Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 41. 11 oktober 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i i oktober 1912
TEKNISK UKEBLAD
525
Fig. i.
lag. Kig. 1 skal altsaa
kun anskueliggjøre den
elastiske tilstand i
almin-delighet og indenfor
proportionalitetsgrænsen.
Lar vi nu en last P,
uten at denne falder,
pludselig virke paa
massen m, saa vilde, saafremt
det elastiske mellemled
ingen motstand ydet, en
bevægelse av m indtræde,
naar der paa denne virket
et akceleration stryk av
størrelse
P = m . p,
hvor p er akcelerationen.
Ifølge den elastiske motstand indtræder
i virkeligheten først en bevægelse naar
den kraft er opnaad, som er nødvendig for
at overvinde motstanden. Betegnes den til
tiden t og formforandringen s svarende
kraft med K, saa haves ligningen
P = m . p K.
Da K avhænger av materialets
beskaffenhet og av formforandringen s, kan
man sætte
(15)
hvor a er konstant for samme materiale.
Og da endvidere
d2 s
P = lp’
saa haves efter nogen omformning
differentialligningen
P s d*s n
P–––-
a
Ved differentiering
faaes
med hensyn til t
ds
‘ dt ~ m
d^s
dP
= 0,
som sees at være en lineær homogen
differentialligning med konstante
koefficienter. Ved opløsning paa bekjendt
maate findes
s = a P
(16)
Av (15) og (16) fremgaar nu, at
K = P. I 1 — cos V —-— . M . (17)
\ ’ m . a /
Ligningerne (16) og (17) viser os at
den av massen m tilbakelagte vei og den
hertil svarende kraft forandrer sig efter en
cos lov, d. v. s. periodisk mellem to
bestemte grænseværdier.
Minimalværdierne av s og K, som man
med
t = cos o—l
finder er lik nul.
Maksimalværdierne findes med
cos \ B . t = cos n = 1
’ m a
at være
S max “ - G P > ^max = % P.
Bestemmelsen av konstanten a byder
ingen vanskeligheter. Handler det f. eks.
om stræk- eller trykbelastning, kan vi gaa
ut fra den bekjendte ligning
à e. e
Heri betegner:
Z forlængelsen eller formindskelsen av
belastningsstykket.
K den virkende kraft.
Betulanders automatiske Telefonsystem.
Ved Avdelingsingeniør L. Kristiansen.
Den vigtigste mekanisme i en
automatisk telefoncentral er den saakaldte
»vælger«; det er ved hjælp av dette
appa
Fig. i. Betulanders telefonapparat.
rat at den forønskede abonnents ledning
utvælges. Abonnenternes apparater maa
derfor, foruten de i de manuelle systemer
vanlige apparatdeler, være forsynet med
en indretning som gjør det muligt for
abonnenten at styre centralens »vælgere«
efter behag, m. a. o. faa »vælgerne« til
nøiagtig at utføre de bevægelser som er
nødvendige for at sætte ham i forbindelse
med den forønskede abonnent.
Det er særlig med hensyn til »vælgernes«
konstruktion og virkemaate at Betulanders
system adskiller sig fra de hittil mest
utbredte system, Strowgersystemet2.
Paa Betulanders abonnentapparat er
tallene fast anordnet i en halvcirkel paa
apparatets forside, fig. 1 og 2. Viseren
som er forsynet med et haandtak i form
av en knap, har en akse som gaar
gjennem apparatets væg og er forbundet med
en skive S, fig. 3. For at gi de for
strøminpulserne nødvendige kontaktbe-
1 Hatte I s. 408 (1908).
2 Se T. U. 1911 side 189 o. fl.
I længden.
E elasticitetskoefficienten.
F tversnitsarealet forutsatt konstant
paa længden l.
Sættes nu
l
eJ ~a,
faaes
Z = a K.
og da Z netop svarer til den elastiske
vei s, haves sluttelig
K — — s. (se ligning 15)
a
Paa lignende maate kan a bestemmes
for de øvrige belastningsmaater.
vægeiser har man flere kontaktfjær-satser;
disse er paa undersiden forsynet med
smaa ebonitknaster, som under skivens
bevægelse giir over de i denne
anbragte stifter, saaledes at kontaktfjærene
løftes og sænkes, hvorved kontakterne
brytes og sluttes. Naar det forønskede
nummer er indstillet, indledes skivens
til-bakeløp ved at man gir knappen Z
en liten bevægelse bakover. Som bremse
benyttes en tocylindret luftbremse, der
ved kontaktskivens tilbakegang bevæges
frem og tilbake av tænderne i skivens
rand. Tilhøire for skiven (set bakfra) er
anbragt et relæ A, som er saaledes
indrettet at skiven kun frigives for
tilbakegang naar relæet er magnetisert.
Centralstationensvælger adskiller sig fra
Strowgervælgeren derved, at den kun har
en bevægelse. Dens konstruktion er grei
og oversigtlig, likesom dens grundidé er
enkel. Fig. 4 er en skematisk tegning
av vælgeren. Paa en metalplate er
ar-beidselektromagneterne A, B og C anbragt
samt en i to forringer bevægelig
anordnet tandstang med en elektromagnet D,
hvis anker har tre kontaktfjærer a, b og
c, som naar vælgeren er indstillet,
dannet kontakt med tre ledninger i de gruppe-
Fig. 2. Nummerskiven set fra forsiden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
