Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 42. 18 oktober 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
536
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 42 1912
Fig. i.
Aarsakerne til dene økning i tapene er
mange og av meget forskjellig art, og er
blit indgaaende behandlet av forskjellige
forfattere, som imidlertid ikke
fremkommer med nogen enkel og i praksis
brukbar metode for beregningen av de totale
i roterende elektriske maskiner optrædende
jerntap.
Forfatterens metode der gjengives her,
er forholdsvis enkel, paa samme tid som
de vigtigste variable tages i betragtning;
den har været benyttet av forfatteren og
andre gjennem et tidsrum av 4—5 aar
paa de mest forskjelligartede
maskintyper, og har git meget gode resultater.
Vi vil først i korthet gjennemgaa
aarsakerne til økningen i tapene for de
forskjellige deles vedkommende.
Ta først et likestrøms- eller
vekselstrømsanker med glat kjerne.
Fig. 1 og 2 viser de magnetiske
kraftlinjers veier gjennem jernet; som det vil
sees er fordelingen mere eller mindre
ujevn, grundet forskjellen i veienes længde,
idet kraftlinjernes tæthet er størst hvor
veien er kortest.
Denne ujevnhet leder selvfølgelig til en
økning i tapene over hvad de vilde være
hvis fordelingen var fuldstændig jevn.
Et tillæg maa ogsaa gjøres for at ta i
betragtning at isolationen mellem
jern-blikplaterne ikke er perfekt, grundet filing,
slipning, jernspaan og knusning av
isolationsmassen ; endvidere paa grund av den
hærdningseffekt som stanse-processen
for-aarsaker, hvis platerne ikke atter glødes.
For at gi ankeret den nødvendige
fasthet forarbeides endeplaterne og platerne
nærmest luftkanaler av tykkere materiale
end de øvrige plater.
Disse plater er som regel 2—3 ganger
tykkere end de øvrige, hvorfor
hvirvel-strømtapene vil være 4—9 ganger større;
de har meget ofte ogsaa en høiere
permeabilitet end de tyndere plater, hvilket
yderligere bidrar til tapenes økning, idet
tætheten i disse plater biir høiere.
■Kurver over jerntapene, saadan som de
som regel faaes ved maaling av
prøvestykker, viser tapene naar jernet
ut-sættes for et almindelig magnetisk
vekselfelt.
Det magnetiske felt i et motor- eller
generatorankers kjerne er imidlertid ikke
et vekselfelt, men et roterende felt,
sandsynligvis eliptisk.
Et saadant roterende felt foraarsaker,
som bekjendt, større effekttap end et
vekselfelt av samme amplitude, forutsatt
at induktionen B ikke overstiger en viss
grænse.
Denne grænse naaes ved ca. 20 000 c.
g. s. linjer pr. cm2; ved høiere
induktioner mindsker tapene; men høiere
induktioner forekommer kun sjelden i
anker-kjernen, saa denne reduktion kan som
regel lates ut av betragtning.
For ankere med glatte kjerner dækker
ovenstaaende sandsynligvis alle ekstratap
i maskinens jern, forutsatt at anker og
magnetstel er fuldstændig koncentriske.
Hvis de ikke er koncentriske, saa vil
enten luftspaltens reduktanse eller
magnetiske motstand variere efter som ankeret
roterer, eller reduktansen vil være for-
Fig. 2.
skjellig for de forskjellige poler. I det
første tilfælde vil en pulsation av det
magnetiske felt i hele magnetstellet finde
sted, hvilket er istand til at foraarsake
meget store hvirvelstrømtap.
Fig. 3-
Dr. W. M. Thornton, som først
henledet opmerksomheten herpaa, nævner et
tilfælde hvor disse tap beløp sig til 2300
watt for en normal 10 Kw.
likestrømsgenerator.1
Hvis vi gaar ut fra at ingen
ekscen-tricitet forekommer, saa vil de virkelige
jerntap ved glatte kjerner av ovennævnte
grunde være fra 25 °/o til 35 °/o større
end beregnet fra jernets tapkurver.
Ankere med nuter.
Hvad der netop er sagt om ankere
med glatte kjerner gjælder ogsaa for
nutankeres kjerner, idet den eneste forskjel
er at linjefordelingen for de sidstes
vedkommende er endnu mere ujevn end
1 Journal of Institution of Electrical Engineers
nr. 33 side 545.
ved glatte ankere, hvilket ogsaa fremgaar
av fig. 3 og 4.
Det vil sees at i de deler av kjernen
der ligger straks bakom tænderne, er den
magnetiske tæthet meget større end bakom
nuternes bund, og av samme orden som
i tænderne.
Ved meget høie værdier av B i
kjernen fortsætter disse stømmer med høi
magnetisk tæthet hele veien fra pol til
anden.
Det er sandsynlig at dette fænomen
helt opveier den reduktion i tapene, som
ellers vilde finde sted, naar et roterende
felts intensitet overstiger ca. 20 000 linjer
pr. cm2.
Forfatteren har fundet at et tillæg av
henholdsvis 30 °/o, 35 °/o og 40 °, o, for
25, 40 og 60 perioder til det beregnede
tap i kjernen gjennemgaaende gir rigtige
resultater.
Effekttap i tænderne.
I tænderne kan den procentuale
tap-økning grundet filing, spaan og daarlige
stanser, være meget større end tilfældet
er for tapene i selve ankerkjernen,
især-deleshet i maskiner for høi frekvens (50
— 60 per.), hvor disse hvirvelstrømtap
biir anseelige.
Her maa vi ogsaa gjøre et tillæg for
ekstratapene i de tykkere plater
nærmest luftkanaler og ankerets sider.
Paa grund av lækagefeltet er ogsaa i
tænderne det resulterende felt
elipsefor-met, hvilket som nævnt betinger større
tap.
Erfaring viser at følgende tillæg maa
gjøres til de beregnede tap i tænderne,
grundet ovennævnte aarsaker:
For 25, 40 og 60 perioder tillægges
henholdsvis 30 °/o> 60 °/0 og 80 °/o.
Tap foraarsaket av nutaapningerne.
Foruten de allerede nævnte tillægstap
forekommer ogsaa andre ekstratap, der
har sin grund i de av nutaapninger og
ikke sinusfordelte viklinger foraarsakede
ujevnheter i feltfordelingen.
I likestrømsmaskiner og
synchron-maskiner optrær disse tap som
hvirvelstrømstap i polskoene, mens de i
asynchron-maskiner tildels skyldes hvirvelstrømmer
i tændernes overflater, dels høifrekvens
pulsationer av feltet i tændernes hele
længde.
Fig. 7 viser i grove træk feltfordelingen
i en del av luftspalten i en
likestrøms-eller synchronmaskin med fremstaaende
poler.
Som det vil sees er tætheten B av det
mag. felt mindre overfor en nut end
Fig. 4.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
