Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 41. 11 oktober 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
526
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 41 1912
K
Fig. 3. Nummerskiven set fra baksiden.
vis anordnede kontaktledninger a b og c,
der svarer henholdsvis til linjegrenene
og »test«-traaden i de manuelle systemer,
se fig. 5, som viser en sats av 10
vælgere. For at indstille kontaktfjærene paa
en bestemt kontakt behøves kun en
løftemagnet B, idet vælgerens akse bare
bevæger sig i længderetningen.
Elektromagneten C tjener til at utløse
vælgeren og en tredje elektromagnet A —
styremagneten — regulerer tiltrækningen
av løftemagneten B’s anker. Som det vil
fremgaa av fig. 4, er elektromagneternes
ankere i mekanisk henseende avhængig
av hinanden. Løftemagneten kan kun
tiltrække sit anker, naar dette er git
fri av styremagneten A’s anker. Faar
iøftemagnetens et strømstøt mens
styre
Fig. 4. Skematisk tegning av Betulanders vælger.
magneten anker er tiltrukket, tiltrækkes
løftemagnetens anker; en spiralfjær søker
imidlertid at trække ankeret tilbake, og
naar dette sker, griper en paa ankeret
anbragt spids ind under en av
tandstangens tænder og løfter stangen et skridt
opad. Tandstangen kan imidlertid kun
forbli i denne stilling — uten at falde
tilbake igjen paa grund av tyngden —
naar utløsemagneten C samtidig er
magnetisert; ti dennes spærretand griper kun
ind under en av tandstangens tænder,
naar C’s anker er tiltrukket. Vælgerens
tilbakegang til utgangsstilling sker
derved, at utløsemagneten C’s anker gaar
tilbake.
Den paa tandstangens øvre ende fast
anbragte elektromagnet D holder under
Fig- 5- Vælger med kontaktsats.
tandstangens bevægelse kontaktfjærene
tilbake fra kontakttraadene, der er av sølv,
og lar kontaktfjærene kun komme i
berøring med Idisse, naar den forønskede
ledning|ikke er »optat« andetsteds. En
undtagelse danner C-fjæren (den nederste).
Denne, der skal »teste« o: prøve om
ledningen er optat eller ledig, ligger stadig
an mot kontakttraaden og er derfor,
antagelig for at formindske slitagen paa
sølvtraadene, forsynet med et litet
kontakthjul. Naar den søkte ledning er
ledig, lægges ogsaa a- og b-fjærene ind til
kontakttraadene.
Paa grund av vælgerens konstruktion
er høiden av hvert skridt opad som
tandstangen utfører, meget liten, hvilket i
og for sig er en fordel. Hvis
kontakttraadene skulde anordnes i tilsvarende
indbyrdes avstand d. v. s. i samme
indbyrdes avstand som tandstangens tænder,
vilde man faa vanskeligheter med at
op-naa tilstrækkelig god isolation mellem
de blanke sølvtraader, og likeledes
vanskeligheter m. h. t. sikker kontaktberøring
o. 1. Abonnentapparaternes impulsgiver-
anordning er derfor inrettet saaledes, at
hver ener motsvarer to strømavbrytelser
i a-linjegrenen. Samtidig er avstandene
mellem vælgerens kontakttraader lik den
dobbelte høide mellem to tænder i
tandstangen. Denne bevæger sig
saaledes to tænder opad, mens
kontaktfjærene gaar fra en kontakttraad til den
næste.
Det svenske telegrafvæsen har i de
senere aar installert endel mindre centraler
efter Betulanders system. Hvorvidt og
i hvilken utstrækning der er paatænkt
ombygning av de større centraler efter
dette system, foreligger der endnu ingen
sikker oplysning om. De to bekjendte
telefonteknikere, telefondirektør Hultman
og ingeniør Olsson, skal efter forlydende
være beskjæftiget med at utarbeide et
nyt automatisk system, der betegnes som
meget lovende.
Norsk Industri.
Bøhnsdalen Mills Ltd.
Ved redaktionen.
Der har været en glædelig utvikling i
den norske papirfabrikation i de senere
aar. Fabrik efter fabrik er gaat igang
med papirmaskiner for helt eller delvis
at forædle sin produktion av træmasse
og cellulose til papir, likesom den ene
nye papirfabrik er satt igang efter den
anden for at forædle det ved andre
fabrikker producerte raamateriale. Men endnu
er der dog langt igjen til det maal som
burde naaes, nemlig at al vor produktion
av træmasse og cellulose eksporteres som
færdig produkt og ikke kun som
halvprodukt.
I denne retning er der nu atter tat et
skridt fremover, idet Bøhnsdalen Mills
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
