Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 40. 4 oktober 1912
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
508
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 40 1912
ikke helt uklanderlig. De to andre,
»Robert« og »Haakon«, var gode. Der
forut-sattes anskaffet 2 lokomotiver til. Der
fandtes 6 passagervogner, 49 godsvogner
og 3 stoppevogner.
Ved kgl. resi, av 24de febr. 1864 var
der anordnet en driftsdirektion.
Der var truffet bestemmelser om
told-frihet for materialer til anlæggene, om
skattefrihet i 100 aar, om driftsreglement
og politibestemmelser og om
fragtreglement, samt om ildfast taktækning langs
banerne. Det blev overlatt Kongen at
approbere takstansættelsen.
*
Bedømmelsen av de i den nærmest
efterfølgende tid fremkomne andragender
om jernbaneanlæg blev fremmet efter den
indledede fremgangsmaate. Staten indgik
som hovedaktionær sammen med
kommuner og private og skulde ha fuld
raadighet over driften av banerne.
Denne tanke var allerede fremholdt
under debatten om anlæg av Hovedbanen,
men fik dengang desværre ikke flertal.
Om paabegyndelse av det allerede
besluttede baneanlæg fra Kongsvinger til
den svenske grænse blev der fremsat
proposition den 3dje oktober 1859, hvortil
Stortinget gav sit samtykke forsaavidt
statskassens midler maatte være
tilstrækkelige, og forresten paa betingelse av at
arbeidet ikke blev paabegyndt før retningen
av det motstøtende jernbaneanlæg paa
svensk side var endelig bestemt. Denne
beslutning blev uten følge, da retningen
paa svensk side ikke blev fastslaat. Efter
yderligere undersøkelser angaaende den
heldigste retning for linjen over grænsen
og efter at resultaterne herav med forslag
var meddelt det svenske
Civildepartement, bestemte Kongen i
overensstemmelse med det norske forslag, at
sammenknytningen ved riksgrænsen burde være
i nærheten av Eda verk. Fra svensk side
var der fremsat kgl. prop, om bevilgning
av midler til paabegyndelse av et
jernbaneanlæg fra grænsen til Arvika.
Som følge herav blev der i 1863
fremsat kgl. proposition om bevilgning til
jernbanens fuldførelse til grænsen, og den
13te juni 1863 blev dette vedtat av
Stortinget.
Under 30te oktober 1865 avgav den
beskikkede besigtelseskommission sin
indberetning til departementet og erklærte
deri, at intet var til hinder for aapning
av regelmæssig drift paa strækningen
Kongsvinger—Riksgrænsen, 35,6 km.
Banen er bygget efter de samme
normaler som for den første strækning. Der
var anskaffet 2 nye lokomotiver, som
veiet ea. 22 ton, og 75 godsvogner.
Forbindelsen med Sverige indtil
Char-lottenberg station og aapning for
almindelig færdsel fandt sted den 4de
november 1865. I 1867 aapnedes driften av
den svenske banedel fra Charlottenberg
til Arvika, men først i 1871 kom der
istand sammenknytning gjennem
»Nord-västra stambanan« med det svenske
statsbanenet, idet banestrækningen Arvika til
Karlstad da blev aapnet for almindelig
færdsel.
*
I henhold til oprindelig andragende
fra interesserte blev i den følgende tid
en række baner bevilget og aapnet for
almindelig trafik; nemlig:
Fra Drammen—Randsfjord (89 km.),
bevilget Ilte juni 1863, efter at forslag om
kanalisering av Drammenselven var
forkastet, og aapnet i sin helhet fra 13de
oktbr. 1868, med sporvidde 1,067 m.
Sidelinjerne fra Hougsund til Kongsberg (28 km.)
og fra Vikesund til Krøderen (26 km.)
bevilgedes den 16de juni 1869, idet det
blev vedtat at midlerne skulde anskaffes
ved optagelse av laan paa statens utbytte
av Drammen—Randsfjordbanens drift,
hvorfor aktier forbeholdtes som for
kommuners og privates bidrag. Den
førstnævnte sidelinje aapnedes for almindelig
trafik fra 9de novbr. 1871 og den anden
fra 28de novbr. 1872.
