Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 40. 4 oktober 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 oktober 1912
TEKNISK UKEBLAD
509
Ved Stortingets beslutning av 5te juni
1874 blev en hel del til Stortinget direkte
indkomne andragender om jernbaneanlæg
oversendt regjeringen med anmodning om
at underkaste disse al sedvanligforberedelse
og granskning, idet det maatte ansees av
megen vigtighet at faa bragt paa det
rene, hvorledes arbeidet i den nærmeste
fremtid burde ordnes. Jernbanekomiteen
uttalte i sin indstilling at det synes at
være opfordring til at gjøre sig rede for,
»hvad man i en nærmere fremtid tror
sig istand til at udrette, samt for den
maade, hvorpaa de midler, der antages
disponible, hensigtsmæssigst og
retfær-digst bør benyttes, eller med andre ord
at opstille en almindelig plan, der
omfatter de foretagender, der findes
berettigede, og ialfald i omrids bestemmer
den orden og maade, hvorpaa arbeidet
skal udføres«.
Ved kgl. resi, av 7de novbr. og Ilte
decbr. 1874 blev der nedsat en
kommission, hvis medlemmer var stadthauptmaud
Schwarz, amtmændene Meinich og Smith,
oberst Grimsgaard, jernbanedirektør Phil,
veidirektør Krag, høiesteretsadvokat Bergh,
konsul Heftye, konsul Faye og brukseier
Cappelen, til at utarbeide »Udkast til
plan for de jernbaneforetagender der
kunne antages at ville blive utførte for
statskassens regning«.
I foredraget findes fremhævet, foruten
det allerede anførte fra Stortinget, at der
ønskes uttalelse om indholdet av en
stortingsbeslutning av 7de juni 1873, hvori
»regjeringen anmodes om at undersøke,
hvorvidt ikke jernbaneanlægget mellem
Hamar og Aamot skulde kunne
undergives fuldt fællesskap i regnskapshold og
utbytte, og hvorvidt ikke, efter
fuldførelsen av jernbaneanlægget mellem det
søndenfjeldske og det nordenfjeldske,
saa-dant fællesskap kunde utstrækkes til at
gjælde den hele banestrækning
Trond-hjem—Hamar med eventuel forlængelse,
enten til Eidsvold eller til Kongsvinger,
eller i ethvert fald at omfatte større
sammenhængende strækninger av det
hele jernbaneanlæg. Om utfaldet av
saadanne undersøkelser forventes meddelelse
givet næste Storting«.
Efter kommissionens overveielser, der
som fremholdt efter sakens natur kun
kunde bli av mere almindelig
beskaffenhet, da utkast til plan forventedes
forelagt »det iaar sammentrædende Storting«,
fremsattes som »plan for vor
jernbanebygning i en nærmere fremtid« forslag
om bygning av 218.18 mile jernbane i
løpet av 12 à 15 aar med en anlægssum
av ca. 40 miil. spd. for smalt spor, ca. 46
miil. spd. for bredt spor med skinner av
vegt 45 ti pr. yard, eller ca. 53 millioner
spd. for bredt spor med skinner av vegt
60 ti pr. yard. Planen blev avgit under
5te febr. 1875.
I betænkningen om planen behandles
den antagelige bygningsmaate for de nye
anlæg og herunder specielt sporvidden.
Herom blev der foranstaltet
diskussions-møter, og der fremkom forskjellige
meninger. Som hovedresultat fremgik det
dog, at det smale spor under vore
forhold vilde medføre fordele; dette blev ogsaa
Oversigt over Statsbanernes driftsindtægter og
utgifter samt driftslængde i aarene 1862 — 1911.
tildels begrundet i at der allerede var
bygget saamauge smalsporte baner.
Anvendelse av smalt spor blev anbefaletfor næsten
allede optagne jernbaneanlæg. Det militære
medlem fremholdt fordelene ved det brede
spors større trafikevne, men uttalte sig
for et sammenhængende system av samme
sporvidde. En Eidsvold—Hamarbane og
en Solørbane anbefaltes bygget
bredsporet.
Kommissionen anbefalte at bygge
»Statsbaner« paa samme maate som skedd.
Planen for den nærmeste
jernbanebygning tok sigte paa at bygge baner
som kunde sammenbinde de forskjellige
landsdeler og sammenknytte
jernbanenettet til et hele. Derfor kommer forrest i
rækken Vestlandsbanen, Bergensbanen og
Romsdalsbanen. Desuten var optat bane
over Hadeland til Gjøvik og Lillehammer
samt bane til Namsos i tilslutning til den
besluttede Merakerbane.
En minoritet (Krag og Smith) var ikke
enig i at der blev sat igang saa mange
og store anlæg. De henviste til vore
smaa ressurser og muligheten av omslag
i de da gunstige tider.
Med hensyn til spørsmaalet om
fællesskap i regnskapsforhold og utbytte ved
forskjellige anlæg uttaltes der, at det
an-saaes ønskelig at bringe større
jernbanestrækninger ind under fuldt fællesskap
baade hvad administration og
regnskapshold angik. Det blev fremholdt at
staten burde søke at indløse kommunale og
private aktier i banerne svarende til deres
formodede værdi. Og det blev anbefalt
at utfærdige en ekspropriationslov1 for
saadanne aktier.
Statens forhold til eventuelle
konses-sionsandragender for privatbaner
behandledes ogsaa.
Av de jernbaner som var bragt i
forslag, blev allerede i det samme aar
fore-slaat bevilget:
For banen Eidsvold til Hamar (58.6 km.)
faldt beslutning i Stortinget 7de juni 1875
for smalsporet bane, men ved beslutning av
9de juni 1876 blev dette omgjort til at
gjælde en bredsporet bane. Banen blev
aapnet for drift 8de novbr. 1880.
Bane fra Drammen over Holmestrand—
Larvik til Skien, •» Grevskabsbanen«, med
sidelinje til Horten (155.9 km.) besluttedes
9de juni 1875 smalsporet og blev
fuldført og aapnet for drift 24de novbr. 1882.
Ved behandlingen i Stortinget blev banen
betegnet som den første del av en
Vestlandsbane.
Bane fra Bergen til Vossevangen (106.7
km.) besluttedes samme dag smalsporet
og aapnedes for trafik fra Ilte juli 1883.
Vedkommende kommunale og private
aktier blev der tat det forbehold, at
banerne skal finde sig i eventuel tilslutning
til andre baner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
