Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 40. 4 oktober 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
510
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 40 1912
baneplanen av 1875, hadde ikke holdt
stik. Der indtraadte stagnation og
tilbakegang i flere av landets
erhvervskilder i forbindelse med de store krav som
hvilte paa statskassen til bestridelse av
de utgifter de allerede byggede baner
foraarsaket.
I 1877 fremla Indredepartementet en
fremstilling av jernbanesakens stilling
for Stortinget i anledning av
fremkommen ansøkning om bygning av en
Solør-bane, som fraraadedes. Departementet
gik ut fra at utarbeidelse av ny plan
burde utstaa nogen tid, indtil man fik
større erfaring at støtte sig til.
Da de besluttede sidste jernbaner
nærmet sig sin fuldførelse, anmodet
Indredepartementet i juni 1881
anlægsbestyrelsen, trafikdirektøren og veidirektøren
om at træde sammen i en komité for at
avgi en uttalelse derom. Denne komité
avgav under 5te mårs 1882 sin
betænkning. I denne er der git en samlet,
omfattende redegjørelse for baneprojekterne,
saavel om de tekniske forundersøkelser
som om den formodede økonomiske
berettigelse for flere av de projekterte
baner, støttet til statistiske undersøkelser.
De økonomiske utredninger som forelaa
for de byggede baner, var ofte
mangelfulde og sangvinske. Komiteen
fremhæver at det ikke var dens mening at
angi nogen bestemt rækkefølge inden et
bestemt tidsrum. Den uttaler at det
vilde være beklagelig om
jernbanebygningen skulde stanse, da man nu hadde
en opøvet arbeidsstok og betydelig
for-raad av arbeidsmateriel.
Den økonomiske berettigelse av de
enkelte baner indbyrdes søktes bestemt av
den folkemængde som forutsattes at
ville søke banerne, under anvendelse av
foreliggende erfaringer om
indtægtstilførsel pr. individ fra driftsbanernes
trafik-omraade. Herunder blev ogsaa tat
hensyn til de indtægter som blev tilført
færdige baner. De saaledes fremkomne
bruttoindtægter sammen med indtægt av
de specielle transportgjenstande ved hver
bane, blev set i forhold til den
nødvendige anlægskapital, hvorved et
forholdstal fremkom. Den indirekte nytte som
en jernbane vilde bringe i tids- og
fragtbesparelse, forutsattes desuten mindst at
dække de ved jernbanedriften
foraarsa-kede direkte driftsutgifter.
Som indskrænkende faktorer blev nævnt
konkurranse med dampskibsfart, fløtning
i vasdragene m. m.
1 henhold til denne betænkning
fremsattes den 13de mårs 1882 kgl. prp. om
bygning av en Solørbane, under forut-
sætning av at kommuner og private
mindst tegnet aktier for kr. 1 200 000;
men Stortinget gik ikke med paa dette.
Solørbanen hadde i fremstillingen faat
det største forholdstal.
Efter anmodning fra chefen for
Indredepartementet sammentraadte der i 1884
paany en del mænd til forhandling om
utarbeidelsen av en plan for
kommunikationsvæsenets utvikling i det hele,
for-saavidt der kræves offentlige midler. For
jernbanevæsenet var det meningen at
tilveiebringe en plan for en fremtidig
jernbanebygning, omfattende de anlæg
som maatte frembyde sig som mest
berettigede i en nærmere fremtid,
tillikemed en behandling av de forskjellige
spørsmaal som derved vilde opstaa.
Op-merksomheten maatte herunder være
rettet paa de øvrige kommunikationsmidler,
veier, dampskibsfart og kanalisering. Der
blev nedsat 2 arbeidsutvalg: et for den
økonomiske side, hvis medlemmer var
d’hrr. ekspeditionschefer Grønvold og
Olai Olsen, kst. direktør for Stat.
