Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 39. 27 september 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
502
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 39 1912
beskrevne metode maatte kunne lønne
sig godt — ogsaa hos os.
Ved de større lokomotivstationer i
Amerika foregaar spylingen i princippet
paa samme vis som ved ovennævnte
metode. Men et mere mekanisk utformet
anlæg, som arbeider helt automatisk, er
her som regel utført. Et saadant anlæg
er skematisk vist i hosstaaende fig. 1.
Det er konstruert av National Boiler
Washing Co., Chicago og arbeider paa
følgende maate:
Lokomotivkjelens vand og damp blaases
av gjennem røret 1 til filtret 2. Herfra
gaar vandet til spyletanken 3. Dampen
som av platen 4 tvinges opover gjennem
røret 5, ledes til en aapen
blandingskondensator 6, hvor den kondenseres av
koldt vand fra vandledningen 7.
Kondensatet opsamles i paafyldingstanken 8.
Det kolde vand rinder automatisk til
kondensatoren derved at ventilen 9
aap-nes av det avblaaste kjelvand og dampen
ved en utveksling fra trottleventilen 10.
Det i filtret avlagrede slam blaases fra
slamtanken 11 til kloakledningen. Naar
spylingen skal begynde, fæstes
spyleslangen til røret 12 og kranen 13 aapnes,
hvorved pumpen 14 automatisk begynder
at arbeide. Naar trykket i ledningen
synker, aapner nemlig pumperegulatoren
15 for damptilløpet til pumpen. Dennes
sugeledning munder ut ved bunden av
spyletanken. Hvis vandet er for varmt
til at operere med ved spylingen, er der
i sugeledningen indsatt en
blandingsventil 16, hvorigjennem koldt vand i
passende mængde tilføres fra vandledningen.
Ved en termostat 17 reguleres
koldtvands-tilløpet, og spylevandets temperatur holdes
konstant. Hvis vandflaten synker under
en viss høide i spyletanken, saa aapner
en flottør ventilen 18, og
vandledningsvand strømmer til tanken. Røret 19 er
et avløp som gaar til kloakledningen. Fra
røret 20 fyldes kjelen paa ny efter
spylingen; pumpen 21 arbeider derunder
automatisk paa samme maate som
spyle-vandspumpen og suger vand gjennem
sugeledningen 22 fra paafyldingstanken.
Ved hjælp av en flottør som aapner
koldt-vandstilløpet 23, holdes ogsaa her
tilstrækkelig høi vandstand. Om vandets
temperatur skulde synke under 70à80°,
aapnes ved termostaten 24 dampventilen
25, hvorved damp fra ledningen 26
strømmer til tanken og opvarmer vandet. Hvis
for meget vand skulde samles i tanken,
stænges koldtvandsventilen 28 ved
flottøren 27. Hele anlægget er anbragt i et
særskilt rum og ledninger for
utblaas-ning, spyling og paafylding strækkes til
stalden, hvor bestemte pladser er
reservert for utvask. Paafyldingstanken
rummer 15 m3 og spyletanken 10 m3.
Spyle-vandspumpen gir 200 à 300 1. pr. min.
ved et tryk av 2 kg., og
paafyldings-pumpen 500 1. pr. min. ved et tryk av
0.5 kg.
Der findes mange andre konstruktioner
og systemer for denne slags apparater.
Av disse skal her kunne nævnes den
Raymer’ske metode, som egentlig tjener
til en bekvem skiftning av vandet i
loko-motivkjelerne. Den er utført ved Mc.
Kees Rock, Pittsburg-Lake Eriejernbanen.
Fødevandet er her frit for
kjelstendan-nende bestanddeler, men ved et stort
indhold av alkalier har det tilbøielighet
til at skumme og maa derfor ofte skiftes.
Ved at skifte vand hver 4de dag er det
ikke nødvendig at spyle oftere end hver
40de dag. Vandskiftningen tar 80 min.
og fyren behøver ikke at slukkes. Dette
opnaaes ved at der til de ovenfor
beskrevne anordninger er knyttet en
saa-kaldt varmtvandsoverheter, som ved
opvarmning med damp gir
paafyldingsvan-det en temperatur av 150°. Ved
kjelens fylding gaar paafyldingstankens vand
fra pumpen til varmtvandsoverheteren
og derfra til serveledningen.
Varmtvandsoverheteren er naturligvis lukket og
forøvrig indrettet paa samme vis som en
vanlig overflatekondensator, hvor dampen
løper gjennem rørene og fødevandet
omkring disse.
Begge de sidst beskrevne anordninger
er naturligvis noksaa dyre i anlæg,
hvorfor de med fordel kun kan anvendes
der hvor mange lokomotiver maa spyles
daglig.
Cementindustri i Søndmør.
Av dr. Hans Reusch.
For to aar siden, da jeg var ute paa
en av øerne i nord for Aalesund, traf
jeg ganske uventet paa et bondehus som
var ganske anderledes end de sedvanlige,
idet det var bygget av cementsten.
laar har jeg færdes paa de samme
kanter av landet og har nu set adskillige
hus av den slags materiale, endog ganske
tarvelige sommerfjøs i utmarken kan være
bygget derav. Hyppigere end til hele
hus ser man cementsten anvendt til
grundmur eller i form av fliser til takdækning.