(Drammen—Randsfjordbanen med sidelinjer er efter
forskjellige stortingsbeslutninger senere
ombygget til normalsporte baner, som blev
tat i bruk fra 1ste november 1909.)
Fra Kristiania til Drammen (53 km.),
smalsporet, bevilget 16de juni 1869 og
aapnet for trafik fra 7de oktbr. 1872.
Midlerne til anlægget skulde delvis skaffes
ved laan paa den færdige bane, stort
600 000 spd.; laanet blev garantert av
Kristiania kommune. (Efter
stortingsbeslutning av 2den august 1911 skal banen
ombygges til normalt spor og efter senere
beslutning av 29de juli 1912 drives med
elektricitet.)
Fortsættelsen av Hamar—Grundsetbanen
til Rena (26 km.), bevilgedes 16de juni
1869, smalsporet, og aapnedes for trafik
fra 23de oktbr. 1871.
Sammenbindingsbanen mellem de
sønden-fjeldske baner og
Trondhjem—Støren-banen (317,8 km.) bevilgedes 3dje mai
1872, smalsporet, og blev fuldt færdig
aapnet for trafik fra 17de oktbr. 1877,
da den sidste strækning fra Røros til
Koppang (152 km.) var færdigbygget.
Fra Kristiania over Fredrikshald til
Riksgrænsen, delvis med dobbeltlinje mellem
Ski og Sarpsborg paa vest- og østsiden
av Giommen, bevilgedes den 5te juni
1873, bredsporet. For strækningen
Fredrikshald—Riksgrænsen blev der tat
forbehold om at der skulde være visshet for
at der blev bygget en bredsporet bane paa
svensk side, hvorved der kunde ske
sammenknytning med samtrafik.
I henhold til stortingsbeslutning av
4de juni 1874 blev arbeidene iværksat
paa strækningen Kristiania til
Fredrikshald, mens arbeidet paa strækningen
Fredrikshald—Grænsen indtil videre ikke
kunde fremmes paa grund av betingelsen
om anlæg av svensk tilsluttet jernbane.
De paa Fredrikshald tegnede aktier var
betinget av saadan tilslutning. For at
bidra til fremme av jernbaneanlægget paa
svensk side, »Dalslandsbanen«, samtykket
Stortinget i, at den i Fredrikshald
stedfundne aktietegning til Smaalensbanen
overførtes til bygning av en
Dalslandsbane av samme sporvidde m. v. fra Høgen
til Mellerud station paa Bergslagsbanen
og videre til en havn ved Venern
(Sun-nanà), dog paa betingelse av at arbeidet
paa banen blev paabegyndt i løpet av 1875
og fortsatt uten avbrydelse.
Ved skr. av 5te novbr. 1875 meddelte
det kgl. svenske civildepartement, at der
under samme dato var git Dalslands
järnvägsaktiebolag naadigst koncession
paa jernbanens anlæg. Ved kgl. resi, av 8de
decbr. 1876 blev det bestemt at arbeidet
paa strækningen Fredrikshald—Grænsen
(ved Høgen) skulde kunne paabegyndes.
Den første strækning
Kristiania—Fredrikshald, vestre linje (136.2 km.),
aapnedes for regulær trafik 2den januar 1879;
og strækningen Fredrikshald til grænsen
(33.9 km.) fra 25de juli s. a. Ski—Mysen
—Sarpsborg aapnedes først 24de
november 1882.
Fra Trondhjem over Meraker til den
svenske grænse (102.3 km.), under
forut-sætning av tilsluttet jernbane paa svensk
side til Sundsvall, bevilgedes smalsporet
den 3dje mai 1872 og 5te juni 1873.
Ved beslutning av 29de mai 1874
bestemtes det at banen skulde bygges med
normal sporvidde, efter at der 17de mai
1874 var faldt lignende svensk
beslutning. Banen aapnedes for trafik den 17de
oktober 1881.
Fra Stavanger til Egersund (76.3 km.)
bevilgedes smalsporet 3dje juni 1874 og
aapnedes for trafik 1ste mårs 1878. Ved
denne, »Jæderbanen«, er det forbeholdt
staten at indløse alle kommunale og
private aktier efter deres paalydende beløp,
hvilket ikke er tilfældet med de andre
forannævnte baner.
*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:19 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1912/0524.html
