Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 41. 11 oktober 1912
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
518
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 41 1912
partementet om at opnævne nye medlemmer til det
første møte, som agtes avholdt."
Som nævnt er avgjørelsen truffet helt
og holdent av statsraaden personlig. Vi
tillot os derfor at anmode statsraaden om
nærmere at redegjøre for de grunde som
hadde bevirket at han her indtok et
andet standpunkt end sit kyndige
toldkontor, den sagkyndige Maskinkomite
og den tilkaldte specialkyndige
varme-tekniker.
Statsraaden var saa elskværdig at
imøtekomme vor anmodning, og uttalte
i alt væsentlig følgende:
Naar som her avgjørelsen beror paa
et skjøn om hvad der maa ansees som
rimelig saavel overfor hensynet til
eksportindustrien som overfor hensynet til
den indenlandske maskinindustri, kan
statsraaden som er ansvarlig overfor
Stortinget, ikke føle sig absolut bundet i sin
avgjørelse av den raadgivende komites
mening. Spørsmaalet gjaldt i dette
tilfælde et apparat som maatte være
avpasset efter kjelen for helt at kunne
arbeide tilfredsstillende sammen med den.
Et saadant apparat hadde fabrikken
fundet i den hjemførte sprinkler-stoker. Nu
var det fastslaat at denne specielle type
av stokere ikke fabrikertes hertillands, og
da talte rimelighet for at toldfrihet
blev indrømmet. Der maatte nemlig
stilles det krav, at den indenlandske
industri kunde levere en saavel i
konstruktion som effektivitet helt
konkur-rancedygtig maskin, for at det med fuld
ret skulde kunne siges at varen var
gjenstand for indenlandsk tilvirkning. Dette
var imidlertid ikke tilfælde; fabrikken i
Drammen paastod at de norske fabrikata
ikke vilde tilfredsstille dens behov — og
det maatte jo medgives at fabrikken selv
burde faa avgjøre hvad dens behov
krævet. Hertil kom yderligere at regelen
burde praktiseres lempelig, naar
vedkommende fabrik, som her, kun producerte
for eksport.
Statsraaden mente at denne opfatning
var i god overensstemmelse med de
syns-maater som blev hævdet under
stortingsdebatten om disse ting specielt i 1903,
men ogsaa i 1905 og 1912. Han
henviste ogsaa til at Stortingets toldkomité
har uttalt at »de gjentagne besværinger
over den maate som bestemmelsen
praktiseres paa, vanskelig kan forklares paa
anden maate end at der maa ligge en
viss grad av ensidighet til grund for de
trufne avgjørelser«. I Stortinget hadde
der imidlertid været delte meninger, og
departementet hadde paa faa undtagelser
nær fundet at kunne slutte sig til
Ma-skinkomiteens indstillinger — i 97 eller
98 av 100 tilfælder var det skedd.
Statsraaden saa derfor ingeu grund for
komiteen til at ta saken paa den maate den
hadde gjort. Der kunde i det indtrufne
ikke sees nogen mangel paa tillid fra
statsraadens side. Men naar komiteens
medlemmer ikke længer ønsket at være
departementets raadgivere — saa var det
beklagelig — men der var jo intet at
gjøre ved det, mente han.
*
Den av statsraad Konow trufne
avgjørelse er egnet til at vække den største
opmerksomhet — og hans ovenciterte
uttalelser er det ikke mindre. Ikke alene
synes han at ville lægge en anden
betydning i bestemmelsen end den som
hittil har været praktisert, men han vil
ogsaa indføre at der skal tas hensyn til
om vedkommende fabriks behov
tilfredsstilles av det norske fabrikat, likesom
han i den omstændighet at der kun skal
produceres for eksport, vil se et moment
som kan tjene til lempninger i tariffens
anvendelse.
Det er ogsaa i høi grad
bemerkelses-værdig at han sætter
partssagkyndighe-ten over den objektive, alsidige og av
depai temen tet opnævnte sagkyndighet.
Andet er det nemlig ikke statsraaden her
har gjort, da han jo selv er blottet for
enhver teknisk sagkundskap paa omraadet.