Jeg har nu iaar ogsaa været paa
stedet hvor det nye materiale tilvirkes,
Søk-elven i sydøst for Aalesund.
For 8 aar siden, efter Aalesunds brand,
kom en tysker, Heinrich Schmidt, fra
Husum i Slesvig dertil. Han hadde
drevet tilvirkning av cementsten i sit
hjemland, og tænkte at der nu kunde være
noget at gjøre med dette materiale, naar
den nedbrændte by skulde bygges op.
Heri blev han imidlertid skuffet. De
bygningskyndige mottok produktet med
mistro; man vilde endog ha det forbudt.
Men hr. Schmidt gav sig ikke, og saa
skede det merkelige, at landsfolket der
ellers er saa konservativt, begyndte at se
paa cementstenen med velvilje. En grund
dertil var, at man i denne landsdel var
adskillig kjendt med cement paa forhaand.
Dette kom igjen nærmest derav, at
forhenværende fyrdirektør Rye hadde hat
øinene oppe for cementens værd som
byggemateriale forut for sin tid og anvendte det
meget i fyrvæsenet. Og arbeiderne i dettes
tjeneste kom, og kommer fremdeles,
fornemlig fra Søndmør, især fra Volden
herred. Bønderne begyndte at prøve hr.
Schmidts sten. Et godt fremstøt gav det,
at han paatok sig at opføre færdige hus
til en billigere pris end træhus. Nu er
det hele kommet i sving, saa det er
vanskelig for ham at tilfredsstille
efter-spørselen, og til moderanlægget i
Søk-elven er der kommet nye. Under hr.
Schmidts ledelse er der opstaat anlæg
ved Aandalsnes i Romsdal, Visnes i
Nordfjord, Sogndal i Sogn og endnu paa tre
andre steder. Det er saaledes en hel ny
industri som er indplantet i landet.
Princippet for tilvirkningen er særdeles
simpelt og har længe været anvendt.
Man kjøper cement, blander den med
sand, former blandingen og lar den stivne.
Det høres saa liketil, og dog er der
vanskeligheter som kun er overvundet efter
mange møier. Paa den ene side maatte
cement først bli det fuldkomne, under
videnskabelig kontrol fremstillede,
ensartede produkt det nu er, og saa maatte
man paa den anden side ha specielt
skikket sand. Hvad sand angaar, ser det ut
til at den man kan faa i vort
grundfjelds granitstrøk er aldeles ud merket, og
det kan godt være at man hvor fjeldet hos
os er anderledes, vil ha vanskelighet
ved at fremstille cementsten like god og
med anvendelse av like litet cement.
Merkes maa ogsaa, at hr. Schmidt har
gjort selvstændige opfindelser med
hensyn til det apparat hvormed stenen
formes og med hensyn til stenens rette form.
Fabrikken i Søkelven er opført ved
fjordbredden ved foten av en bakke
be-staaende av sand og grus. En bæk er
ledet nedover bakken. Bækken graver i
sanden og skyller den nedover til
fabrikken. Transporten av sand er altsaa
særdeles letvint. Øverst danner
bækken et lodret fald paa 8 meter, der
som et andet Niagara stadig rykker
tilbake; dernæst graver den i et
steilthæl-dende leie. 3 mand staar der til
stadighet nede i strømmen, ivrig optat med at
kaste større stener tilside. Derpaa gaar
den sand- og grusfyldte strøm over en
trærende, som forgrener sig i tre andre
render. Materialet sorteres ved rister,
hver del i sin rende. Den ene fører den
fine sand, den anden den grove; i den
tredje rende skylles smaasten nedover og
oplægges til et kunstig delta, hvorved
vindes ny tomteplads til fabrikkens
utvidelse. Murstenene laves av den grove
sand, og der anvendes gjerne 1 del cement
til 5 deler sand. I takstener er der mere
cement; de har den fordel fremfor den
meste taksten av skifer og tegl at de er
mere plane og jævne og derfor slutter
nøie sammen, hvad der især har
betydning likeoverfor snedrev. Ved fabrikken
laves endvidere kloakrør, gulvfliser,
grav-karmer, fiskegarnssøk, ja man kan endog
faa sig gjærdestolper. Cementstenen
hærdnes mere og mere med tiden, ja den
gode cemeutsten biir omtrent saa fast som
fjeld. Til saadan utsøkt vare fordres,
foruten at sanden og cementen er god, at der
anvendes nok av denne sidste, at
tilvirkningen sker omhyggelig, og at stenen ikke
sælges før den er tilstrækkelig længe lagret.
En ny fabrikation ved fabrikken er
tilvirkningen av armerte turbinrør for et
elektrisk anlæg. Prisen for en saadan
rørledning er omtrent 2/3 av en jernlednings,
og den vil desuten koste mindre i
vedlikehold. Svarer disse nye turbinrør til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
