Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 44. 1 november 1912
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
560
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 44 1912
benytte et utenlandsk fabrikat«,som det het
i anmerkningens oprindelige ordlyd, men
som blev strøket under sakens behandling
i Stortinget i 1903.
Vi skal nævne et eksempel. Liggende
dampmaskiner med ventilstyring har til
den sidste tid ikke været gjort her
tillands l, men er ofte blit indført, da flere
bedrifter har fundet dem fordelagtigere
for sig end de dampmaskintyper som
gjøres herhjemme. For disse utenlandske
maskiner er der altid blit betalt told —
som rigtig og rimelig er. Var statsraadens
ræsonnement rigtig, skulde de derimot ha
været indført toldfrit trods den
indenlandske, store dampmaskinbygning.
Eksempler er der mange av. Men hvor den
slags vil bære ivei siger sig dog selv.’
*
Statsraaden mener imidlertid at der i
omhandlede tilfælde er handlet efter den
i Stortinget raadende opfatning og
henholder sig specielt til Toldkomitéens
uttalelse i 1911. Vi skal ikke gaa dypere
ind i dette, men nøie os med at citere
litt av denne uttalelse. Toldkomitéen
siger:
„Tarifkomitéen har, som det vil sees, drøftet
spørsmaalet om at foreta en forandring i
anmerkningen, men opgit det. Hvad dermed tilsigtedes
var, at det av selve bestemmelsen „klart kunde
fremgaa, at toldtariffen ikke skulde indskrænkes til
de maskinerier som aldeles ikke forsøkes gjort
indenlands, men ogsaa burde komme de artikler tilgode,
som, naar de forsøkes gjort her i landet, biir saa
underlegne i kvalitet eller ujevnførbar høiere i pris,
at det for kjøperne maa fremstille sig som en
urimelighet at anskaffe dem fra indenlandsk verksted".
Men den føier til:
„Til bedømmelsen av disse spørsmaal er det
imidlertid selvsagt en nødvendighet, at den komité,
der skal avgi indstilling herom, faar en saa alsidig
og kyndig sammensætning, at de forskjellige
interesser paa fuldt betryggende maate kan bli tilgodeset,
og paa dette specielle punkt vil man tillate sig at
henlede departementets opmerksomhet."
Her har departementet altsaa faat en
tydelig anvisning paa at bedømmelsen av disse
spørsmaal, som statsraaden selv siger er
»vanskelige at praktisere«, i første række
maa ligge i den alsidig og kyndig
sammensatte komité som avgir indstillingen.
Formentlig med dette for øie har
departementet dennegang søkt at faa
Ma-skinkomitéen særdeles alsidig sammensatt,
hvilket ogsaa tilfulde er lykkes. Den
bestod av: en norsk fabrikant, en ingeniør i
konsulentvirksomhet og fire importører,
hvorav nogen ogsaa sterkt interessert i
eksportindustri. Dertil vedkommende
told-kontors byraachef. Denne alsidige
sag-kyndighet kommer enstemmig til det
resultat at den maskintype som kan gjøres
hertillands, ikke er den utenlandske
underlegen i kvalitet og virkemaate. Det samme
gjør den av departementet1 ekstra
tilkaldte specialkyndige varmetekniker. Men
dog underkjender statsraaden al denne
alsidige kyndighet og indrømmer told-
frihet, fordi »vedkommende kjøper ikke vil
ha det indenlandske fabrikata for nogen pris«,
uten at vedkommende saavidt kan sees
herfor har anført nogen plausibel grund.
Hvorledes hr. Konow da kan mene at
handle i overensstemmelse med toldlovens
aand, er os ubegripelig. Og at
Maskin-komitéens medlemmer under saadanne
omstændigheter fandt det under sin
faglige værdighet at bli sittende, kan
vistnok ingen fagmand fortænke dem i.
