Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 42. 18 oktober 1912
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NR. 42 * 1912
Teknisk Ukeblad
UTGIT AV DEN NORSKE INGENIØR- OG ARKITEKTFORENING OG
DEN POLYTEKNISKE FORENING
REDAKTØR: INGENIØR LARS RASMUSSEN
Indhold: Ingeniører i Arbeidsdepartementet. Statsbanernes distriktschefer. „Jernmalmhunger’’ — et misvisende uttryk. Om beregning av effekttapene
i jernet i elektriske maskiner. Takstenspresse, system F. L. Smidth. Bok- og bladnyt. Foreningsefterretninger. Personalia. Notiser. Rettelse.
Ingeniører i Arbeidsdepartementet.
Spørsmaalet om at ansætte ingeniører
i Arbeidsdepartementet er ikke nyt. Fra
tid til anden er det tat op til drøftelse
uten dog at drøftelserne hittil har ledet
til noget synderlig positivt resultat.
I 1906—07 var spørsmaalet oppe i
Stortinget. Jernbanekomitéen uttalte
dengang (indst. S XIV side 19) at
departementet i større utstrækning end hittil
har været tilfælde, bør utstyres med
tekniske fagkræfter. Komitéen finder ikke
at denne mangel avhjælpes ved de
teknisk vel utstyrte fagkontorer og
direktioner, men mener at »ogsaa i selve
departementet — der jo er øverste og sidste
instans før sakerne fremmes til den
bevilgende myndighet — bør den tekniske
fagutdannelse være repræsentert«.
Komitéen uttaler videre, at »den er av den
opfatning at Arbeidsdepartementet vil vinde
i alsidighet til gavnlig fremme av alle
de saker av teknisk art, der gjennem det
forelægges Stortinget, om f. eks. omtrent
halvdelen av dets funktionærer bestod av
mænd, der istedenfor juridisk hadde er.
holdt teknisk utdannelse«. Den anbefaler
at ansættelsen av teknikere sker rationelt
som en sukcessiv fornyelse av
departementets bestand fra neden av efterhvert
som ledighet indtræder.
Siden den tid har flere sekretærposter
været ledige, men der er hver gang
avertert efter juridisk utdannede mænd. Først
i disse dage, da 3 poster averteres ledige,
er konkurransen stillet aapen ogsaa for
ingeniører.
Ved ledighet i byraachefs- og
ekspeditionschefsposter er det ikke departemental
skik at avertere. Det er hævdet praksis
at de dygtigste kræfter inden
departementet rykker op, og kun i rene
undtagelsestilfælder — nemlig naar der har
foreligget tvingende grunde av hensyn til
stillingernes forsvarlige røgt — har
regjeringen fraveget denne praksis. Som
det vil indsees hænder ikke det ofte.
*
Teknisk Ukeblad — 42
Departementerne har hittil saa at si
helt og holdent været i juristernes
besiddelse. Og det er jo med deres øine
set let forklarlig at de ikke gjerne
slipper andre ind. Konkurransen er jo
overalt stor i vore dage. Det er ogsaa
forklarlig at departementsjuristerne selv har
vanskelig for at indse hvad nytte andre
kan gjøre paa deres gamle, hævdede
omraade. Betegnende i saa henseende er
det at Arbeidsdepartementet i 1906—07
likeoverfor Stortinget anfører, at det har
vist sig vanskelig til enhver tid at skaffe
den ved 2det jernbanekontor da ansatte
teknisk utdannede sekretær »et for en
saadan funktionær efter hans utdannelse
og forutsætning tjenlig arbeidsstof«.
Det maa imidlertid si sig selv at det
ikke er som fagmanden — som den
tekniske specialist — at ingeniøren er
ønskelig og nødvendig i departementet.
Den tekniske fagkundskap repræsenteres
jo av de tekniske direktører. Heller ikke
trænges han der som den faglige
kontrollør. Til det hadde man før den
tekniske revision, nu delvis den tekniske
konsulent — senere behøves kanske ingen.
Hvorfor han trænges der, er for i sin
al-mindelighet at tilføre departementet
teknisk kundskap, teknisk indsigt og teknisk
judicium — kortsagt teknisk følelse og
praktisk sans. Det er dette det nu
skorter paa, og derfor dette som saa ofte
leder til at der ikke skelnes mellem
væsentlig og uvæsentlig, mellem sakens
linjer og sakens detaljer — og som derfor
saa let driver departementsjuristerne ut i
den saa tit kritiserte formalisme og
byraa-kratisme. Ingeniørerne derimot vil føre
med sig et friere syn og en mere
levende kontakt med livets praksis.
At det vil bli saa, kan man tydelig
slutte ved at trække en sammenligning
mellem Arbeidsdepartementet og
Kirkedepartementet. Forskjellen er her
karakteristisk. Vel nok er der i
Arbeidsdepartementet i den praktiske mands øine
endnu megen formalisme og meget
juristeri til skade for mange vitale
spørs-maals heldige og raske behandling. Men
i forhold til Kirkedepartementet er dog
forskjellen saa stor som mellem Kong
Salomo og Jørgen Hattemager. Og dette
kan kun forklares ved at juristerne i
Arbeidsdepartementet ved sit stadige arbeide
med det praktiske livs anliggender
uvil-kaarlig tilegner sig noget av den praktiske
mands friere syn og greiere tak paa
tingene. I Kirkedepartementet derimot vil
juristerne ved sin stadige forbindelse med
prestelig ensidighet og pedantisk
skolemestervæsen mere og mere fjernes fra
det praktiske livs realiteter og stivne til
i det reneste formalia og pirk.
Naar det nu altsaa faktisk er saa,
hvor meget bedre vil det da ikke bli naar
den dygtige, praktisk tænkende og
teknisk følende ingeniør rykker ind i
Arbeidsdepartementet. Det maa jo
ubestridelig bli til gavn til alle sider.
*
I den sidste tid har der foregaat store
personalforandringer i
Arbeidsdepartementet, og det er ogsaa en kjendt sak at der
har staat strid om ingeniør eller jurist i
enkelte stillinger.
De sidste seiret over hele linjen.
Ut fra de synsmaater vi ovenfor har
utviklet, maa dette i sin almindelighet
set beklages.
Og for den gode saks skyld hadde vi
haabet at der dennegang var gjort brudd
paa den hævdvundne praksis og .aapnet
ingeniøren plads i en av de ledige
stillinger.
Det var imidlertid ikke absolut
ingeniøren contra juristen kampen dennegang
stod om, da vedkommende ingeniør
ogsaa hadde juridisk embedseksamen. Det
spillet naturligvis paa sit vis ind; men
den egentlige strid stod om en
utenfor-staaende skulde rykke ind til fortrængsel
for den departementale stok, som i lange
aar hadde slitt for at vinde sin lille Rakel i
Utkommer hver fredag.
Koster kr. 10.oo indenlands
og kr. 16.00 utenlands.
Bestilles paa postanstalterne
eller direkte i ekspeditionen
Torvgaten 1, Kristiania.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:19 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1912/0549.html