Cen-tralbyraa Strøm og byraachef i
jernbanestyrelsen Sommerfeldt og som sekretær
artillerikaptein Heiberg, og et for den
tekniske side, hvis medlemmer var d’hrr.
direktører i styrelsen for statsbanerne
Pihl, Engelstad og Oxaal, veidirektør
Krag, kontorchef Fenger-Krog,
kanaldirektør Heiberg samt byraachef Hansson og
som sekretær ingeniør Lekve. Den
samlede kommunikationskomités formand var
generaldirektør Segelcke. Til enkelte
forhandlinger blev tilkaldt repræsentanter
for postvæsenet, militærvæsenet o. fl.
I juni 1886 fremla
kommunikations-komiteen sin 1ste del av indstilling
»An-gaaende en plan for
kommunikationsvæsenet«. Ved departementets skr. av
21de juni 1886 oversendtes den til
Stortinget, og den blev ved
stortingsbeslutning av 22de s. m. vedlagt
protokollen.
1 indstillingen er der redegjort for den
forutsatte byggemaate ved de projekterte
baner og git en oversigt over resultaterne
av de utførte undersøkelser med
længdeangivelse og overslagssummer. Der er
gaat ut fra 3 klasser av baner,
hovedsagelig under hensyn til skinnernes
forutsatte bæreevne og hjultryk,
begrundet i den forskjellig forutsatte
trafikmængde og kjørehastighet.
Iste klasse baner forutsatte hovedlinjer
i regelen med bredt spor.
3dje klasse jernbaner forutsattes
anvendt hvor der maatte ventes meget liten
trafik, væsentlig paa lokalbaner, hvor der
almindelig blev forutsat smalt spor.
Der er videre indtat tabeller, som viser
beregning av driftsindtægter og
driftsutgifter for de fleste av de anførte
baneprojekter, hvortil slutter sig en beregning
av tilført eller fratat indtægt for
tilstøtende baner. En beregning av den
statsøkonomiske nyttevirkning er ogsaa
med-tat, idet der er levert en utredning av
hvad tids- og fragtbesparelse vil andra
til i forhold til de før bestaaende
transportforhold etc.
Videre er der git en fremstilling av
statskassens evne til at kunne utrede
ekstraordinære bidrag til
kommunikationsforetagender. Med hensyn til bidrag fra
kommuner og private til jernbaner
uttales, at der fremdeles skal ydes tvungne
bidrag, men at der ikke skal utstedes
aktier derfor for fremtidig at lette
regnskapsholdet ved banerne. Det fremholdes
specielt, at det er ønskelig at
kommunerne ordner med fri grund. I denne
forbindelse bemerkes, at der ved
Stortingets beslutning av 28de juni 1887
blev git tilladelse til indkjøp for statens
regning av kommunale og private aktier;
denne tilladelse har ogsaa været
benyttet. Uttalelse er ogsaa git »om
betingelser for meddelelser av koncession til
anlæg av privatbaner«.
Til indstillingen slutter sig flere bilag,
hvoriblandt to som omhandler det
system hvorefter de paaregnede indtægter
og utgifter samt beregning av tids- og
fragtbesparelse for de projekterte baner
er opgjort i henhold dels til de
foreliggende statistiske optegnelser fra baner i
drift. Arbeidet som har dannet
grundlaget for alle senere
rentabilitetsberegninger, er utført av nuværende
overingeniør E. O. Svanøe. Et bilag omhandler
muligheten for trælasttransporter paa
jernbanerne, utført ved veidirektør Krag.
Den plan med uttalelse som det
tekniske arbeidsutvalg skulde avgi om
fortsat jernbanebygning efter at endel
undersøkelser og beregninger var foretat i
løpet av de to sidste aar, blev efter
departementets henvendelse av 16de juni
1888 fremlagt med skrivelse av 20de decbr.
1888. Det dreiet sig om en plan for en
begrænset byggetid av 6 à 8 aar med en
byggekapital av 10—15 millioner kroner,
og en videre plan med kostende av
omkring 40—50 miil. kroner for en længere
fremtid.
Planen for jernbanebygning i den
nærmeste fremtid blev diskutert i
departementet med tilkaldelse av interesserte,
bl. a. landbruksdirektøren og de to
stortingsvalgte medlemmer av
jernbanestyrelsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
