Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 39. 27 september 1912
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
504
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 39 1912
De anførte eksempler paa vandkraftsutbygning
er hentet kun fra større anlæg, ingen fra mindre.
Endvidere indeholder avhandlingen flere feil og
er uklar.
Den kan ikke anbefales til præmiering eller
ind-kjøp.
Under henvisning til det foran anførte finder
komiteen, at de opstilte præmier maa fordeles
saaledes:
iste præmie — kr. iooo — nr. 5, motto „Veiledning
i utnyttelse av mindre vandfald".
2den præmie — kr. 600 — nr. 3, motto „Fiat Lux"
3die præmie — kr. 400 — nr. 1, motto „Bæk".
Kristiania den 14de september 1912.
H. Stub. G. Sætersmoen. Jacob Nissen.
Ved den av Arbeidsdepartementet
foretagne aapning av navnesedlerne til de
præmierte manuskripter viste forfatterne
sig at være:
Nr. 5 (1ste præmie) avdelingsingeniør
i Statens vasdragsvæsen Kr. Enger samt
diplomingeniørerne Thorolf Gregersen
og Sigurd H i o r t h, Kristiania.
Nr. 3 (2den præmie) ingeniør H. Thv.
Feydt, Kristiania.
Nr. I (3die præmie) ingeniør Chr.
Drangsholdt, Valen i Søndhordland.
Bedømmelseskomiteen har uttalt at den
finder 1ste præmie egnet til utgivelse, naar
der i manuskriptet biir foretat en del
rettelser og tilføjelser, som komiteen i
tilfælde er villig til nærmere at paavise for
forfatterne.
Lov mot elektriske Anlægs
skjæmmende Virkning.
Det bayerske ministerium har til
beskyttelse av landskapet mot elektriske
anlægs mulige skjæmmende virkning lat
en bemerkelsesværdig bestemmelse træde
i kraft, hvori der blandt andet findes
følgende anførsler: »De bayerske
vandfald utnyttes mer og mer for fremstilling
av elektrisk strøm, desuten stiger antallet
av fjprnledningsanlæg mer og mer,
hvorved vedkommende landskaps utseende
forandres — Desværre er der ikke altid
ved denslags anlæg tat tilbørlig hensyn
til omgivelserne. Ved hensigtsmæssige
valg av pladsen for fjernlednings- og
fordelingsstolper hadde meget kunnet
op-naaes. Ofte er det ved nyanlæg av
kraftstationer forsømt ved hensigtsmæssig
gruppering av bygningerne og ved valg
av passende byggematerialer at bringe
samme i harmonisk samklang med
omgivelserne.«
For at hindre lignende fremtidige,
skjæmmende anlæg, er der i vedkommende
nye lov indtat en bestemmelse om, at
utførelsen av saadanne anlæg skal
forelægges et raad (Organisation für
Heimat-schutz) til approbation.
*
En saadan lov er, skriver
»Elektroteknisk Tidsskrift«, efterfølgelsesværdig
noget hvert sted, og ikke mindst hos os,
hvor der kun ved et faatal av anlæg
er tat denslags naturæstetiske hensyn.
I umiddelbar nærhet av Kristiania, f. eks.
langs Holmenkolbauen, finder man straks
et drastisk eksempel paa, hvorledes en
uskjøn og uregelmæssig opsætning av et
utal av ledningsstolper kan virke i høi
grad skjæmmende paa omgivelserne.
*
Vi maa heri helt ut erklære os enig
med vor ærede kollega.
. T. U’s Red.
Mindre Meddelelser.
Frankering uten Frimerke. I den
tyske forretningsverden drøfter man ivrig
spørs-maalet om frankering uten frimerke.
Det er derved spørsmaal om to forskjellige
metoder. Efter den ene indleveres masseforsendelser
ufrankert, og postvæsenet besørger saavel
stemplingen som frankeringen enten gjennem et
særskilt stempel eller gjennem paaklistring av et
merke. Efter den anden metode faar de
forretninger som anholder derom, tilstillet sig
frankeringsmaskiner, som utfører trykningen av portoen. Disse
maskiner er tillike forsynet med et
registreringsapparat, som fuldt paalidelig angir antallet av
stemplede postforsendelser, saa at
frankeringsbelø-pets inddrivelse ikke volder nogen vanskelighet.
Det er aabenbart at indførelsen av denne nyhet
ikke vilde skade de fiskale interesser, mens paa
den anden side forretningsverdenen derigjennem
vilde opnaa stor lettelse, indspare tid, aibeide og
penge og kunne sikkert kontrollere portoutgifterne.
Rikspostforvaltningen synes dog foreløbig ikke
at være gunstig stemt for indførelsen av denne
reform. (Sv. Export.)
Foreningsefterretninger.
N. I. A. F. Hamar Avdeling
avholdt møte den 13de september.
