Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 39. 27 september 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27 september 1912
TEKNISK UKEBLAD
503
forventningerne, kan vi her i Norge hvor
der bygges saa mange vandkraftanlæg,
spare store summer, som nu gaar ut av
landet.
Et cementstenanlæg koster ikke meget,
noget saadant som 20 000 kroner. Til
sammenligning kan nævnes, at der i
Søk-elven er et teglverk, Aure teglverk (det
staar nu stille som ulønsomt) og det skal
ha kostet 300 000 kroner. Ved
sammenstillingen av et cementstenverk og et
teglverk maa dog erindres, at det første
kjøper et hovedemne ved tilvirkningen,
cementen, fra en anden fabrik, mens
teglverket fremstiller sit produkt direkte av
naturens emner.
Hr. Schmidt fabrikkerer omtrent U/2
million sten og 2^ million taküiser om
aaret. Cementsten der i den her
omhandlede del av landet er billigere end
teglsten, vil ikke gjøre denne overflødig;
men man kan sige at cementstenen er
kommet op ved siden av det ældre
produkt omtrent som elektrisk lys ved siden
av gasbelysning. Det nye vil vinde sin
store plads; men det gamle kommer dog
sikkerlig at beholde sin
eksistensberettigelse i det lange løp.
Cement finder megen anvendelse paa
Romsdalskysten ogsaa utenfor
cementstenen. Cementsanden leveres for en stor
del fra et sandvaskeri paa gaarden Erstad
ikke langt fra hr. Schmidts fabrik.
Forholdene er der særdeles gunstige; der er
saaledes svært litet av sten i lag med
sanden. To mand kan paa en dag vaske
nok sand fra bakken ned paa bryggen
til at laste to jægter. Prisen paa stedet
er 15 øre hektoliteren. Sanden leveres i
to sorter, en finere støpesand, som
indeholder litet sten, ingen større end en
hasselnøtt, og en grovere sand, hvori der
er adskillige stener som en valnøtt, enkelte
endog som hønseegg.
Sanden fra Erstad forsendes saalangt
som til Nordlands grænser, kanske
længer. Ved prisen paa en vare som denne
spiller fragten en stor rolle. I detalj
koster saaledes en hektoliter av sanden i
Aalesund 40 øre.
En anvendelse av cement der
konkurrerer med cementstenen, er den
saa-kaldte Aalesundsmuring, som kom til
anvendelse omkring 1900. Da denne muring
maa forutsættes at være læserne
bekjendt skal her kun nævnes at en fordel
er, at man kan anvende sten uten
sortering eller nævneværdig tilhugning, og
Aalesundsmuren høver derfor godt hvor
der er let adgang til passende graasten
paa stedet. Skal sten kjøres et stykke
vei, optar cementstenen konkurransen.
Det er en verdensbevægelse at træ
trænges mere og mere tilbake som
bygningsmateriale; trævirket biir jo stedse
sparsommere og derfor dyrere. Fra mange
land f. eks. England, hvor man engang
bygget trækirker beslægtet med vore
stavkirker, er det praktisk talt forsvundet
for aarhundreder siden; men hertillands
begynder bevægelsen først nu at bli
merkbar utenfor byene. Specielt paa
Romsdalskysten vil den sikkerlig skride rask
frem hjulpet av cementstenen.
Landskapsbilledet vil her med tiden skifte ikke
saa litet karakter, idet de venlige hvite
og røde træhus avløses av stenhus. Malerne
beklager at torv- og tegltakene utover
landet avløses av den graa skifer; men
endnu værre i æstetisk henseende vil de
»døde«, enstonige cementtak som nu
rykker frem bli.
Fra geologisk synspunkt maa man glæde
sig over at den ypperlige sand vi
mangesteds har, finder anvendelse. Geologerne
er ikke saa utelukkende interessert for
bergverksdrift som man i almindelighet
tror; de løse avleiringer hører ogsaa med
til mineralriket, ja et land som Danmark
faar av sin faksekalk, sit ler og sin sand
værdier, der godt kan sammenstilles med
hvad bergverksdriften i de norske fjeld
yder.
Cement tilvirkes hos os søndenfjelds
i den store fabrik ved Slemmestad, hvis
produkt har et godt ry, men det var
ønskelig om vi ogsaa kunde faa en fabrik
nordenfjelds. Den geologiske undersøkelse
har søkt at bidra hertil, idet den
tidligere har latt Romsdalskystens
kalkforekomster undersøke av nuværende
mynt-mester C. Bugge, og i denne sommer har
undersøkelsens stengeolog, cand. Oxaal,
bereist Trondhjemsfjordens
kalkstenforekomster. Opmerksomheten bør ogsaa
være rettet paa Nordland, om hvis
vældige kalkleier undersøkelsen har søkt at
fremskaffe oplysninger gjennem professor
Vogt og andre; men Nordland ligger vel
endmi for langt borte fra
hovedforbruks-stederne til at staa umiddelbart for tur
som cementproducerende.
