Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 41. 11 oktober 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
532
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 41 1912
Man indfandt sig ved 8 tiden og blev paa
det elskværdigste hilset velkommen av
bestyrelsen med formanden ingeniør Johan F.
Ir gens i spidsen. Præsentationerne gik dels
ved fremmed, dels ved egen hjælp glat fra
haanden, og da de ca. 6o deltagere ved
^29-tiden toget ind i forsamlingssalen var
bekjendt-skaperne gjort. Her hadde foreningens
faktotum „Lene" dækket op til soupé, som
servertes efter en udmerket menu.
Ved steken utbragte repræsentantskapets
ordfører, ingeniør Ofte dal, et leve for N. I.
A. F. med ønsket om at det maatte lykkes
de mænd som staar i spidsen, at føre
foreningen fremover.
Præsidenten takket og fremhævet at
foreningens trivsel vilde bero paa det intime
samarbeide mellem avdelingerne og Styret, og
paa at alle gik til arbeidet med kraft, energi
og samholdsfølelse. Han rettet skaalen til
Bergens avdeling, paa hvis vegne ingeniør
Ir gens svarte med et leve for
repræsentantskapet, som var organisationens
grundvold. Maatte det derfor altid være sig sin
store opgave bevisst og ved fuldtallig møte
lægge den fornødne kraft og myndighet i
sine forhandlinger.
Præsidenten tok atter ordet og mindet
om at selskapet i sin midte hadde en
repræsentant som for 37 aar siden var med paa
at stifte foreningen — dens høitagtede
æresmedlem generaldirektør Fleischer. Det var
for alle en glæde at ha ham iblandt sig. Da
hr. Fleischer samme dag feiret sin 71-aarige
fødselsdag overrakte præsidenten ham en
smuk blomsterbuket som et uttryk for
foreningens erkjendtlighet og tak.
Generaldirektør Fleischer takket for den
utviste opmerksomhet. Den forandring som
nu er skedd inden N. I. A. F. hadde ikke
været efter hans bestik. Men skedd er skedd,
og da fik enhver bøie sig loyalt og gjøre sit
til at fremgangen blev den bedste. Der stod
endnu meget igjen, og arbeidet for at føre
ingeniørstanden frem i kultur, kundskap og
solidaritet maatte ikke hvile. Et saadant
arbeide vilde ikke alene gavne os selv, men
ogsaa fædrelandet. Det leve.
Efter at overingeniør Roshauw hadde
takket for maten, fordelte man sig i de
tilstøtende talrike værelser nød hinandens
seiskap i mere fortrolige klynger og lot kaffeen
og cigarerne smake.
Efter at Lene som stadig var i ilden, paa
en ubegripelig maate hadde faat ryddet salen
for soupéens rester, bænket man sig atter
om langbordene, hvor nu punschen skinnet gul
i vældige karafler. Havneingeniør Sontum
indtok under stor jubel præsidiet. Han hadde
været saa heldig at faa tak i „Morgenavisens"
referat fra møtet, som han derefter oplæste.
Det overstrømmende vittige og humørfyldte
referat blev mottat med latterorkaner og det
la grunden for den kordiale, gemytlige og
kollegiale aand som hersket hele natten
fremover til langt, langt ind i de smaa timer.
Festen var i sin helhet præget av den
særegne bergenske stemning og gav den bedste
anledning til et nærmere behagelig
bekjendt-skap mellem kollegerne landet rundt, hvilket
ikke mindst er av betydning for
landsforeningens fremgang og trivsel.
Det skal bergenserne ha tak for.
L. R.
N. I. A. F. Kristiania Avdeling
aapner sæsonen med møte fredag den 18de oktober
med foredrag av telegrafinspektør E. Rasmussen
om Elektrisk drift paa Kristiania Drammensbanen.
P. F.
Aapningsmøte tirsdag den 15. oktober. Kl. 7^4
foredrag av arkivar K. V. Hammmer:
Panamakanalen — en ny vei for verdenshandelen.
Efter foredraget selskapelig samvær.
Foreningslivet.
Vore foreninger rundt om skal nu snart
begynde sin sæson — ja nogen er visstnok allerede
saa smaat begyndt. Som gammelt og ivrig
foreningsmedlem har jeg i den anledning anstillet nogen
betragtninger, som der kanske kunnde avsees plads
til i T. U. Jeg kalder dem
Litt av Foreningslivets A. B. C.
Møt præcis. Det virker altid nedslaaende paa
foredragsholderen at begynde en halv time over
tiden for tomme bænker. Og det trøster ham litet
at salen efterhvert fyldes mens han holder paa.
Tvertimot. Det er irriterende.
Hvis du selv skal holde foredrag, saa gjør dig
altid paa forhaand rede for om tilhørerne er like saa
interesserte for emnet som du er. Og gaa ikke for
dypt ind paa tingene, hvis bare en eller to av de
tilstedeværende er likesaa store specialister som du
selv. Du risikerer ellers at de andre lusker ind i
læseværelset eller ut paa kro. — Ærgerlige som de
biir, gaar de ialfald ikke hjem.