Alt dette stemmer litet med
Stortingets forutsætninger. For at klargjøre det
skal vi se litt paa hvad der uttaltes i
Stortinget i 1903, hvor maskintolden
første gang blev vedtat. Forslaget gik
dengang ut paa en beskyttelsestold av 5
% maks. 10 °/0 over hele linjen. Der
opstod en længere debat, og det blev fra
flere hold fremholdt at det var urimlig
at beregne told av maskiner, som ikke
blev tilvirket hertillands. Toldkomiteens
formand, Hans Hansen, antydet en
undtagelsesbestemmelse i likhet med hvad
den departementale kommission av 1897
hadde foreslaat. Efter denne kunde
maskiner og apparater til industrielt bruk
tilstedes indført toldfrit, naar det blev
godtgjort »at de ikke er gjenstand for
indenlandsk fabrikation eller at det for
vedkommende industrielle bedrift er av
særlig vigtighet at benytte et utenlandsk
fabrikat«..
Statsraad Sunde fremholdt at det var
umulig for departementet at praktisere
en bestemmelse om at det skulde
avgjøre hvorvidt det var av vigtighet for
en bedrift at kjøpe en maskin i utlandet
som ogsaa kunde faaes hertillands. Han
henstillet at sløife denne
bestemmelse, idet han forøvrig kunde være enig
i tilføielsen. Hans Hansen var enig med
statsraaden i det anførte, og sløifet saa
bestemmelsen, idet han foreslog saadan
anmerkning:
»Maskiner eller apparater til industrielt bruk
samt landbruksmaskiner kan av
Tolddepartementet tilstedes indført toldfrit, naar det
godtgjøres at de ikke er gjenstand for indenlandsk
fabrikation.«
Under den efterfølgende debat blev det
fremholdt av anmerkningens tilhængere
bl. a. av Berner, at den foreslaaede
bestemmelse ikke vilde være vanskelig at
praktisere, idet teknisk sagkyndighet i
tvilsomme tilfælder kunde søkes tilraads.
Fra motstandernes side blev det hertil
anført, at det vilde være vanskelig at si
om en maskin var gjenstand for
indenlandsk fabrikation eller ikke. Det blev
bl. a. spurt om det i denne henseende
var nok »at en viss sort maskiner blev
arbeidet i landet selvom vedkommende
fabrikker som skal bruke dem, ikke kan
bruke dem«. Herpaa svar te Berner.
„Naar maskiner av den nævnte art i det hele
fabrikkeres her i landet, og forskjellen mellem
disse og en fra utlandet indført maskin kun
ligger i en mindre væsentlig ændring, saa vil jeg
ikke finde det berettiget at frita den for told.
Men der kan naturligvis være tilfælder, hvor
forskjellen i konstruktion kan være av væsentlig
betydning for den fabrik som har bestilt
maskinen. Ja, da har man et av de specielle
tilfælder, hvor der kan trænges uttalelse fra
sagkyndig hold.––— (Og litt længer nede.)
Men det vil jeg ha fastslaat, at hvor der kun
er tale om mindre væsentlige ændringer i en
indført maskins konstruktion, kan ikke disse
berettige til toldfrihet."
Hans Hansens anmerkning blev som
bekjendt vedtat, og det ovenanførte maa
derfor betragtes som absolute uttryk for
Stortingets mening om naar og hvorledes
anmerkningen skulde praktiseres. Nogen
anden opfatning har Stortinget ikke senere
hævdet.
Men da vil det ogsaa være indlysende
at statsraad Konow ved sin nu hævdede
opfatning og sin trufne avgjørelse meget
langt fra er i overensstemmelse med
Stortinget. Tvertimot. Han indfører hensyn
som Stortinget selv har strøket, og han
tar bihensyn som kun kan tjene til at
forkludre begrepene. Hans avgjørelse staar
i strid med norsk industris interesser,
og han gir en god dag i den sagkyndighet
som Stortinget har anvist ham at holde
sig til i saadanne vanskelige tilfælder.
Maskinkomitéen er derfor i sin fulde ret
naar den uttaler, at statsraaden har truffet
en avgjørelse stik imot toldlovens aand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:19 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1912/0534.html
