Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 42. 18 oktober 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18 oktober 1912
TEKNISK UKEBLAD
537
Fig- 5-
overfor £en tand, hvilket resulterer i at
polskoen utsættes for et pulserende felt.
Dette pulserende felts frekvens er :
. omdr. pr. min. X $
f =–––––––gQ––-per- pr. sek.,
hvor $ er antallet av nuter,
følgelig for normale trefase-maskiner 3—9
ganger høiere end maskinfrekvensen.
I asynchron maskiner, hvor saavel
sta-tor som rotor er forsynet med nuter,
utsættes begge disse deler for saadanne
pulsationer. Da imidlertid nuterne i
rotoren kun har meget smaa aapninger, vil
de av disse i statoren foraarsakede tap
som regel være ubetydelige.
Pulsationens frekvens i rotoren biir:
omdr. pr. min. X
60
per. pr. sek.,
Det er derfor mulig at optegne kurver
med watttap pr. cm2 jernoverflate i
luftspalten som ordinate mot værdien av
B d S O. P. M.
IT
som abeisse, hvor B er maksimaltætheten
i c. g. s. linjer pr. cm2 i
statortænder-nes luftspaltflate, naar spredning
negligeres.
For vekselstrømsmaskiner, hvor kun
nogen faa normale frekvenser kommer i
betragtning, er det sandsynligvis
nøiag-tigere at benytte værdien av:
BdS
—s–- som abcisse, og
o p
tegne en kurve for hver frekvens; p =
poltallet.
üe nødvendige data kan erholdes ved
at beregne tapene i tænderne og i selve
kjernen, idet de tidligere nævnte tillæg
gjøres, og saa at trække det saa erholdte
tap fra de maalte tap. For at faa
paa-lidelige tal maa selvfølgelig forsøk gjøres
Fig. 7-
paa et stort antal maskiner av hver
type, og paa de flest mulig forskjellige
typer.
Det saaledes erholdte tal repræsenterer
i maskiner med fremstaaende poler
hvir-velstrømtapene i polskoene, forutsatt at
stator og rotor er koncentriske.
I synchronmaskiner med fordelte
feltviklinger og i asynchronmaskiner fordeles
tapene paa stator og rotor; i saadanne
tilfælder er det mulig at adskille tapene
Fig. 6.
i den primære og sekundære del, men
det er lettest at skaffe de nødvendige
data fra maskiner med fremstaaende poler,
eller for asynchronmaskiners
vedkommende fra maskiner med smaa
rotornut-aapninger og med færre rotor- end
stator-nuter.
Kurver erholdt paa denne maate har
været i bruk av forfatteren og andre
gjennem en række av aar og med meget
tilfredsstillende resultater.
Ved anskaffelsen av opgaver for slike
kurver er det nødvendig at skjelne
mellem laminerte flater, som ikke er
bearbeidet, og saadanne som er enten avdreiet
eller slepne.
Et let kutt i dreiebænken vil øke disse
pulsationstap med ca. 50 °/0, mens
avslip-ningen kan ha en større eller mindre
effekt end dette, idet økningen er størst
for grove stener og stort tryk.
hvor Ss er antallet av nuter i statoren.
Feltets fordeling og dermed
pulsationens amplitude kan beregnes ret nøie,
men hertil kræves mere tid end man
som regel har til raadighet; desuten viser
erfaring at en saadan beregning ikke er
paakrævet.
Inden de i praksis forekommende
grænser for nutaapninger og luftspalt er
nemlig pulsationens størrelse tilnærmelses-
vis proportional med uttrykket:
hvor d — nutaapningens bredde.
d = den enkelte luftspalts længde.
Da tapene hovedsagelig foraarsakes av
hvirvelstrømmer, mens hysterisistapene
er relativt ubetydelige, vil de tap som
disse pulsationer volder, variere omtrent
d2
som -r.
o
d
ö
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