Besluttedes: at underrette sekretariatet for N. I.
A. F. om at avdelingen ikke ønsker at la sig
repræsentere ved møtet i Bergen 28de ds. men gir
sin tilslutning til:
N. I. A. F.s indmeldelse i Normandsforbundet og
styrets forslag til fortolkning av uttrykket „norske
ingeniører" i N. I. A. F.s regler for optagelse av
medlemmer.
Avdelingen gir sin bekræftelse av de paa
re-præsentantmøtet 7de mai d. a. foretagne valg.
S. E.
A. T. F.
Lørdag den 21 sept, foretok foreningen en tur
til Bøilefos Kraftanlæg, som blev befaret og paavist
av A/S. Arendals Fossekompanis administrerende
direktør, hr. ingeniør Sigurd Brinch, og av
anlæggets ingeniører.
Efter tilbakekomsten til Arendal samledes
foreningens medlemmer til selskabelig samvær, hvorunder
arbeidsbestyreren ved Bøilefos, hr. ingeniør S chult,
gav en oversigt over anlægsarbeidenes fremme med
fremvisning av de vedkommende anlægget utførte
tegninger.
S. S.
Personalia.
X
!
Fhv. kanaldirektør Thv. H e i b e rg er den 17de
ds. avgaat ved døden. Avdøde var født i Kristiania
i 1832. Han studerte i aarene 1850 — 55 ved de
tekniske høiskoler i Hannover og Karlsruhe og
nedsatte sig efter fuldendt utdannelse som
privatpraktiserende ingeniør i Kristiania. Efter at han i aarene
1861—69 hadde været ansatt som assistent i
Kristiania ingeniørvæsen og i aarene 1869—74 atter
hadde drevet privat ingeniørvirksomhet, blev han i
1874 ansatt som bestyrer for gjenopføretsen av
kanalanlægget i Stenselven i Fredrikshaldsvasdraget.
I 1877 blev Heiberg overflyttet til kanalvæsenets
hovedkontor, og i 1881 blev han konstituert som
kanaldirektør. Han fratraadte denne stilling i 1889
og blev da ansatt som toldkasserer i Stavanger.
Fra dette embede tok han avsked ifjor. Ingeniør
Heiberg var i 1882 formand i N. I. A. F. og blev i
1887 utnævnt til ridder av St. Olav.
Arkitekt C. W. v. Hanno er avgaat ved døden,
52 aar gammel. Han utdannet sig hos sin far,
arkitekt A. F. W. von Hanno, og senere under
studieophold i Tyskland, hvorefter han nedsatte sig som
arkitekt i Kristiania, senere i Sverige.
Professor dr. filos. Sigval Schmidt-Nielsen
er i statsraad den 17 ds. beskikket som repræsentant
for Norge ved den internationale konferanse, som
skal avholdes i Paris i oktober maaned til drøftelse
av spørsmaal vedrørende analysering av
næringsmidler.
Professoren er samtidig bemyndiget til under
konferansen at undertegne den paa grundlag av den
i Paris i juni 1910 i samme øiemed avholdte
konferanse utarbeidede internationale konvention til
op-naaelse av ensartethet i fremstilling av
analyseresultater vedrørende næringsmidler.
Ingeniør O. Aanderud Larsen er ansat som
lærer i mekanik ved Sandefjords tekn, aftenskole.
Som lærere ved Porsgrunds tekniske aftenskole
er ansat:
Arkitekt H. Børve som bestyrer og lærer i
fagtegning, overlærer ing. Anton Kjølseth i
fagtegning, ingeniør Olaf Jørgensen i
konstruktionstegning og regnskapsførsel, ingeniør Hans Fjeld i
naturkundskap og ingeniør Anders B 0 h 1 e i mekanik.
Notiser.
Haanciverks- og
Kunstindustriskolen. Kirkedepartementet har bemyndiget
skolens direktør til efter behovet at tilkalde
efter-nævnte herrer som timelærere i nedenfor anførte
fag og i den angivne orden :
I frihaandstegning: Stadsarkitekt B. L a n g e og
tegnelærer Johan Sirne s.
I konstruktionstegning: Kapteinerne N. Rund
og H. Løken samt ingeniørerne S. Jorfald og
N. Jacobsen.
I regning bankfuldmægtig V. Tschudi.
Rettelse.
Det er J. Tostrup, Kristiania, som har utført
den sølvjardiniére, som var 5te gevinst ved
Haand-verks- og Industriforeningens sidste trækning, og
som omtales i artikelen „Møbler m. v." i nr. 37.
Naar en anden guldsmed var nævnt, skyldes dette
en feil i gevinstfortegnelsen.
A. W. BRØGGERS BOKTRYKKERI A/S - KRISTIANIA 1912.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:19 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1912/0520.html
