486 (Teknisk Ukeblad / 30te Aargang. 1912)

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 38. 20 september 1912 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

486

TEKNISK UKEBLAD

Nr. 38 1912

Fig. 2. Kabelbanens længdeprofil.

med 6 °/o. Tallene gjælder som
gjennem-snit for de første 10 driftsaar.

Andragende om koncession paa anlæg
og drift av denne bane er den 1ste august
indsendt til Bergens magistrat og
formandskap, og det er hensigten i tilfælde
at aapne banen for drift allerede i 1914.

Den elektriske sporvei.

Efter det foreliggende projekt gaar
banen ut fra den elektriske sporvei i
Kalvedalen noget nedenfor etablissementet
Bellevue. Fører forbi Belle vue, følger
derefter Fjeldveiens øvre side et stykke, gaar
saa i nogenlunde ret linje mot øvre side
av Skansemyrens lekeplads, og stiger
derfra gjennem slyng opover til Fløien, hvor
den ender ca. 200 m. søndenfor Fløistuen.
Linjens samlede længde er ca. 3000 m.
(se oversigtskartet).

Anlægget vil ikke frembyde nogen
synderlige vanskeligheter og vil kunne føres
frem med nogenlunde rimelige
stigningsforhold.

Linjen er forutsatt enkeltsporet med 3
vikespor.

Sporvidden er 1 435 m. med 35 kg.s
skinner og 12 sviller pr. 1. 10 m. spor.

Strømtilførelsen er planlagt gjennem 2
sæt føde- og returkabler fra Bergens
elek-tricitetsverk til banens midtpunkt, levert
som likestrøm av 750 volts spænding.
Kabeltversnittet er 400 mm2. Der vil bli
anvendt dobbel kjøretraad à 150 mm2
fæstet til smijerns gitterstolper.

Vognene vil bli indrettet med
tver-sæter — motorvognene med 24 sitte- og
16 staapladser, tilhængervognene med 18
sitte- og 12 staapladser. Saavel
motorsom tilhængervogner blir utstyrt med
baade tryklufts- og elektrisk
kortslutningsbremser. Materiellet forutsættes til en
be-begyndelse opsatt med 4 motorvogner og
2 tilhængere. Med dette materiel og en
efter aarstiderne avpasset kjøreplan
an-slaaes transportevnen til ca. 1 750 000
reisende op og ned aarlig.

Kjøretiden vil bli fra Torvet til
Kalvedalen ca. 13 min., derfra til Fløien * ca.
17 min. inkl. stands ved holdepladser —
kanske noget mere.

Anlægsomkostningerne er anslaat til
kr. 550 000. Efter den opstillede
rentabilitetsberegning anslaaes indtægterne til
kr. 112 000 og utgifterne (inkl. renter og
amortisering) til kr. 82 000, altsaa et

driftsoverskud av kr. 30 000, der forrenter
den supponerte aktiekapital, kr. 400 000,
med 7.5 °/o-

Banen vil som nævnt faa tilknytning
til den elektriske sporvei gjennem
Kalvedalen, og det er vistnok komitéens
mening at der maa søkes etablert samtrafik
med denne.

Utstikningsarbeidene m. v. er utført
av ingeniør V a k s d a 1.

Til forslagene skal vi tillate os knytte
nogen spredte bemerkninger:

Der kan vel neppe raade tvil om at
det for Bergen vil ha sin store betydning
at kunne skaffe den voksende befolkning
en billig, bekvem og hurtig forbindelse
med Fløifjeldet og det store spaser- og
sportsterræn som aapner sig deroppe.
At en saadan forbindelse ogsaa for
turist-trafikken vil være av stor betydning er
selvsagt.

Den hovedopgave de to projekter har
stillet sig, er da ogsaa at tjene disse hensyn.
Kabelbanen tar saa at si alene sigte paa
dem — mens sporveien tillike søker at
skape en utvidelse av byens noksaa
begrænsede byggeterræn — et hensyn som
baade er nærliggende og berettiget.

Som en forholdsvis billig og hurtig
forbindelse mellem byen og dens bedste
ut-flugtsterræn byder kabelbanen en god

Fig. 3. Kabelbanen. Den projekterte station paa Vesterlidsalmenningen.

og rationel løsning paa spørsmaalets
principale opgave. Tracéen er udmerket,
stigningsforholdene gunstige og
driftssikkerheten den bedste. Med alle de
sikkerhets-indretninger den moderne teknik nu har
utviklet paa dette omraade, kan der i
parentes bemerket i det hele tat ikke
tales om mindre driftssikkerhet ved
kabelbaner end ved andre
transportindretninger. Det omvendte er kanske heller
tilfældet. En viss ængtelse, en følelse av
ubehag griper ofte de reisende første gang
de benytter en saadan bane. Det er en
kjendt sak. Men det har intet med
banens tekniske sikkerhet at gjøre. Det er
kun et simpelt utslag av den utryghet et
menneske som regel altid føler første
gang det indlater sig paa noget nyt og
uprøvet. Vanen vil her som altid rette
paa tingene — og det meget snart.

Ved et studium av projektet faar man
som nævnt uvilkaarlig indtryk av at den
foreslaaede kabelbane vil bli en ren
sports-og turistbane, som staar og falder med
denne trafiks stabilitet. Indbyderne
peker rigtignok paa adgangen til opførelse
av billige hjem i strøket om Nordre
Skansemyren. Og der er jo ogsaa en
mulighet for at banen kan utvikle et
rikelig antal sports- og turisthytter indover
Fløifjeldets gode terræn til længere
som-merbruk.

Men i det store og hele tat vil dog
sports- og turisttrafikken bli det
avgjørende og bestemmende.

Nogen mangler vil der i denne
henseende klæbe ved banen — det er ikke
til at undgaa. Som det væsentligste
nævner vi den begrænsede transportevne.

Ved idrætsstevner koncentrerer
tilstrømningen sig i timerne like før og like efter
stevnet, og paa store sportsdage i et par
formiddags- og nogen eftermiddagstimer;
dette er en i driftsteknisk henseende
kjendt sak, som alle baner maa indrette
sig efter.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:19 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/tekuke/1912/0502.html

		Teknisk Ukeblad / 30te Aargang. 1912 / 486 (1883-1931) Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|