Husk paa at de fleste som hører paa dig, har
arbeidet hele dagen, og derfor gjerne begynder at
gjæspe, naar du har holdt paa en time.
Det er ikke nødvendig at alle foredrag begynder
med Skabelsen. Sakens historie er ikke altid det
vigtigste. Fortæl litet om det som er gammelt og
kjendt, men meget om det som er nyt og ukjendt.
Maalangivelser i millimeter kan oftest uten skade
sløifes i et foredrag. Omkostningsopgaver er altid
interessante. Men anføres de i ører naar det dreier
sig om hundreder eller millioner kroner saa er du
litt for nøiagtig.
Det er ikke absolut nødvendig at læse op et
foredrag. Tvertimot biir det mere interessant hvis
det stykkevis eller i sin helhet ekstemporeres. Maa
du læse det op, saa pass endelig paa at det ikke
biir altfor monotont.
Lysbilleder er bra. Men mange ensartede
billeder biir trættende. Indgaaende forklaring av grafiske
oversigter er for velment.
Hvis du indleder en diskussion, saa kom ikke
med en saa fuldstændig utredning av spørsmaalet
at der litet eller intet blir igjen at diskutere om.
Bruk ikke boksprog, og la ikke dine indlæg i
diskussionen være for lange. Gaa altid ut fra at der
ogsaa er andre som har lyst at komme til før møtet
slutter. Tag heller ikke ordet mer end en gang,
hvis du ikke har noget nyt at bringe frem. At si
det samme to ganger er som regel unødvendig.
Gjør i det heletat dit bedste for at aftenen kan
bli mest mulig vellykket.
Synes du paa hjemveien at den ikke har været
det, saa kritiser ikke straks bestyrelsen og de som
har optraadt. Tænk heller paa hvad du selv har
bidrat med til underholdningen. Og døm saa derefter.
Kom ikke til møterne bare for at nyde, men
ogsaa for at yde.
— rs—
Harmløse betragtninger som ovenstaaende tror
vi er paa sin plads — og vil kanske ogsaa
gjøre litt nytte. Er der andre som føler lyst og
trang til uttalelse om foreningslivet, skal det være
os en fornøielse at stille en rubrik herfor til
disposition. Bare begynd. Men la det bli saa kort som
mulig. Red.
Personalia.
Arbeidsdepartementet har den 28de september
foretat nedennævnte ansættelser i Peivæsenet:
Avdelingsingeniør E. Horgen er forflyttet fra
Romsdals amt til Nedenes, med anciennitet fra 1910.
Ingeniør A. I. Hoel er ansat som
avdelingsingeniør i Hedemarkens amt med anciennitet fra
1/7 1912, og avdelingsingeniør Smith Sunde er
ansat ved veidirektørkontoret som chef for
ingeniør-avdelingen med anciennitet fra ^7 1911.
Direktør G. S em er paa generalforsamlingen i
De mekaniske verksteders landsforening valgt til
foreningens formand.
Hr. Sem har i flere aar været direktør for A/S
Elektrisk Bureau og var i længere tid formand i
Kristiania kreds av verkstedsforeningen. Han har
indtil det sidste været medlem av den departementale
maskintoldkomite. Han er tillike suppleant i
arbeids-raadet og elektricitetskomiteen.
Notiser.
Norsk Sjømandskirke i Rotterdam.
I sommer avholdtes en engere konkurranse
mellem arkitekterne Arnstein Arneberg, Magnus
Pouls-son, Olaf Nordhagen og Aug. Nielsen om norsk
sjømandskirke med prestebolig i Rotterdam.
Da konkurransefristen var knap, indkom kun 2
utkast, nemlig fra Arneberg-Poulsson i forening og
fra Nordhagen.
Juryen, d’hr. Prof. Johan Meyer, Thv. Astrup
og Carl Berner, tilkjendte Arneberg-Poulsson prisen.
De to arkitekter er nu overdrat utførelsen og
opholder sig i disse dage i Rotterdam for at studere
tomten og konferere med sjømandspresten, Th. Saxe.
T. U. skal senere om mulig bringe illustrationer
av det smukke anlæg.
Den tekniske Høiskole.
Kirkedepartementet har som censorer og suppleanter for disse
ved den del av Høiskolens eksamen som skal
avholdes indeværende maaned, opnævnt: Professor
V. Bjerknes, Kristiania, i fysik; direktør S.
P a u s s i mekanisk teknologi med overingeniør
Jacob Moe som suppleant; overingeniør Jacob
M o e i varmeteknik med direktør H. B. H o 1 m s e n
som suppleant; overlærer Schulz i grundtræk av
elektrotekniken.
Haandverks- og
Kunstindustriskolen. Under forutsætning av at der melder
sig et tilstrækkelig antal elever til klassens
igangsættelse, har Kirkedepartementet konstituert arkitekt
Jørgen H. Berner som lærer i aftenskolens
haandverksklasse.
Rettelse.
I artikelen „Norges Statsbaner gjennem 50 aar“,
tabel III, nr. 40, side 513, staar i 9de rubrik,, togkm.".
Dette skal som det vil forstaaes være „tonkra.
A. W. BRØGGERS BOKTRYKKERI A/S– KRISTIANIA IQI2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
