Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 41. 11 oktober 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11 oktober 1912
TEKNISK UKEBLAD
527
Ltd.’s nye papirfabrik er færdig og satt
igang. Vi har hat anledning til at se
den nye fabrik og skal gi en kort
beskrivelse av den.
Bøhnsdalen Mills Ltd.s papirfabrik
som eiedes av utlændinger, brændte høsten
1908 og blev ikke opført paany av det
utenlandske selskap, da dette fandt den
netop indførte koncessionslovgivning
mindre tilfredsstillende for sig. Det solgte
derfor i februar 1910 de 2 igjenstaaende og i
drift værende cellulosefabrikker med
tilhørende vandfald i Andelven til et norsk
aktieselskap, hvis aktier hovedsagelig blev
overtat av kammerherre Haaken
Mathiesen, Eidsvold verk. Som
administrerende direktør blev antat hr. Sigv.
Lagermarck, som hadde ledet det
tidligere seiskaps fabrikker siden september
1903 og i disse aar drevet det gamle
utidsmæssige anlæg han da overtok,
betydelig fremover baade i økonomisk og
teknisk henseende.
Umiddelbart efter at det nye seiskap
hadde overtat fabrikkerne gik man igang
med utarbeidelse av planer til en større,
moderne papirfabrik for at forædle den
’ved fabrikkerne og ved Eidsvold verk
producerte kemiske og mekaniske
træmasse.
Utarbeidelsen av planerne blev basert
paa straks at indlægge 3 stykker
papirmaskiner og med utvidelse av en 4de
for øie.
Den 15de august 1910 begyndte
grund-arbeidene, rydning, gravning og
sprængning — arbeider som forøvrig bød
forskjellige tekniske vanskeligheter paa grund
av terrængets eiendommelige formationer.
Saaledes maatte man bl. a. paa sine
steder gaa med skakter gjennem sten og
lere ned hele 9 m. under elveleiet,
forinden man naädde fast fjeld, mens dette
paa andre steder laa 6 m. over
gulvlinjen.
For det hele byggekompleks: 2
papir-maskinbygninger, 1 hollænderibygning,
1 fyrhus og dampkraftstation samt
vandkraftstation, tilsammen et areal av 5 000
m2, blev der i det hele borttat ca. 15 000
m3 løse masser og ca. 7 000 m3 fjeld. De
løse masser danner nu de i Bøhnsdalen
hittil savnede og bekvemt beliggende
tomter for lagerbygninger. Stenmasserne
medgik til utfyldning mellem de høie
Fig. i. Bøhnsdalen Mills Ltd’s nye fabrikker.
fundamenter og til betonstøpningen. Disse
arbeider utførtes utover vinteren, og
omtrent samtidig hermed foretoges
utdyp-ning og oprenskning av den ca. 600 m.
lange avløpskanal for turbinerne, hvorved
der blev indvundet ca. 150 HK.
Den 7de oktober 1910 nedlagdes
grundstenen til den nye papirfabrik, og den
1ste november s. a. begyndte den
egentlige fundamentering.
Alle fundamenter for saavel maskiner
som bygninger utførtes i beton,
bygningernes vægge forøvrig av teglsten, mens
søiler, gulver og taker er utført i
jernbeton. Man har derved opnaadd ildsikre
og ualmindelig solide bygninger, saa at
man selv ved de store hastigheter som
anvendes paa papirmaskinerne, ikke
merker nogen rystelse.
Papirmaskinerne der skal fremstille
saavel tykkere som tyndere tryk- og
cellulosepapir, har en bredde av henholdsvis
2 300 og 2 540 mm.; to av dem er hver
forsynet med 35 cylindre og er garantert
for en hastighet av 180 m. pr. minut,
men de er konstruert sterke nok til at
kunne kjøres op i 200 m. De er begge
forsynet med Eibels system (faldende wire
med en høidedifferanse av optil 450 mm.)
hvorved der opnaaes en penere bund og
jevnere kvalitet av papiret. Maskinernes
vegt er henholdsvis ca. 350 og 380 ton;
de er levert av J. M. Voith, Heidenheim.
Den 3dje maskin er encylindret med
en cylinderdiameter av 3 000 mm.; den
er levert av Maschinenfabrik zum
Bruder-haus, Reutlingen. Det øvrige maskineri
er levert fra norske og svenske
verksteder. Den samlede aarlige produktion er
beregnet til 16 000 à 18 000 ton papir.
De to hovedraaprodukter, træmasse og
cellulose, transporteres paa hver sin
taug-bane paa henholdsvis 2 400 og 160 m.s
længde direkte ind i papirfabrikken ; fra
dennes øverste etage bringes raastoffene
gjennem tragter i gulvet direkte ned i
hollænderne for at blandes og males, og
tilsættes den nødvendige lim, alun, farver
etc. Herfra slippes stoffet efter en tids
bearbeidelse ned i store kummer for atter
at pumpes gjennem jordanmøllerne, hvor
det endnu engang males, til
papirmaskinerne. Under disse wirepartier er der for
hver maskin bygget et 150 m3 stort
samle-bassin, hvorfra det til bunden faldende
stof pumpes op og anvendes paany, mens
det helt avklarede vand rinder bort.
Papiravfaldet fra maskinerne føres
gjennem skakter ned under disses tørreparti
og males paany. Naar papiret er færdig
fra maskinerne, transporteres det enten
til rullepakkeriet eller sortersalen. Denne
er bygget over maskinsalen for de to
største maskiner og har en længde og
bredde av henholdsvis 70 og 21 m. med
en fritbærende takkonstruktion av
jernbeton, 6.5 m. over gulvet; denne sal er
forsynet med overlys i hele sin længde,
Fig. 2. Papirsalen.
Fig. 3. En papirmaskin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
