Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 40. 4 oktober 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
506
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 40 1912
undersøkelse og utarbeidet forslag med
overslag for et saadant anlæg.
Fra Søndre Trondhjems
amtsformandskap fremkom der likeledes efter dets
beslutning av 20de juni 1855 andragende
til Departementet for det Indre om ved
sakkyndige mænd at la anstille de
fornødne lokale undersøkelser om anlæg av
en »sporvei« mellem Trondhjem og Støren,
og i det hele at foreta hvad der maatte
findes hensigtsmæssig til denne saks
forberedelse og fremme. Der stilledes ogsaa
endel midler til raadighet for
undersøkelsen.
Ved kgl. resi, av 6te august 1855
blev det bestemt:
„At Departementet for det Indre bemyndiges
til at lade anstille de Undersøgelser og søge
tilveie-bragt de Oplysninger, som maatte findes fornødne
til Bedømmelse af Spørgsmaalet om den
hensigtsmæssigste Maade, hvorpaa et fuldkomnere
Kommunikationsanlæg kan istandbringes mellem
Kongsvinger og Hovedjernbanen fra Kristiania til
Eids-voldsbækken samt mellem Throndhjems By og et
Punkt i Størens Præstegjæld i Søndre Throndhjems
Amt."
For Kougsviugerprojektet blev der ved
siden av jernbanealternativet ogsaa
foretat undersøkelse om kanalisering av
vas-draget.
Den 9de april 1856 fremkom
andragende fra en av kjøpstaden Hamars
handelsforening opnævnt komite om at
vedkommende departement maatte bli
bemyndiget til paa statskassens
bekostning at la undersøke den
hensigtsmæssigste maate, hvorpaa Østerdalen ved
jernbane kunde sættes i forbindelse med
Mjøsen.
Foranlediget herav blev det ved kgl.
resi, av 22de september 1856 bestemt:
„At Departementet for det Indre naadigst
bemyndiges til at lade anstille de Undersøgelser, som
maatte findes fornødne til Bestemmelse af
Spørgsmaalet om den hensigtsmæssigste Maade, hvorpaa
Østerdalen ved Jernbane kan sættes i Forbindelse
med Mjøsen."
Efter meddelelsen om resultaterne av
de foretagne undersøkelser blev der av
de respektive interesserte utstedt
indbydelse til aktietegning i de foreliggende
jernbaneprojekter for, som det fremholdes,
»at vise troen paa det gavnlige for
distrikterne ved realisationen av projekterne«.
Indbydelsen utgik for Kongsvingerbanen
den 26de august 1856, for
Hamar—Elve-rumbanen den 27de febr. 1857 og for
Trondhjem-Størenbanen den 7de mårs
1857.
For Kongsvingerbanen gjaldt
indbydelsen oprindelig to alternativer: et med
utgangspunkt fra Hovedbanen ved
Trøgstad og et med utgangspunkt fra
Lille
strøm. Ved senere tillægshenvendelse
blev der adgang til at tegne aktier
fortrinsvis for det ene eller det andet
alternativ.
Av kommuner Av private Tilsammen
Til Lillestrøm — Kongsvingerbanen tegnedes kr. 560 200 kr. 297 400 kr. 857 600
» Hamar — Elverumbanen —»— ... » 168 700 » 437 800 » 606 500
» Trondhjem-Størenbanen —» — . . . » 275 400 » 347 700 » 623 100
Tilsammen kr. 1004 300 kr. 1082 900 kr. 2087 200
Den 1ste juli 1857 fremsatte
regjeringen i henhold til kgl. resi, av samme
datum proposition (s. 74) for det
forsamlede storting om bygning av de
nævnte baner for statskassens regning.
Propositionens konklusion hitsættes:
„i. Til Paabegyndelse af Anlæg af
Lokomotiv-Jernbaner fra Lillestrømmen Jernbanestation om
Fetsund langs Giommen om Kongsvinger til den
svenske Grændse, fra Throndhjem til Størens
Præstegjæld i Søndre Throndhjems Amt og fra Hamar til
Grundset Markedsplads i Elverums Præstegjæld i
Hedemarkens Amt, i det væsentlige
overenstemmende med de dertil af Ingeniørkaptein Bergh
afgivne Forslag og for Statskassens Regning, men
med Ret for denne til at erholde Aktier i
Anlæggene for de Beløb, som i samme hertil udredes,
bemyndiges Hs. Maj. Kongen til i Budgetterminerne
fra iste Juli 1857 til iste Juli 1860 at anvende,
foruden de av Kommuner og Private vedtagne
Aktiebidrag til bemeldte Anlæg efterhaanden som
de indkomme, en Sum af indtil 2 Millioner
Speciesdaler, dog saaledes, at forsaavidt angaar
Jernbaneanlægget til den svenske Grændse, denne Sum eller
hine Aktiebidrag alene bliver at anvende paa Linjen
mellem Lillestrømmen og Kongsvinger.