Veiledning i Utnyttelse av
mindre Vandfald.
Paa foranledning av Stortingsbeslutning
blev der i oktober maaned ifjor av
Arbeidsdepartementet indbudt til konkurranse om
en opsats angaaende veiledning i
utnyttelse av mindre vandfald.
Ved anbudsfristens utløp var der
indkommet følgende 6 manuskripter:
Nr. 1 motto: »Bæk«.
»2 — »Lys over land«.
»3 — »Fiat lux«.
»4 — »Solvarme«.
»5 — »Veiledning i utnyttelse av
mindre vandfald«.
»6 — »Elektricitet«.
Manuskripterne er bedomt av en komité
som bestod av: direktør H. Stub
(formand), ingeniør Jacob Nissen og
ingeniør G. Sæters møen.
Komitéen har avgit følgende
enstemmige uttalelse:
Nr. i, motto: „Bak".
Flere avsnit er saavel i faglig som i redaktionel
henseende mindre tilfredsstillende. Rent
elementære ting er beskrevet paa en uforholdsmæssig
omstændelig maate, hvorimot vigtige ting faai’ en knap
behandling. Sammenligning mellem de forskjellige
motorer mangler.
Avsnittene om kraftstationens elektriske del,
kraftoverføring samt elektricitetens anvendelse indeholder
en del mindre feil, er i det hele tat tynde og næsten
uten illustrationer.
Eksemplerne paa utførte anlæg er faa og litet
heldig valgt.
Avhandlingen indeholder imidlertid ogsaa
adskillige gode ting og er for flere avsnits vedkommende
ganske greit avfattet,
Tiltrods for at avhandlingen lider av de nævnte
mangler, finder man dog at den staar som nr. 3
av de indkomne manuskripter.
„Nr. 2, motto: „Lys over land".
Da stoffet ikke er ordnet i avsnit under
særskilte overskrifter, blir avhandlingen meget litet
oversigtlig. Den er gjennemgaaende for litet
indgaa-ende og behandler flere ting helt overfladisk,
likesom der ogsaa forekommer forskjellige feil. I det
hele tat er stoffet behandlet paa en altfor generel
maate.
Foruten de illustrationer hvortil der er henvist i
teksten, er der ogsaa vedlagt en del tildels ganske gode
illustrationer fra utførte anlæg, som imidlertid
mangler fornøden beskrivelse. Pristabellerne er i høi
grad mangelfulde.
Avhandlingen kan ikke anbefales til præmiering
eller indkjøp. x
Nr. y, motto: „Fiat lux".
Sammenligningen mellem de forskjellige motorer
er mangelfuld. Den hydrotekniske del er
gjennemgaaende overfladisk behandlet. Avsnittet om
turbiner og kraftstationer indeholder gode ting, men
er for generelt og ikke tilstrækkelig greit avfattet.
Avsnittene om elektriske anlæg, kraftoverføring
og specielt elektricitetens anvendelse er meget
fuldstændig behandlet og rikt illustrert, og for enkelte
deles vedkommende for bredt anlagt.
De vedføiede pristabeller er gjennemgaaende
meget fuldstændige og instruktive.
I flere henseender, specielt hvad pristabellerne
angaar, er avhandlingen et fortjenstfuldt arbeide, og
man finder at den er den næst bedste av de
indkomne manuskripter.
Nr. 4, motto „Solvarme".
Avhandlingen er i flere henseender ganske
oversigtlig og greit skrevet, men mangelfuldt illustrert
og i det store og hele tat for knapt affattet.
Eksemplerne paa utførte anlæg er litet
veiledende.
Avhandlingen kan ikke anbefales til præmiering
eller indkjøp.
Nr. y, motto „ Veiledning i utnyttelse av mindre
vandfald".
De enkelte avsnit er gjennemgaaende meget
greit skrevet og omfanget passende for øiemedet.
Nogen faa avsnit maa dog karakteriseres som vel
knappe, f. eks. dammer.
Der findes en del feil saavel i tekst som i
billeder.
Det maa ansees som en mangel at forfatterne
ikke gir en generel beskrivelse — om mulig med
skematisk tegning — av det hele kraftanlæg, før
de gaar over til beskrivelse av detaljerne.
Avsnittet „Litt elektricitetslære for lægmanden"
er velskrevet og instruktivt.
Avhandlingen er ubetinget den bedste av de
indkomne, og finder komiteen at den kan tildeles
iste præmie.
Nr. 6, motto „Elektricitet".
Manuskriptet er affattet som om titelen skulde
være: „Elektriciteten, dens fortrin som drivkraft og
anvendelse i landbruket".
Den hydrotekniske del av opgaven er
utilfredsstillende behandlet. Sammenligningen mellem de
forskjellige motorer er ufuldstændig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
