Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 43. 25 oktober 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
542
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 43 1912
Arkitekt Sinding-Larsen nøier sig
imidlertid ikke hermed; paa egen haand1 gaar
han ivei med at utarbeide planer for
følgende restaurationsar blider:
1. Reparation av Romeriksfiøien med
taarn og skriverstuehuset, samt -»ny
indredning, som nu helt savnes.«
2. Sydfløien repareres likeledes, »idet dog
enkelte forandringer foretages for at
sætte den i fuldt værdig (!) stand.«.
3. »Nordfløien undergives saavel i det ytre
som i det indre en gjennemgripende
forandring for at bli brukbar (!).
Saaledes foreslaaes murene paabygget i
høiden for indredning av en høiloftet sal
over Margrethesalen.«
4. Østfløien, »som nu ligger helt i ruiner,
fornyes helt og utvides ved tilbygning.«
Disse arkitekt Sinding-Larsens
omfattende restaurationsplaner — fremlagt for
Akershuskomiteen 30te april 1908 —
gaar ut paa at omgjøre Akershus til et
festlokale, hvor nationen »efter 1905
kan samles til alvor og til fest, til
hyldning for tilført daad og til at samle
kræfter for ny« (av Sinding-Larsens skrivelse)
— men blev ikke mottat med almindelig
tilslutning. Tvertom. Ti alle indsaa at
arkitekten her hadde gaat langt, langt
over streken.
En restauration av Akershus slot efter
disse arkitekt Sinding-Larsens
vidtgaa-ende planer vilde nemlig, — det maa alle
nu være enige om — gjort Akershus
ukjendelig, og for alle tider ødelagt den
historie, som taler ut av de nu staaende
mure.
Desværre — vil vi i denne forbindelse si
— er ødelæggelsen allerede begyndt — i
Nordfløen’, men herom senere.
For at forstaa Akershussaken helt ud,
maa man sætte sig ind i de synspunkter
arkitekt Sinding-Larsen i skriftlig form
har redegjort for og mener at ha lagt til
grund for sine planer.
Vi skal derfor se litt paa hvad hr.
Sinding-Larsen skriver:
Arkitekten redegjør først for de to
principielt motsatte synspunkter, som er
raadende overfor spørsmaal om
restauration av historiske mindesmerker paa den
ene side den historiske restauration, som
forsøker at gi os fortiden tilbake, ikke
alene i teknisk utførelse, i arkitektonisk
form men ogsaa i historisk stemning,
— paa den anden side den motsatte
yder-lighet, hvorefter »alt skal lates urørt for
den historiske forskning« (S.-L.
forklarer dette synspunkt noget ensidig, idet
* Se herom senere.
forfægterne av dette standpunkt tillater
reparationer, men ikke forandringer).
Hr. Sinding-Larsen hylder imidlertid
hverken den ene yderlighet eller den
anden, han gaar middelveien, som han
mener »med tryghet kan gaaes«.
Arkitektens konklusion biir derfor:
»Den »stilrene« restauration eller — til
den anden side — det golde krav paa
intet at røre bør derfor efter min mening
avløses av den bedst mulige
istandsættelse og uforandrede bevarelse av de deler
av et bygverk, som ikke trænger tages i
bruk, samt forøvrig en forstaaelsesfuld
istandsættelse av de brukbare deler, saa
bygverket paa en for dets historie
værdig maate kan fylde tidens krav.«
Umiddelbart efter fortsætter hr.
Sinding-Larsen:
»Gjøres denne opfatning gjældende
overfor Akershus, vil det spørsmaal som først
kræver besvarelse, være hvorvidt slottet
for vor tid kan finde en anvendelse, som
er dets historie værdig« — en uttalelse som
paa en ganske uskyldig maate fører dem
arkitektens redegjørelse er beregnet paa
over i den historiske restaurations
hypnose.
Arkitekt Sinding-Larsen trækker saa op
linjerne for slottets omdannelse til et
samlingspunkt for nationen, en festplads,
saaledes som foran er berørt, men
kommer allerede umiddelbart efter sit
festsalsforslag med en paafaldende tilføielse:
»Det er imidlertid selvsagt at slottet
i saa fald maa underkastes dels
forandringer dels utvidelser utover den
rene istandsættelse. En brukbargjørelse
av slottet i sin almindelighet — til
hvilket som helst formaal utover de
rene magasiner — forutsætter anlæg av
trappeforbindelser i et antal og paa
steder, hvor de nu ikke findes.
Desuten (!) forutsætter jeg i mit
utkast — utover disse absolut
nødvendige arbeider — forskjellige
forandrings-og nybygningsarbeider, som jeg anser
for selvfølgelige, naar slottet skal
sættes i fuldt værdig stand — arbeider,
som dog ikke berører, ihvertfald ikke
ødelægger noget av det historiske
bevismateriale, som væggene i deres
nuværende tilstand yder, og som ved
siden herav saavidt mulig er søkt holdt
indenfor den stemning som slottet nu
rummer«.
Sammenholder man nu alle disse i
saa smukke ordelag fremsatte
formeninger med selve det tegnede forslag, som gaar
ut paa slottets totale ombygning,
for-høielser av mure, nye trapper etc. etc. —
maa man da ikke tænke paa presten
som sa:
»Følg heller mine ord end mine
gjer-ninger«.
Ti mindre logisk sammenhæng tror vi
neppe er fremkommet i noget andet
forslag av den art.
Alle som med kjærlighet og beundring
ser Akershus slot kneise over fjorden,
maa derfor være den opinion taknemlig,
som hindret disse planer fra at bli sat
ut i livet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