2. Hs. Maj. Kongen bemyndiges at tilveiebringe
de under Post 1 nævnte Beløp 2 Millioner norske
Speciesdaler eller anden dertil svarende Valute,
enten ved Udstedelse og Salg af norske
Statsobligationer, der bære en Rente af ikke under 4
og ikke over 5 pCt. og skulle indfries i et Tidsrum
af 30 Aar med 1/so aarlig, eller være sig alene eller
i Forbindelse dermed Optagelse af et eller flere
udenlandske Statslaan paa saa fordelagtige
Betingelser som muligt."
Av den kgl. proposition hitsættes som
uttryk for den norske regjerings opfatning
av de fremtidige muligheter for drift av
jernbaner :
„Med Hensyn til den Maate, hvorpaa Anlæggene
i Tilfælde burde søges istandbragte, har
Departementet antaget, at Staten maatte overtage deres
Udførelse for dens Regning, saaledes at den erholder
Aktier, for hvad den hertil udreder udenfor
Kommuners og Privates Aktiebidrag. Da intet af disse
Anlæg kan ansees som lønnende Foretagender for
Spekulationen, maatte der, naar de skulde søges
overtagne af et privat uden- eller indenlandsk
Aktieselskab, selvfølgelig af Staten garanteres dette en
vis Rente af Anlægskapitalen, men da Anlæggene
neppe kunne paaregnes nogensinde at kunne give
noget for Spekulationen lokkende Udbytte, er det
at forudse, at denne Rente maatte sættes temmelig
høi, og den vilde uden Tvivl blive ikke lidet høiere,
end hvad der vilde blive krævet i Rente af et af
For Trondhjem—Størenbanen blev
muligheten for drift med hestekraft tillike
fremholdt.
Aktietegningen hadde følgende resultat:
Staten optagendes Laan. Man vil derfor naar Staten
overtager Anlæggenes Istandbringelse, bedre kunne
sikre sig en solid og betryggende Udførelse af
Arbeiderne og ligeledes have friere Hænder til at
indrette Driften paa en efter Færdselens Behov
avpasset Maade. Skulde det senere findes at være
at foretrække, at Staten ikke forestaar Driften, vil
der være Adgang til at sælge dens Aktier og lade
Interessenterne konstituere sig som et privat
Aktieselskab. Dettes Statuter vil Statsstyrelsen kunne
foreskrive og lade optage i de udfærdigendes
Aktier, forsaavidt de ikke strider mod de ved
Aktietegningen opstillede Betingelser. Som af det
ovenanførte sees, gaar dog disse Betingelser, da
Aktiebidragene alene ere subskriberede for at lægge den
Interesse hos vedkommende Distrikter for Dagen,
uden hvilken det var at forudse, at Staten ikke
kunde finde sig opfordret til nogen Foranstaltning,
ikke ud paa, at der tilstaaes Aktieeierne nogen
Indflydelse med Hensyn til Anlæggenes Oparbeidelse
eller Drift."
Stortingets beslutning av 3dje september
1857 er saalydende:
„i. Til Paabegyndelse af Anlæg af
Lokomtiv-jernbaner fra..............................(som
propositionen indtil) at anvende paa Linjen mellem
Lillestrømmen og Kongsvinger. Ligeledes
bemyndiges Kongen til, forsaavidt til en bekvem
Forbindelse mellem Hamarbanen og Giommens øvre
Dalføre efter nærmere Undersøgelse findes fornødent,
at lade en Sidearm af denne Bane udgaa til Grundset
Skydsskifte under Betingelse af, at der som Bidrag
til Dækkelse af Bekostningerne tegnes Aktier til et
Beløb af mindst 13500 Spd.
2. Endvidere bemyndiges Kongen til at
tilveie-bringe’for Statskassen 2 Millioner norske Speciesdaler
eller anden dertil svarende Valute ved Laan paa fire
og en halv eller fire Procent Renter under Iagttagelse
af følgende Vilkaar:
a) At der forbeholdes Statskassen en
Amortisationstid af 30 Aar, men med Ret til at indfri Laanet
efter Forløbet af i det høieste 10 Aar.
b) At der mod 4^2 pCt. Rente erholdes fuld
Betaling med Fradrag av i det høieste 2 pCt. i
Provision. Stiftes Laanet til 4 pCt. Rente, maa
Rabatten i Kapitalen ikke være større end, at Laanet
bliver ligesaa billigt, som om det var kontraheret
paa fire og en halv Procent. Ved Beregningen af
Æquivalentforholdet lægges den Forudsætning til
Grund, at et 4^2 pCt.s Laan ved Udløbet af det
tiende Aar indfries med Penge, der koster Staten
4^8 pCt."
Denne beslutning blev befalet tat
tilfølge ved kgl. resi, av 14de septbr. 1857.
I Stortinget blev der ført en vidtløftig
debat om vilkaarene for midlernes
tilveiebringelse, da tidspunktet for optagelse av
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
