Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 44. 1 november 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 44 1912
Fig. i o. Strukturformer i kromstaal efter Guillet.
i ændringstemperaturen vil indtræde.
Man har i den senere tids praksis lært
at ta hensyn hertil, saa man følgelig
lufthærder for forskjellige øiemed fra
900—1300°, mens man før behandlet
specialstaalene som kulstofstaal og ikke
opnaadde fordelen av at faa cementiten
i fast opløsning. Det vil av
avkjølings-kurven fremgaa, at hvis man først har
ophetet høit nok, kan man kjøle noksaa
langsomt til like over ændringspunktet
og saa hærde f. eks. ved 550°. Langsom
kjøling forbi det perlitiske
ændringspunkt gjør naturligvis staalet bløtt
perli-tisk. Saadan behandlede staal kunde
man igjen faa normale ved at ophete
dem en stund noget over den
normale ændringstemperatur ved ophetning,
naar man bare ikke opheter over den
høiere temperatur hvor karbidet vilde
gaa i fast opløsning.
Trægheten i ændringen ved
hurtigstaa-lene gjør sig naturligvis ogsaa gjældende
hvor det gjælder anløpning av hærdet gods.
Man kan f. eks. ophete saadant like
op-under den normale perlitiske
ændringstemperatur, altsaa til 6—700°, ved
gode staal indtil P/2 time, uten at man
anløper staalet, mens et kulstofstaal vilde
anløpes ved 200°.
Man har ogsaa søkt at forklare disse
eiendommeligheter ved at der særlig ved
høiere temperaturer skulde danne sig
komplekse dobbeltkarbider, som igjen ved
lavere temperatur vanskeligere spaltes.
Det viser sig f. eks. at flere av disse
legeringer, som metallografisk burde
fremstilles i et ternært diagram, likegodt kan
fremstilles i et binært med dobbeltkarbid
og jern som bestanddeler.
Vi skal omtale de enkelte staal li tt
nærmere. For Cr-staalene angir Guillet
følgende skematiske strukturdiagram for
raasmidd staal (fig. 10).
Kromtilsætning øker fasthet og
haard-het. Ved de martensitiske staal er
haard-heten særlig stor, mens kontraktion og
forlængelse er liten. De
dobbeltkarbid-holdige staal har liten fasthet og høi
kontraktion med midiere forlængelse, mens
de er sprødere end de austenitiske
kon-struktionstaal. Det blev nævnt at der
var nogen uklarhet med hensyn til kroms
virkning. Normalt vil nemlig Cr i rene
Cr-kulstofstaal ikke forhale men
tvert-imot paaskynde dannelsen av karbid, og
normalt maa derfor saadanne staal
behandles som kulstofstaal, forat man kan
faa den martensitiske struktur, d. v. s.
de maa smies ved og hærdes fra
temperaturer som ligger over de normale
ændringstemperaturer ; hærdningen bør paa
grund av den ringe
varmelednings-evne og derav følgende tilbøielighet
til sprækkedannelse foretages i olje.
Den kjendsgjerning at
ændringstemperaturen sænkes naar kromstaalet
har været ophetet over en bestemt
temperatur, maa da være forklaringen til at
Fig. ii. Strukturformer i wolframstaal efter Guillet.
krom i de øvrige selvhærdende staal
delvis kan erstatte Wo og Mo og sammen
med disse sænke ændringshastigheten
og derved evnen til at utskille karbidet
av den faste opløsning som martensit.
Ophetet over normal
ændringstemperatur og paaskyndet ved mekanisk
behandling vil karbidet derimot, som nævnt,
kunne utskilles og staalet bli normalt.
For det typiske selvhærdende staal,
wol-framstaalet, angir Guillet følgende
strukturdiagram (fig. 11).
Fig. 12. Strukturformeri molybdænstaal efter Guillet-
Wolfram øker ogsaa fastheten, mens
seigheten minskes, men ikke saa
utpræ-get som ved krom. Likesaa er tilfælde
med sprødhet og haardhet. En anden
egenskap ved wolfram-tilsætning er
be-merkelsesværdig, nemlig at den
magnetiske remanens økes ved øket
wolframmængde, særlig fremtrædende ved
kulstof-rikere staal, ikke saa utpræget ved kulstof
fattige. Wolfram-tilsætning er altsaa meget
ønsket ved fremstilling av permanente
magneter.
Molybdæn har en lignende indflydelse
som wolfram (fig. 12), kun behøver ikke
samme mængder at tilsættes for at
frembringe samme virkning; specielt er
molybdænstaal wolframstaalene overlegne til
permanente magneter. Der skal i denne
forbindelse gjøres opmerksom paa at
og
saa rene kulstofstaal med martensitisk
struktur antar permanent magnetisme.
Ogsaa vanadium virker likedan paa
kul-stofstaalene (fig. 13), men har en speciel
ulempe, nemlig at det gjør staalet særlig
heterogent, saa det biir meget ømfindtlig
for varmebehandling.
Vanadium pleier man kun at tilsætte i
ringe mængder, indtil 0,7 °/0;
fasthets-og elasticitetsgrænse ved kulstofstaal
øker da betragtelig uten at sprødheten
tiltar. Dets gunstige indflydelse er vel
nærmere at søke i dets desoksyderende evne.
Man har sagt at jo mindre man sætter
til derav, des bedre er det.
De her viste skemaer angir strukturen
for staalene i raasmidd tilstand. Det skal
derfor igjen gjøres opmerksom paa at
karbider maa være bragt i fast opløsning,
hvis staalet skal ha den egenskap som
karakteriser det som selvhærdende staal.
Si staar i sin virkning noget utenfor
disse to nævnte hovedgrupper,
konstruk-tionsstaal og hurtigstaal. Ved mindre
Sitilsætning økes som ved kulstoftilsætning
haardhet og tilsvarende egenskaper;
dertil medfører siliciumtilsætning den
interessante egenskap ved staalet at den
gjør det særdeles velskikket til
dynamo-staal. En høi Si-gehalt gjør ogsaa staalet
meget syrebestandig. Men forøvrig kan
i de to hovedgrupper omtrent alle andre
metaller henføres.
I sin almindelighet bruker man ikke
at fremstille specialstaal med kun en
fremmed bestanddel foruten kulstoffet, da
man forsøker at forene flere virkninger
i samme staal. Følgende analyse av et
hurtigstaal anføres som eksempel:
Ve W Cr C Mn Si
0,32 17,81 5,95 0,682 0,07 0,049
Likesaa kan man ved metaltilsætninger
fra begge grupper faa egenskaper fra
begge. Saaledes har Armstrong
fremstillet et staal med 12°/0 Ni og 0,5 °/0 Vd
som hadde 177 kg. bruddfasthet og en
forlængelse av 16 °/0. Krom-nikkelstaalene
viser en anden kombination. Tydeligst
viser en kromtilsætnings indflydelse sig paa
nikkelstaal ved at den irreversible
magnetiske ændringstemperatur nedsættes.
Til slutning skal gjøres opmerksom paa
at de bestanddeler som er karakteristiske
for de to forskjellige grupper
konstruktions-staal og hurtigstaal i det periodiske
system staar i tilsvarende avgrænsede
grupper med Fe som mellemled. Herav
har Mars draget den slutning, at man
ikke kan vente i fremtiden at fremstille
Fig. 13. Strukturformer i Vd-staal efter Guillet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
