Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 40. 4 oktober 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NR. 40 • 1912
Teknisk Ukeblad
UTGIT AV DEN NORSKE INGENIØR- OG ARKITEKTFORENING OG
DEN POLYTEKNISKE FORENING
REDAKTØR: INGENIØR LARS RASMUSSEN
Bestilles paa postanstalterne
eller direkte i ekspeditionen
Torvgaten 1, Kristiania.
Utkommer hver fredag.
Koster kr. 10.oo indenlands
og kr. 16.00 utenlands.
Indhold: Brukseier Chr. Anker. Norges statsbaner gjennem 50 aar. Planhøvel for jernplater med elektromagnetisk fastspændingsindretning. Nedbørshøide
— avløbsmængde. Bok- og bladnyt. Retslige meddelelser. Statistik. Utstillinger og konkurranser. Foreningsefterretninger. Personalia. Notiser.
Brukseier Chr. Anker
er efter nogen tids sygdom avgaat ved
døden den 30. september, 72 aar gammel.
Med Chr. Anker er en av vort lands
mere kjendte og ansete mænd gaat bort.
Alsidig interessert som han var, har han
virket paa mange omraader. Mest har han dog
vistnok gjort sig gjældende som banebryter
og foregangsmand paa næringslivets
om-raade — og specielt da paa det tekniske
og industrielle, hvor en række store
bedrifter er knyttet til hans navn. Inden
træmasse-, jern- og stenindustrien har Chr.
Anker spillet en fremtrædende rolle og
har der grepet baade nyskapende og
dirigerende ind. Inden træmasseindustrien var
han f. eks. den første nordmand som
optraadte paa det engelske marked. Han
konstruerte sine egne maskiner og
ind-arbeidet sin specielle kvalitet, som han
utviklet til en meget gangbar vare.
Anker var født paa Rød ved
Fredriks-hald i 1840; han utdannet sig som
ingeniør ved de tekniske høiskoler i Hannover
og Zürich, og studerte bl. a. under
Cull-mann, Ritter og Scharowsky. Ved farens,
P. M. Ankers død i 1863 overtok han
sammen med sin bror farens
trælastforretning under firma »P. Anker« (opløst
1900). I 1873 anla han Hønefos bruk,
som han senere solgte til Edw. Lloyd.
Videre var han med paa at grundlægge
Fre-drikshalds meieribolag og Haldens
tændstikfabrik. I aarene 1888—95 grundla
han den »Ankerske marmorforretning«
og senere de ankerske jernmalmfelter,
som i 1906 blev solgt til A/S.
Sydvar-anger, alle foretagender av stor
betydning for utviklingen av vort lands
industriliv.
Ogsaa paa Spitsbergen fandt Anker et
felt for sin virkelyst og foretagsomhet,
idet han en tid har drevet kulgrubedrift
deroppe.
spørsmaal, politik o. s. v. Vi skal her
kun minde om hans interesserte og ivrige
arbeide for Bergensbanen. Chr.’ Anker
var ogsaa meget interessert for kunst og
musik. Personlig var han en meget
elskværdig mand med en jevn og
bramfri fremtræden og et godt og varmt
hjerte.
Norges Statsbaner gjennem 50 Aar.
Et historisk Tilbakeblik.
Statsbanerne kan i disse dage feire
sit 50-aars jubilæum, idet den første
Statsbane, Kongsvingerbanen, blev aapnet
for offentlig drift den 3dje oktober 1862
paa strækningen Lillestrøm—Kongsvinger,
79.1 km. Og 3 dage efter, den 6 te
oktober, aapnedes den første del av
Rørosbanen, Hamar—Grundsetbanen, 38.2 km.
Den tredje banestrækning, Trondhjem—
Størenbanen, som blev besluttet av
Stortinget i 1857 samtidig med de to andre,
blev derimot først aapnet for
regelmæssig drift den 5te august 1864.
Da Stortinget i 1848 paa foranledning
av Hovedbanens paatænkte anlæg hadde
jernbaneloven under behandling, var
for-staaelsen av jernbanernes nytte og
utviklingsmuligheter ikke meget stor.
Vedkommende stortingskomité, hvis formand
var professor Schweigaard, uttalte
saaledes:
„til betydeligere Foretagender af denne Art,
udenfor det, der har givet Anledning til det
foreliggende Lovforslag, er der vel mindre
Udsigt." (St. forh. 1848, bd. 6, side 549.)
Under forhandlingerne om Hovedbanens
anlæg gjorde denne opfatning, men især
ængstelserne for det økonomiske resultat
sig sterkt gjældende og ledet til at
Hovedbanen blev bygget som privatbane —
trods mere fremsynte medlemmer av
Stortinget som f. eks. Johan Sverdrup paa
det kraftigste arbeidet for at staten skulde
overta bygningen.
Chr. Anker var ogsaa sterkt interessert
for almene og kulturelle formaal — og
offervillig naar det gjaldt, var han som
faa. Han var en aktiv deltager i
1880-aarenes politiske kampe, og han har tat
livlig del i det offentlige ordskifte i pressen,
hvor hans navn i aarenes løp har været
at se under en mængde indlæg i nærings-
Kontrakten om Hovedbanens bygning
m. v. blev oprettet den 17de oktober
1850 mellem den norske stat og de
engelske entreprenører. Halvdelen av
anlægskapitalen skulde tilveiebringes av
disse, og som vederlag skulde de faa
prioriterte aktier, som staten kunde
indløse til pari efter 100 aars forløp. Den
anden halvpart skulde staten skaffe mot
aktier i banen. For at tilveiebringe sin
part mottok staten bidrag av kommuner
og private.
Hovedbanen blev aapnet for drift den
1ste september 1854. De gunstige
resultater av driften og den iøinefaldende
lettelse for reiser og omsætning som banen
bød for de tilgrænsende distrikter,
bevirket at folk mer og mer fik øinene op for
nødvendigheten av gode kommunikationer,
og der blev rundt omkring paa
forskjellige steder sat igang arbeide for at skaffe
fordelagtigere transportmidler end veiene
var. Foruten anlæg av jernbaner fæstet
man sig ogsaa ved farbargjørelse av elver
og indsjøer.
En privat komite, som var valgt
under et møte paa Kongsvinger av mænd
fra de nærmeste distrikter forat overveie
spørsmaalet om anlæg av en sidebane fra
et punkt paa Hovedbanen til Kongsvinger
eller et sted i dets umiddelbare nærhet,
fremkom saaledes den 21de febr. 1855
med andragende til Departementet for
det Indre om, at der maatte bli anstillet
Teknisk Ukeblad — 40
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
