. 0.870. Den olje som Det
Danske Petroleums Aktieselskab fører paa
lager, og av hvilken motorskibet »Selandia«
har tat sin forsyning for sin reise til
Østasien, er av rumænsk oprindelse.
Prisen var i Kjøbenhavn i december 1911
ca. 50 kroner pr. 1000 kg. frit ombord,
ufortoldet. Prisen er for tiden oppe i ca.
60 kroner pr. 1000 kg. frit ombord,
ufortoldet; for solarolje endel høiere.
Man tillater sig at hitsætte et uddrag
av en den 30. f. m. datert skrivelse fra
hr. handelsstipendiat Richard Henriksen,
St. Petersburg:
» . . . der forefindes for nærværende
ikke i nogen, hverken russisk,
Østersjø-eller Sortehavshavn nogen indretning for
oversjøiske fartøier til at indta eller
komplettere sin brændselbeholdning for
dieselmotorer. Man kan imidlertid faa
bestilt brændselen ,»raanafta«, til
hvilken-somhelst havn i tønder, og forefindes der
i saagodtsom enhver sjøby her oplag av
naftaprodukter for vedkommende steds
behov. Imidlertid — fra det øieblik av
at skibe til stadighed og i større
maale-stok skulde ha behov for at komplettere
sin brændselbeholdning, er der ingen tvil
om at de russiske eksportører vilde
indrette sig derpaa med en hensigtsmæssig
og hurtig ekspedition for øie. Brændselen
er den alm. »raanafta« i renset tilstand
og praktisk ens kvalitet for hele Europas
vedkommende.
Prisen i december maaned stillet sig i
gjennemsnit paa ca. rub. 0.55 pr. pud
(à 16.31 kg.) levert ved kai i russisk
Østersjøhavn. For at gi et mere
fuldstændig billede av prisnoteringerne kan
jeg oplyse om, at de steg til: ca. R: 0.57
i januar, R: 0.64 i februar og R: 063 i
mårs O/st.
Indretninger — d. v. s. cisterner med
rørledninger til kaiene — for indtagende
av flytende brændsel, enten det nu er
for dieselmotorer eller for dampkjeler —
har man i Rusland kun ved det Kaspiske
Hav og langs de store floder, hvor
størsteparten av skibene er indrettet paa dette
brændsel«.
3. Skrivelse fra Norges
Oplysningskontor for Næringsveiene, datert 23de april
1912.
I tilslutning til tidligere korrespondance,
senest kontorets skrivelse av den 9. ds.,
har man den ære at meddele Dem at
det norske generalkonsulat i Rotterdam
skriver følgende under 16. ds.:
»Nogen leilighet for dieselmotorskibe
til at komplettere sin brændselbeholdning
her i havnen findes for tiden ikke.
Ge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:19 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1912/0496.html
