Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 42. 18 oktober 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18 oktober 1912
TEKNISK UKEBLAD
535
departementet vil forhaabentlig være
op-merksom ogsaa paa dette og, Stortinget kan
i retfærdighetens og anstændighetens navn
ikke gjøre andet en fuldt ut at ta
følgerne av sin beslutning.
„Jernmalmhunger“, — et
misvisende Uttryk.
Navnlig for en del aar siden blev fra
forskjellige hold gjort gjældende at
verden om en del aar skulde komme til at
lide av »jernmalmhunger«, idet en
fler-het av de vigtigste jernmalmfelter skulde
være saavidt sterkt formindsket ved den
hittil stedfundne avbygning, at der maatte
opstaa vanskelighet ved at faa det
fornødne kvantum jernmalm. — Følgen
herav skulde igjen bli, at prisen paa
jernmalm maatte stige, saa man med fordel
skulde kunne drive gruber der under
nutids forhold ikke er rentable.
Bl. a. for at belyse de hithørende
spørsmaal blev det til den sidste internationale
geologkongres, der blev avholdt i
Stockholm 1910, sammenstillet en mængde
oplysninger vedrørende »The Iron Ore
Ressources of the World« (i to meget
tykke bind, samt et atlas med karter o.
s. v.).
Resultatet av denne store internationale
enquete er i korthet at slagordet
»jernmalmhunger« er misvisende, og at det
bør utgaa av vore statsøkonomiske
fremtidsbetragtninger.
Vi skal hitsætte en statistisk oversigt,
som jeg nylig — hovedsagelig for andet
bruk — har sammenstillet:
Oversigt over den samlede hittil stedfundne
ruj er nsproduktion.
1911 63.7 mili. t.
1901 — 1910 528 — » —
1891 — 1900 317 —» —
1881—1890 223 — »—
1871—1880 148 —» -
1861—1870 99 — » —
1851—1860 65 — » —
1841—1850 36 —» —
1831—1840 ca. 24 — »—
1821—1830 » 15 —» —
1811 —1820 antagelig » 12 —»—
1801—1810 —» — » 10 — » —
1701—1800 antagelig omkring 50 mili. t.
1601—1700 —»— —»— 40 — » —
1501—1600 —»— —»— 30—» —
Før tiden omkring aar 1500 blev det
yderst ubetydelige forbruk man dengang
hadde for jern, for en væsentlig del
dækket av myrmalm og sjømalm.
Efter at man begyndte med bergmalm
(grubemalm), er det ialt blit producert
omkring 1650 eller 1700 mili. t. rujern,
hvortil svarer omkring 4500 mili. t.
jernmalm.
Som det fremgaar av tabellen, er
forbruket av jern i de senere
menneskealdere stadig blit fordoblet paa noget
kortere tid end 20 aar, og med tilsvarende
geometrisk progression maa man ogsaa
regne i fremtiden.
Et saadant gigantforbruk har
selvfølgelig medført at malmforraadet er blit
dels uttømt og dels sterkt reducert inden
talrike grubefelter.
Saaledes er den indenlandske
malmproduktion i Belgien sunket ned fra 3/4
miil. t. i 1850—70 til kun 1/5 mili. t. i
det sidste ti-aar. Og i Skotland fra
omkring 2 mili. t. i tiden 1855—80 til 1
mili. eller noget under 1 miil. t. i de
senere aar. Navnlig er her forraadet av
den saakaldte »kuljernsten« (blackbands)
blit meget haardt angrepet; av denne
slags malm er i Skotland blit brutt i
sum ca. 110 mili. t., men nu er
produktionen avtat til kun ca. 0.8 miil. t.
aarlig.
Man kunde ogsaa nævne en hel del
andre eksempler paa tidligere til og med
ganske vigtige grubefelter, hvor driften
er sterkt paa retur, fordi der er mindre
malm igjen. — Og for flere vigtige
grubefelter staar malmmangel om en del aar
for døren. Dette gjælder ikke mindst
Bilbao, som nu i en række aar har
spillet en saa væsentlig rolle, med
aarspro-duktion ca. 5 mili. t. malm, svarende
til ca. 2.5 miil. t. jern eller omkring 4 °/o
av verdens hele jernproduktion. Ved
Bilbao er hittil utvundet omkring 180
miil. t. malm, og det opgives at der kun
skal restere ca. 70 miil. t. Selv om dette
sidste tal skulde vise sig at være noget
for lavt, kan man gaa ut fra at
Bilbao-eksporten inden en menneskealder,
kanske allerede inden et snes aar, maa
begynde at vise nedadgaaende siffre.
Noget lignende gjælder ogsaa Krivoj
Rog i Sydrusland, nu den vigtigste
malmproducent i det russiske rike.
Men paa den anden side sættes nye
gigantfelter igang tildels i meget lang
avstand fra de ældre industricentrer, og
man kjender andre gigantfelter, som
endnu ligger i hvile, men som vil komme
paa markedet naar
kommunikationsforholdene tillater det. — Vi behøver kun
at henvise til Kirunavara og Gellivare,
som om faa aar vil opvise 4 mili. t.
malm om aaret. Vi kan ogsaa nævne
Sydvaranger, selv om dette ikke biir i
den grad dominerende paa
verdensmarkedet som Norrbotten.
De fire femteparter av de Forenede
Staters jernfremstilling stammer nu fra
malm ved Lake-Superior, med en
aars-produktion paa litt over 40 miil. t. malm.
Selv om de rikeste og bedste malmpartier
her vil være avbygget i overskuelig
fremtid, har man her i gigantisk mængde
noget fattigere malm, som vil være
tilstrækkelig for aarhundreder.
De tre største jernmalmfelter som for
tiden er gjenstand for brytning, ansees at
være følgende:
Det netop nævnte Lake-Superior-felt,
med Mesabi som vigtigste grubedistrikt.
Kiruna med andre forekomster i
Norrbotten; det saakaldte minettefelt i
Tysk-Lothringen og Luxemburg med
tilstøtende deler av Frankrike.
Ifølge beskrivelse findes den i
Brasilien, specielt i Minas Geraes, endnu
adskillig større forekomster, og det opgives
at man her alene ved dagbruddsdrift skal
kunne ta et par milliarder (NB. ikke
millioner) t. malm. Men endnu mangler her
de fornødne kommunikationer.
Ogsaa fra andre eksotiske lande
foreligger beretninger om nye
gigantforekomster.
Man kan vistnok forutsætte at der i
fremtiden vil finde sted en forskyvning
av bedrifterne, idet nye gigantfelter biir
satt igang.
Men verden har endnu for adskillige
aarhundreder nok av jernmalm, — og
talen om »jernmalmhunger« bør nu
ophøre.
Man kan ikke gjøre regning paa nogen
fremtidig prisstigning for jernmalm,
fraregnet forbigaaende krigsmuligheter.
Noget ganske andet er, at forekomster som
nu ikke kan lønne sig, kan bli
rentable paa grund av teknikkens utvikling.
Men dette skal vi i denne korte artikel
ikke nærmere omhandle.
I. H. L. Vogt,
professor.
Om Beregning av Effekttapene
i Jernet i elektriske Maskiner.
Av ing. Eiv. Hanssen.
Det er en kjendt sak at de ved
elektriske motorer og generatorer i jernet
optrædende tap, (i korthet jerntapene),
ufravigelig er meget større end beregnet efter
jerntapskurver, saadan som man faar
dem ved maalinger utført paa
prøvestykker av jernet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