Statsraad Konows avgjørelse er og biir
i strid med toldlovens aand — det
beviser han bedst selv. — Og den vil i sine
konsekvenser kunne bli til megen skade
for norsk industri. — De nærmest
interesserte bør derfor av al evne søke at
faa spørsmaalet: maskinanmerkningens
korrekte praktisering, bragt fuldt og
avgjørende paa det rene. Det er altfor
vigtige ting det her dreier sig om, til at en
usagkyndig statsraad, som ved politikens
tilfældighet er blit den magtutøvende, skal
kunne træffe personlige avgjørelser i rent
faglige spørsmaal i strid med sit kyndige
departementskontor og den tekniske
sag-kyndighet som Stortinget selv har anvist
ham at holde sig til.
De uttalelser hr. Konow kommer med
om det uholdbare i eventuelt at skulle
forsvare for Stortinget en avgjørelse som han
»personlig« var uenig i, er rent ut sagt
intetsigende.
Akershus Slot.
II. Hvorledes Arkitekt Sinding-Larsens store Restaurationsplan av 1908 blev mottat.
Offentliggjørelsen av det store
restaurationsforslag, hvorefter Akershus Slot
skulde bli et festlokale med »dansesaler«,
»malerigallerier«, »saloner«, »vestibuler«,
»musikgalleri«, »W. C.-anlæg« osv.
fremkaldte en indignert protest fra alle hold,
— fra publikum, historikere, arkæologer,
malere og arkitekter. Aviserne indeholdt
stadig indlæg for og imot, saken kom
frem paa offentlig møte, kort sagt: man
var alvorlig indignert.
En række av byens borgere oversendte
Forsvarsdepartementet følgende
henstilling:
»Undertegnede anmoder
departementet om at forhindre at de fremlagte
planer for Akershus’s ombygning
fremmes. Vi mener at det gamle bygverk
med yderste pietet bør holdes i hævd,
og at forandringer — om- eller
tilbygninger — saavidt mulig maa undgaaes.
1 Saavidt os bekjendt er ét verksted nu begyndt
at gjøre denne type — og har hittil ganske
nylig bygget en maskin.
Den planlagte ombygning av nordfløien
er unødvendig og vil trække andre
nybygninger med sig.
Før der er bragt paa det rene at der
er behov for nybygninger, og hvortil
disse skal benyttes, er det uforsvarlig
at binde fremtiden.
Vi vover at haabe, at departementet
vil vite at værne den gamle borg.«
Kristiania Arkitektforenings uttalelse
av 13. mai 1910 (se forrige nr. av
Teknisk Ukeblad) gik i samme retning.
Arkitekt Sinding-Larsens forslag blev
saa behandlet av den sakkyndige
Akers-huskommissions bygningskyndige utvalg
(arkitekterne Nordan, Johan Meyer,
oberst-løitnant P. J. Hansen og murmester
Gundersen) i møte 20. juni 1908, og det viser
sig at dette utvalg i alt væsentlig er enig
med arkitekt Sinding-Larsen.
1 Det er en feil, naar statsraaden siger at
Ma-skinkomitéen „henvendte sig" til overingeniør
Rude. Det var departementet som gjorde det.
For maskinkomitéen stod saken ikke tvilsom.
Dog bør arbeidet »koncentreres om
nordfløien i forbindelse med paakrævede
trappeanlæg«, heter det.
Til denne opfatning slutter sig den
sakkyndige kommission (atter murmester
Gundersen og Johan Meyer/samt Collett og
Yngvar Nielsen) i møte 24de juni 1908.
Forsvarsdepartementet faar saa sakens
dokumenter oversendt og finder straks
grund til at indhente erklæringer fra
generalinspektøren og chefen for
ingeniør-vaabnet, Akershus kommandantskap og
Fortidsmindesmerkeforeningen.
Den første — general Boyesen —
uttaler i skrivelse av 24de august, at han
finder det av arkitekt Sinding-Larsen
angivne program for restaureringen tvilsomt,
»idet det uvilkaarlig bringer tanken tilbake
til det gamle ord om at sætte en ny lap
paa en gammel klædning.«
Generalen fremkommer med en række
kritiske bemerkninger til forskjellige
detaljer i forslaget og sier—hvad
grund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:19 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1912/0576.html
